torsdag den 2. januar 2014

Om at fejre jul uden julepynt... OPDATERET

Vi holdt jul i Danmark i år for første gang i 26 år. Ellers har vi haft hvid jul hjemme i Nuuk.
Og hvid jul fik vi altså ikke i år. Måske den varmeste nogensinde?
Vi hyggede os i vores andet hjem husbåden Ragna sammen med døtre og svigersønner. 
Når vi ikke har julet i Danmark har vi jo heller ikke noget julepynt... så det var med at være opfindsom, hvis ikke vi skulle af med en formue i julepynt.

Nûno hjalp lidt til med disse to hæklede nisser, som kom rejsende med posten. Hun er ellers i gang med sin afsluttende bacheloropgave som fysioterapeut, men der behøvedes åbenbart nogle pauser, hvor der skulle stresses af med en hæklenål...


Selv havde jeg gang i nålen og fik lavet en masse af disse engle som blevet stivet med sukkervand.
OPDATERING: Til Trine LL som spørger, hvor jeg har opskriften fra. 
Du kan læse dette indlæg, som jeg lavede sidste år.


Og med lidt glimmer fra Føtex, småting og kugler fra Søstrene Grenes og en billig juletræskæde med lys, ja, så gik det. Men, men, der var jo ikke nogen stjerne!! 
Hmmm.... hvad gør vi? Jo, jeg havde en rulle tyk aluminiumstråd liggende - den fik vi deformeret, så vi fik en stjerne i toppen, som I måske kan skimte.


En gammel troldegren blev hængt op og pyntet med en billig lyskæde fra Netto og diverse saml-sammen, bl.a. juletræer bukket af grøn aluminiumstråd.


Også udenfor var der sørget for julepynt i den mere muntre genre... Naboen Rolf's bil.


Jeg julepyntede en af krukkerne udenfor med lidt grene og gran fra skoven.


Min julerose, som jeg plantede forrige gang jeg var på Ragna, havde det fint i potten 
og overlevede Bodil.


Den anden plante, som jeg ikke ved, hvad er for én, havde det også fint.


Nu er vi hjemme igen og hundene nyder at få ro... kan vi SÅ få lov at sove ovenpå al den ståhej!!!


19 kommentarer:

Tina Dalbøge sagde ...

Dejlige billeder og godt der kom lidt jul ind alligevel. Godt nytår til dig. kh Tina

Sylvia sagde ...

Det ble dagn fin jul i husbåten, med hjemmelaget pynt. Det er jo den som er den beste pynt.
Nissene din datter hadde heklet er kjempefine, og alt det dere hadde laget selv, kan man ikke få finere i en butikk.
Jeg hadde også pyntet enkelt i år. Og som hos deg, var mesteparten hjemmelaget.
Noen ganger blir det julestemning bare med røde puter, duker og lys, og litt krydder. Ja, så er julen der.
I dag ble julen pakket vekk, men jeg som elsker rødt, har alltid litt rødt i stuen......så mange tror nok at det feires jul her ennå.......
PS: deres husbåt ser riktig hyggelig ut.

randiglensbo.dk sagde ...

Det er jo heldigvis ikke julepynten hele julen afhænger af, men jeg syntes nu, at det er nogle ret så flotte ting, I fik kreeret :-)

Marianne sagde ...

hej Dorrit
Så blev min kaffe lige kold .... jeg blev helt opslugt af dine indlæg .... jeg kan se det er længe siden jeg har været forbi hos dig -beklager :( ... hold da op der er sket meget ... Tillykke med at du starter dit eget og godt nytår ... og julepyntet har der været på Ragna ...så fint :)
knus og pøj pøj med dit eget

Marianne sagde ...

Hej Dorrit
Så blev kaffen da lige kold .... jeg kan se det er alt for længe siden jeg har kigget forbi hos dig .... så der er læst en del baglæns .... hold da op alt det der er sket ... jeg ønsker dig tillykke pøj pøj med dit eget og godt nytår ... og Ragna er da pyntet rigtigt fint
knus

Lydert sagde ...

I har da fået lavet en rigtig flot jul og flotte hjemmelavede hæklerier. Der er rigtig meget personlighed over jeres julepynt

GitteBlinkilde sagde ...

Herlige og skønne billeder og Rolf`s bil er super skøn :-)

Kirsten Søeballe sagde ...

Skønt julepynt du/I trods alt fik samlet.
Herlige hæklede nisser.
Godt nytår fra Kisser

dqpage sagde ...

Det er ingen sag når man er både fingernem og opfindsom :o) - og jul blev det jo, omend ikke af den hvide slags.

Majken Hammer sagde ...

Flotte billeder og dejligt at se jeres opfindsomhed i julepynt - stor inspiration til os andre :)

Annes indfald sagde ...

Jul er traditioner og minder fra sidste år.... Men det er da vist det eneste der manglede i din jul. For pynten er da herlig og kreativ. Stemningsfuld....
Og Rudolf Mascot understreger da stemningen!!!

Annes indfald sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Super hyggeligt og kreativt.
Godt nytår til dig og dine :o)

Alice Schmidt sagde ...

Elsker hjemmelavede jule kreationer og der skal som regel ikke så meget pynt for at gøre det hele lidt mere julet.
Lidt forsinket glædelig jul og godt nytår.

Moster Lene sagde ...

Der ser da supr hygge ligt ud. Især de hæklede nisser er jeg ret vild med.

Stella Dea sagde ...

Hvem tvivlede dog på, at du og din familie kunne fixe en jul ud af den blå luft og lidt ståltråd? Jeg gjorde bestemt ikke. Fint træ og helt sikkert en fin jul i har haft. Godt nytår til dig og dine.

Randi sagde ...

Der blev da bestemt jul på Ragna :0) I har godt nok været kreative. Det er nogle rigtig fine sager I har fået fra hånden.

Godt nytår
Kh Randi

TrineLL sagde ...

Hvor er opskriften på englene fra?

Mange hilsner, Trine

TrineLL sagde ...

Tak for opdateringen. Jeg fandt indlægget i går. Har i mellemtiden fundet ud af, at min mor også har forsøgt sig og vist har skrevet lidt ned - så hendes opskrift må afprøves inden næste jul. Det skulle vist lige kunne nås :)