Punkterede cykler og solbriller - en idé

Nu er de sidste unger rejst og Klaus og jeg sidder som to punkterede cykler i hver sin stol!

Begge troldetøser og deres kærester har været hjemme på ferie og det har været skønt!! Men også hårdt. Vi følte os hensat til "gamle dage", hvor vi var på farten hele tiden i vores store jolle Vilma'en, og dårligt fik pakket ud fra sidste tur, førend vi skulle afsted på den næste. Forskellen er, at dengang var det os, der drev værket, og vi var de unge. Nu er det børnene der er unge, dem der har kræfterne og driver det, og vi følger med så godt vi kan. Nu lyder det som om vi er blevet gamle - det er vi naturligvis ikke ;-) men vi kan godt mærke, at vi ikke har samme behov mere og at vi har mere brug for ro.

Skønt har det dog været - dejligt at være sammen alle sammen og lære svigersønnerne lidt bedre at kende. Og både jagt og fiskeri bar frugt - de billeder må I se lidt senere.

I dag vil jeg nøjes med at give jer en idé til brilleophæng, som fungerer. Vi har haft sommer hele august, mens ungerne har været her, hvilket har givet anledning til at bruge solbriller - og dem har vi nogle stykker af ;-)

De fleste af jer har sikkert set billeder af de briller de gamle eskimoer brugte - et stykke træ eller ben, hvori de havde skåret smalle sprækker. Der var en grund til at de brugte dem - den arktiske sol er rigtig hård ved øjnene. Eskimoerne kunne ikke sætte mørke glas i, som vi gør i dag, men de smalle sprækker begrænsede lysindfaldet.

Jeg tog at stykke strandingstræ, gav det lidt patina med akrylmaling, to skruer i og en brillesnor på tværs. Volia - et brillestativ er født. Det hænger nu på væggen i bryggerset og brillerne ligger ikke længere og roder alle vegne med ridser og skrammer til følge. Nemt er det og vi ved altid, hvor de er.

Jeg brugte også idéen med brillesnoren på min opslagstavle til alle min arbejdsbriller, hvilket jeg viste tidligere på sommeren - det fungerer endnu :-)

Forresten - musikken i filmen om sejlads i isen er af den canadiske gruppe Kashtin. Det er noget af min yndlingsmusik og jeg hører det ALTID, når jeg maler (og synger med, selvom jeg ikke fatter et ord af Inuktitut-sproget).

Fra Wikipedia: Kashtin were a Canadian folk rock duo in the 1980s and 1990s, one of the most commercially successful and famous musical groups in First Nations history.^[1]

The band was formed in 1984 by Claude McKenzie and Florent Vollant, two Innu from the Maliotenam reserve in northern Quebec. The name Kashtin means "tornado" in the Innu-aimun language, but was also chosen as a pun on the English language phrase "cashed in", in response to friends who alleged that the band was selling out.

I kan se en video med dem her.