søndag den 3. november 2013

Endelig en diagnose - men kun fordi...

Ja, nu handler det om hund igen - men da mange af jer er dyrevenner, så går det nok :-) Og hvis I vil kan I læse lidt om dyrlægesituationen i Nuuk sidst i indlægget.

Tusind tak for de mange deltagende kommentarer, som I har lagt uden at få noget igen. Mine "nerver" har ikke været til at blogge. Det har gået mig rigtig meget på.

Men vi er altså hjemme igen, min lille firbenede ven Ronja og jeg. Sikken en tur. Ronja fik virkelig oplevet en masse - en form for dannelsesrejse, som Alberths mor sagde. Mine nerver er ved at "falde på plads", og vi har fået ny hund - hun er så frisk og glad... hvor ér det skønt at se!!

En dejlig gåtur på Amager Fælled med kig "hjem" til husbåden ovre ved H.C. Ørstedsværket.
De endte med at finde ud af, hvad den lille fejler. Men egentlig kun pga. dyrlægen Ingeborg. Ingeborg var jeg i kontakt med i tiden, mens jeg gik her med syge Ronja, og hun er en af de dyrlæger, som fremover vil være i Nuuk en uge ad gangen, måske hver anden måned.

Så Ronja er fortsat i behandling. Egentlig blev hun bare udskrevet med behandling til 5 dage, men Ingeborg havde været inde "i systemet" og kigge til Ronja, mens hun selv var på ferie!! Og hun fik en mistanke. Da Ingeborg, så kommer på arbejde om mandagen tager hun en "snaptest" på de blodprøver de fik fra Ronja og ser, at bugspytkirtelen er involveret i dén infektion hun havde. Altså sender hun prøven til analyse for at finde ud af, hvor meget. Og det er heldigvis et relativt mildt tilfælde af bugspytkirtelbetændelse. Men dog alvorligt nok til at behandlingen skal vare noget længere tid, og til at Ronja skal have noget meget let fordøjeligt foder med meget lidt fedt i. Noget foder, som vi ikke kan få her, så gæt hvad min kuffert var fyldt op med på vej hjem?! Og gæt hvad Alberths forældre har med i deres kufferter, når de kommer hjem på fredag. Ja, rigtigt. 10 kg hundefoder :-o
Og jeg tænker lidt... hvad var der sket, hvis vi bare var taget hjem? Var det så kommet igen?

Ingeborg og sygeplejersken Gitte var med samme fly som mig til Grønland. De skal have konsultation her en uge. Og torsdag ringede Gitte til mig og tilbød, at hun kunne tage hundefoder med til mig. Altså, hvor finder man så søde mennesker? De er også indbudt til middag, hvis de får en friaften i ugen!!

Og så skal vi have anskaffet et pengeskab, hvor Ronja kan sove - det er helt rigtigt, hvad flere af jer skrev, at det burde hedde "De dyre læger" og ikke "Dyrlæger" :-)

Hjemme igen i tryg favn.
Til de af jer der orker, at læse videre, kan jeg fortælle, at det ikke kan betale sig, at sygeforsikre hunden her i Grønland. Dét vi hidtil har kunnet få lavet her, løber alligevel ikke op i de store summer. Og jeg tror ikke, at der er nogen forsikringsselskaber der vil forsikre en hund i Grønland. Jo, ansvarsforsikring, som vi jo skal have, men ikke sygeforsikring. Så det er, som det er...

Omkring dyrlægesituationen: Tilbage i 80erne og 90erne havde vi heller ingen dyrlæge. Dvs. en af lægerne på Lægeklinikken praktiserede i sin fritid. Så kom en hel del gode år, hvor Hjemmestyrets administrativt ansatte dyrlæger, i deres fritid, drev en dyrlægeklinik. Der var åbent onsdag eftermiddag/aften og lørdag formiddag. Og der var en akuttelefon. Det gik okay. 
For få år siden fik vi så en dyrlæge, som åbnede en privatklinik med åbent i dagtimerne. Men det gik kun et års tid eller der omkring. Der var vist ikke økonomi til det, og hun gik ned med stress. Folk kunne finde på at ringe kl. 23 og spørge om, hvornår lille Fido skulle vaccineres. Eller troppe op på bopælen! Samfundet er jo meget lille. Så hun lukkede ned. Og så stod alle vi dyreejere dér!!

Foreningen Dyrenes Venner etablerede efter en tid en frivillig ordning, hvor tre dyrlæger fra Københavns Dyrehospital kom op en uge, hver eller hver anden måned, og fik klaret det mest nødvendige. Men i det lange løb gik det ikke - det gik ud over det arbejde, som foreningen ellers laver. Men dyrlægen i denne uge, har de dog sørget for, idet det er så længe siden sidst.

Nu er der så etableret en anden forening, som arbejder på at skaffe en mere permanent ordning. Og jeg tror, at arbejdet skrider positivt frem, so far. De arbejder på at overbevise myndighederne om, at de må tage del i det. Vi har jo en dyreværnslov, der bl.a. siger, at dyr ikke må lide nød. Men på den anden side vil de ikke støtte en dyrlægeordning. 
Det er Tom fra denne forening, som støttede mig i den første tid med sygdom, og som fik Selvstyrets dyrlæger på banen i forhold til Ronja. Men sikke da et mas...

14 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Der er ingen tvivl om i har været i hænderne på mennesker der vil deres arbejde. Det kom jer heldigvis tilgode. Dejligt i er hjemme igen, med hundefodder og det hele.

Kirsten sagde ...

Ja, jeg kan forestille mig at Ronja er blevet til en guldklump i mere end en forstand :))
Hvor var det heldigt at I ikke bare var taget hjem og hvor skønt med hjælpere ang foder til Ronja!
Heldigvis flasker alting sig ofte, trods dystre udsigter!
Klap til Ronja og knus til dig med lidt tynde nerver :))

Marianne sagde ...

Hvor er det dog dejligt at læse det øverste. Dejligt det kunne lade sig gøre og dejligt der er dyrlæger der gir lidt ekstra af sig selv:). Glæder mig oprigtigt over at I nu har en næsten rask Ronja.

Det med kursiv er lidt skræmmende - håber der kommer styr på det og at myndighederne tager ansvar!

Knus og varme tanker

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Ja sikken da et mas - men heldigvis lyder det til at alt ender godt - både for lille Ronja og i det store perspektiv, iforhold til 'dyrlægebestanden' i Grønland. Kan godt forstå det har været en stressende tid - men Ronja har fået en på opleveren, og har set den store verden derude :o) Der må være et eller andet hun kan fortælle til Alberth.
Dejligt at der blev en happy ending ved gode menneskers hjælp.

Den gamle krage sagde ...

Tillykkemed diagnosen og den friske Ronja.
Vores to hunde har jo på det nærmeste "fulgtes ad", om ikke i symptomer så dog i forløb.

Og nu har vi begge en "ny" hund, i form af den gamle i fuldt vigør - dejligt.
Selvom pengeskabshundehuset kan blive uhyggeligt påkrævet.
;-)

Annes indfald sagde ...

Det billede siger da det hele.....
Hvor er det godt at I kom frem til en diagnose OG en behandling. Fortsat god bedring til Ronja og ro til familien.

Elfepigen sagde ...

Hvor er det dejligt at i er godt hjemme igen Dorit....
Et menneske med dine følelser for din lille ven,hvem skulle ellers møde søde og rare mennesker???;)
Det er rigtig svært at leve i sådan et lille samfund og få de tjenester der er til stede i de store byer,men for hulen hvor er det svært nå der er brug for ordentlig service, lige meget om det er dyr eller mennesker.
Til noget helt andet...smukke smukke glas kreationer der kommer fra din hånd, hatten af for dig.

,knus og kram herfra også til lille Ronja

Lydert sagde ...

Hvor er det dejligt at høre, at Ronja er ved at være frisk igen.
Jeg håber bestemt, at I får en ordentlig ordning med dyrlæger hos jer, selvom de er dyre, er de jo ikke til at undvære, når vore elskede dyr bliver syge

Kirsten Søeballe sagde ...

Dejligt at høre du nu har fået en glad hund.Sikken masse bøvl I har været igennem.
Skønt billede af Albert og Ronja på skødet af din mand.

Kirkesjov sagde ...

Først og fremmest - dejligt med en diagnose og en behandling, der hjælper Ronja :-)

For det andet - jeg bliver så ked af det, hver gang jeg læser om dyrlægesituationen hos jer. Jeg elskede at være hos jer i de knap 1½ år, og arbejdet med klinikken var det aller bedste. Og ja - det var hårdt arbejde, at arbejde fuld tid i Hjemmestyret, og derudover have klinikken onsdag aften og lørdag (ofte havde vi klinik 10-12 - og så operationer til kl. 16) - og derudover telefonvagt hver eneste dag - hele døgnet rundt - hele året rundt. Men det var det hele værd! Et samfund uden dyrlæge er ikke godt nok.

Jeg er glad for, at der er mere permanente løsninger på vej, så alle jer dyreejere bliver bedre stillet fremadrettet. Og Ingeborg er jo et livsstykke uden sammenligning - hatten af for hendes store arbejde.

Kh. Mette

Stella Dea sagde ...

Tja så kom der lige et par engle ind fra sidelinien. SÅ godt for Ronja. Godt at hun er i bedring. Pøj pøj til jer

Madame sagde ...

Hvor er det dejligt at læse, at I nu ved, hvad Ronja fejler, og at hun er i bedring! Det må have været en sindsoprivende periode for dig.

Susanne Skovgaard Pedersen sagde ...

Hvor er det dejligt det er gået godt. Det er en god investering I har gjort i Guldhunden :-)

For år tilbage havde vi fem Tervueren. Vores hanhund var stor - den mest skønne hund :-)Meget kærlig og dejlig vagtsom.
Fra det ene øjeblik fra, at have rendt rundt udenfor med de fire andre til det næste øjeblik, hvor han lå han under vores skrivebord og rystede, ændrede hans verden sig.
Fik hurtigt kontakt til dyrlæge..... De kunne ikke finde ud af hvad han fejlede...
Han fik medicin osv men intet hjalp. Blodprøver viste intet...Behandlingen blev lidt hen ad et skud i tågen... med smertestillende for han havde mange smerter.
Vi kom til den konklusion, at det måtte det stoppe - det var utrolig hårdt ikke at kunne hjælpe ham og valgte at vi måtte aflive ham. Det var en pine for ham og det måtte vi gøre noget ved.
Da vi sad ved dyrlægen kommer der et nyt svar ind fra København. VOLDSOM bugspytbetændelse.
Lige reddet i sidste øjeblik... Han kom i den rette behandling, som betød injektioner hver dag og en masse andet medicin og specielkost. Så vi kørte til dyrlæge hver dag de første 14 dage efter vi fandt ud af hvad der skulle behandles og bagefter i over en måned hver andendag. De resterende dage måtte jeg selv behandle.
Han blev frisk som en havørn og fik seks år mere :-) :-) Han blev 13 år :-)

Helle sagde ...

Så godt å høre at Ronja har blitt frisk, og at det ser ut til at hun kommer til å være det en god stund fremover, mye takket være noen "engler" som bidrar i en vanskelig situasjon.

Takk for oppfølgingen. :)