fredag den 17. januar 2014

Nu skal vi ikke bære hende længere...

... nu kan hun selv!!
Vores lille Nûno har i dag bestået sin professionsbachelor som fysioterapeut med et flot 12 tal.
STORT TILLYKKE - godt gået!

Nûno, Klaus og jeg ombord på kystskibet Disko på turen fra Narsarssuaq til Nuuk, maj 1989. Sara på 5 år er fotograf.

Og så har hun oven i købet fået job på Hammel Neurocenter 
- et stort ønske efter at have været i praktik på stedet.

onsdag den 15. januar 2014

Kobber, bobler og glas på træ

Er i gang med en serie af kobberinklusioner sammen med kobberoxid i glas og monteret på træ.
Noget går godt, noget andet går knap så godt... sådan er det jo.

Denne lille benfisk er lavet i kobberfolie og -tråd sammen med kobberoxid, har fået en hvid baggrund af papir og monteret på en ca. 15 cm lang "pind" fra stranden - som i øvrigt har et fiskelignende hoved :-)
Denne benfisk er lavet på samme måde. Ca. 36 x 19 cm
Her er det et par sæler. Ca. 18 cm høj.
Disse sæler er sådan lidt... hmmm... hvad skal jeg sige...... ud af ovnen kom pladen med en ca. 4 cm stor boble, som ovenikøbet brast.
Her ses boblen fra siden.
Nå, men jeg har det jo med, at der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så boblen blev slebet ned og der blev fyldt noget glasmaling i - og nu er det sælens åndehul!! 15 x 15 cm.

tirsdag den 14. januar 2014

Glas på hjernen

Det kan vel ikke undre nogen, at jeg arbejder med glas for tiden?!
Glas, glas og atter glas... finder glasstumper selv i sengen!
Vi kom hjem til Nuuk igen d. 30. januar og så har jeg været i gang siden. Fordi vi snart skal rejse igen, har jeg valgt at vente med at flytte værkstedet og først åbne butikken for alvor d. 11. februar. Og så bruge tiden indtil på mandag, hvor vi rejser, på at få produceret nye ting til butikken. Der var ret tomt på glassiden, og når jeg åbner skal der altså være varer på hylderne.

Dette fad var en prøve på et stort fad, som Saras kæreste skulle have. Han ville have det sort, men sort var opbrugt, så jeg prøvede med en let transparent myntegrøn med smukke nister i. Der skulle være gule, orange og røde cracks i. Nu har han fået det sorte, som jeg selvfølgelig ikke fik taget billede af, da det blev taget ud af ovnen nærmest samtidig med at jeg kørte til lufthavnen :-)

Glasset er virkelig smukt og billedet yder slet ikke glasset retfærdighed.

lørdag den 11. januar 2014

Nemt TV bord med birkestammer

Så bliver det det sidste indlæg om løsningerne på det gode skiv Ragna. 
Husbonden er ellers ikke specielt kendt for at være handymand, men han fik lyst til selv at binde an med et TV bord til Ragna. Dem man kan købe, er vi ikke specielt vilde med.
Hylderne i samme træ som arbejdsbordet havde Silvan og birkestammerne fældede han lige udenfor - træerne skal alligevel lægges ned, nu når der skal bygges på stedet.


Supernemt og lige i min ånd! Nu skal der bare ryddes op i ledningerne.
Hver stamme har fået en "dut" af dem, som man bruger til stoleben, sådan så træet kan få luft og tørre. Så må vi justere, når det er tørt - det trækker sig jo nok lidt.


Vasen, som Inge Rode har lavet, står så flot på en af de to halvvægge. Den er jeg utrolig glad for.


fredag den 10. januar 2014

Den bedste ven man kan tænke sig!

Gravhunden Ronja



For jer som elsker gravhunde, har jeg lavet en opslagstavle med billeder fra min(e) gravhunds liv - se det her

torsdag den 9. januar 2014

En stol - tern for tern

Atter et indlæg om indretningen på Ragna, hvor det helst skal være nemme og 
billlige løsninger, da det er hjem nr. 2. 
Sofaen, som I så i de forrige indlæg er ikke specielt god for mig at sidde i, når jeg strikker. Den er meget dyb, og mine ben er for korte i den ene ende, så jeg købte en gammel lænestol på loppemarkedet i Bella Centeret for nogle måneder siden.


Den passer lige i størrelse til mig, men er ikke så køn i betrækket. 
Jeg vil gerne ombetrække den, men det må blive engang, når der er to torsdage i én uge! 
Altså fik den et hæklet tæppe på. Tæppet er lavet af rester af strømpegarn og et jeg til stadighed arbejder på, når der er TV tid - firkanterne laver næsten sig selv, så der kan sagtens TV kigges imens. Og så får tæppet påsyet en række i ny og næ. Men lige nu er det altså akkurat stort nok til at dække det meste af stolen.

onsdag den 8. januar 2014

Hvidt, hvidt og atter hvidt...

Så hyggeligt... 
Udsigten fra stuen - det høje stengærde er væk
Udsigten fra køkkenvinduet
Udenfor døren
Ude på vejene... 
...i den her - det er noget der duer!!

tirsdag den 7. januar 2014

Nyt liv til chaiselong

Lidt mere om indretningen på Ragna: Chaiselongen, som vi tog ud af sofaen (se sidste indlæg) fik sit eget liv i den anden ende af stuen. Det tæppe jeg hæklede i sin tid til sengen fik også nyt liv - det kommer alligevel aldrig på sengen :-)


Fåreskindet, som er lige så langt som mig, købte jeg på Færøerne. Det lå i en butik og skreg på at komme med mig, og det kunne jeg naturligvis ikke sidde overhørig!!


Den udstoppede kongeederfugl, faldt død ned på en trawler i en snestorm, og kom så til ære og værdighed her hos os. Det er en fantastisk smuk fugl - du kan læse om den her.

mandag den 6. januar 2014

Fra stub til bord...

Vi skulle have nyt sofabord på Ragna efter at de unge flyttede og tog deres med. Men det skulle ikke koste en herregård - der skal passes lidt på pengepungen. Jeg ville SÅ gerne have borde af træstubbe, så Sara fik lov at hente disse to skiver af et fældet træ hos en bekendt, og så gik mor her ellers i gang med at rense og tage bark af samt sætte hjul under.

De er ikke slebet helt glatte og pæne på "bordpladen" - faktisk ville rystepudseren ikke rigtig tage fat, så jeg tog vinkelsliberen!! Ja, ja, jeg ved godt den er til metal, men den fjernede da alle de løse træ-frynser og efterlod overfladen i et brændt mønster :-) 
Nu kan bordene få lov til at stå sådan til de er helt tørre om et års tid, så de kan slibes pæne.


Sofaen og puffen var ellers knaldrød, men det kunne vi ikke rigtig holde ud, så TAK for Ikea, der havde nyt betræk. Sofaen havde også en chaiselong, men den tog vi af og brugte et andet sted i stuen.

Sådan så stubbene ud inden jeg gik i gang.



lørdag den 4. januar 2014

Med lidt god fantasi...

...kan du nok se de samme forunderlige væsener her på stranden som jeg.
Naturen ér altså den største skaber...






fredag den 3. januar 2014

Ravnesnak

Æv bæv... du kan ikke nååå os....
Lige meget, hvor meget du jagter os, er vi altid et ravne-hop lige foran næsen på dig...
Nåh, hun gav hurtigt op, hende den firbenede. Så kan jeg måske nyde udsigten i fred og ro?!

torsdag den 2. januar 2014

Om at fejre jul uden julepynt... OPDATERET

Vi holdt jul i Danmark i år for første gang i 26 år. Ellers har vi haft hvid jul hjemme i Nuuk.
Og hvid jul fik vi altså ikke i år. Måske den varmeste nogensinde?
Vi hyggede os i vores andet hjem husbåden Ragna sammen med døtre og svigersønner. 
Når vi ikke har julet i Danmark har vi jo heller ikke noget julepynt... så det var med at være opfindsom, hvis ikke vi skulle af med en formue i julepynt.

Nûno hjalp lidt til med disse to hæklede nisser, som kom rejsende med posten. Hun er ellers i gang med sin afsluttende bacheloropgave som fysioterapeut, men der behøvedes åbenbart nogle pauser, hvor der skulle stresses af med en hæklenål...


Selv havde jeg gang i nålen og fik lavet en masse af disse engle som blevet stivet med sukkervand.
OPDATERING: Til Trine LL som spørger, hvor jeg har opskriften fra. 
Du kan læse dette indlæg, som jeg lavede sidste år.


Og med lidt glimmer fra Føtex, småting og kugler fra Søstrene Grenes og en billig juletræskæde med lys, ja, så gik det. Men, men, der var jo ikke nogen stjerne!! 
Hmmm.... hvad gør vi? Jo, jeg havde en rulle tyk aluminiumstråd liggende - den fik vi deformeret, så vi fik en stjerne i toppen, som I måske kan skimte.


En gammel troldegren blev hængt op og pyntet med en billig lyskæde fra Netto og diverse saml-sammen, bl.a. juletræer bukket af grøn aluminiumstråd.


Også udenfor var der sørget for julepynt i den mere muntre genre... Naboen Rolf's bil.


Jeg julepyntede en af krukkerne udenfor med lidt grene og gran fra skoven.


Min julerose, som jeg plantede forrige gang jeg var på Ragna, havde det fint i potten 
og overlevede Bodil.


Den anden plante, som jeg ikke ved, hvad er for én, havde det også fint.


Nu er vi hjemme igen og hundene nyder at få ro... kan vi SÅ få lov at sove ovenpå al den ståhej!!!