Jeg har tidligere skrevet her på bloggen, at jeg skal til Grækenland og undervise på malekursus to uger i september. Hold ferie og vær på malekursus samtidig.
Måske er det noget for dig?
Kurset:
MAL DIG GLAD PÅ EN LILLE GRÆSK Ø - her er i mere end én forstand højt til loftet
Kom som du er – forudgående erfaring med akrylmaling eller tegning er ikke nødvendig. Du bliver hjulpet til dels at finde de motiver du vil arbejde med, dels at komme godt i gang. Motiverne hentes i vores nærhed, hvor vi zoomer ind på bl.a. den græske arkitektur med de smukke hvide, grønne og azurblå farver, den fantastiske græske flora, havet, klipperne, de allestedsnærværende katte eller morgenens fangst netop kommet ind med nattens fiskere, eller noget helt andet.
MAL DIG GLAD PÅ EN LILLE GRÆSK Ø - her er i mere end én forstand højt til loftet
Kom som du er – forudgående erfaring med akrylmaling eller tegning er ikke nødvendig. Du bliver hjulpet til dels at finde de motiver du vil arbejde med, dels at komme godt i gang. Motiverne hentes i vores nærhed, hvor vi zoomer ind på bl.a. den græske arkitektur med de smukke hvide, grønne og azurblå farver, den fantastiske græske flora, havet, klipperne, de allestedsnærværende katte eller morgenens fangst netop kommet ind med nattens fiskere, eller noget helt andet.
Beskrivelse af kurset:Undervisningen foregår primært som individuel vejledning, hvor den enkeltes proces og udtryk er i fokus - det vigtigste er, at det føles godt for dig. Vi arbejder i den smukke by Hora eller tager på udflugt ud på øen.
Vi arbejder med akrylfarver - måske bruger vi collageteknik eller oliekridt/tusch ovenpå. Under alle omstændigheder får du inspiration til at bruge nye maleteknikker og alternative maleredskaber. Og du kommer til at arbejde med tekstur og struktur i billederne. Ligesom du får tips til, hvordan du kommer ud af en "kreativ krise".
Billedkomposition og farvelære gennemgår vi undervejs. Du får minimum 3 timers undervisning om formiddagen. Eftermiddagene bruger du på – selvstændigt eller sammen med andre – at udforske maleriet yderligere. Eller du slapper helt af ind imellem og nyder solen, havet, den blå, blå himmel og den græske venlighed.
Vi evaluerer undervejs alt efter behov. Der satses på, at vi kan udstille værkerne for øens borgere ved kursets afslutning.
Resten kan du læse her på De Græske Feriekursers hjemmeside. Her kan du også læse om øen, hotellet m.m.
Øen er den lille smukke og vilde ø Folegandros, som jeg tidligere har skrevet om. Øen er ganske uvidende om, at der findes et begreb kaldet stress :-)
Hotellet er et rigtig hyggeligt lille sted med 10 studios, et lille hus og en dejlig svimmingpool med udsigt over havet.
Billede lånt på De Græske Feriekursers facebookside |
Billede lånt på De Græske Feriekursers hjemmeside |
Det er nemt at komme hertil: fly til Athen (ca. 3 timer) og færgen ud til Folegandros (ca. 3 timer). Eller du flyver direkte til Santorini og tager hurtigfærgen til Folegandros (ca. 45 min).
I kurset er inkluderet 12 overnatninger, undervisning, udflugter og foredrag. Det er muligt kun at deltage i den første uge af kurset. Læs mere om det hele her.
At holde ferie, samtidig med at du er på kursus, er ideelt. Det er inspirerende, lærerigt, sjovt og hyggeligt. Du kommer til at udfordre dig selv, har sol, strand og vand sammen med andre i hyggeligt selskab, og man bestemmer selvfølgelig selv graden af socialt samvær. Man kommer hurtigt til at lære hinanden at kende, ofte går man ud og spiser sammen, går til stranden eller hygger på byens små hyggelige torve. Det er virkelig en oplevelse!!
Del meget gerne dette indlæg og vær med til at udbrede budskabet :-)
5 kommentarer:
Du har så härlig resa!!! Riktig skön sommar!!!
Åh hvor det lyder skøøønt , mearbejderrepræsentanterne på sagen - tror det ville være såå sundt for mig :)
Knus
Det ville ellers være så fedt !
Men i september er min ferie desværre slut.
Holder du kursus en anden gang hvor det passer i skolernes ferie er jeg meget gerne med :)
Og jeg blev straks interesseret og klikkede ind på hjemmesiden. Det ser jo skønt ud....... Det vil jo være noget af en gave at give sig selv.
Men jeg kan ikke finde nogen priser, og det er trods alt vigtigt.
Hilsen Kirsten
Hold nu fast ... det er da bare for fedt ;o)
Hvordan bliver man lige underviser på sådan et kursus ?
Lyder som et job for mig.
Uha .. der fik godt nok skabt et behov !
knus Hanne
Send en kommentar