torsdag den 13. februar 2014

Safari i Afrika - en oplevelse for livet

I skal nok få billeder at se, fra min butik/værksted, men først vil jeg fortælle om turen til Afrika. Det kan vist ikke gøres kort... men du bestemmer jo selv, om du vil hænge på :-)

Turen var lang - vi startede på 67 nordlig breddegrad og endte nede på 37 sydlige bredde. Det svarer sådan nogenlunde til en kvart jordklode. Vi tilbragte over 38 timer i et fly og fløj mindst 31.000 km i alt. Men det var det hele værd!!

Vi var i et privat roligt og vidunderskønt vildtreservat Entabeni Game Reserve i Limpopo-provinsen nord for Johannesburg og vest for Krüger Nationalpark. Reservatet er på over 22.000 hektar, så det er pænt stort. Vi boede i en hyggelig lodge på en bjergskråning på et plateau i 1500 meters højde.

Og vi oplevede masser af dyr. Ud af The Big Five -  løve, leopard, næsehorn, bøffel og elefant oplevede vi de fire. Leoparden så vi kun friske spor af. Og der var talrige andre dyrearter som gepard, vortesvin, aber, giraf, zebra, flodhest, krokodille, antiloper med flere.

Området ligger i malaria-frit område, så vi undgik medicin.

Entabeni-reservatet byder desuden på det ypperste af Sydafrikas storslåede natur med høje bjerge, slugter, vandfald, savanne, skovsavanne, floder, søer og masser af fugleliv.
Nå, ja, billederne... Det er svært, at vælge nogle få billeder ud af de par tusind jeg har taget. Bare rolig de er kogt ned til omkring 1.000 ;-)

Vi begynder med vores utroligt skønne og energiske ranger og tracker Jan Mosehla. Han er et dejligt menneske, som vi kom til at kende ret godt. Vi var sammen med Jan og en anden familie i den samme landcruiser hver dag. Det var helt tydeligt, at Jan er utroligt vidende og nærmest koger over af al den viden og nysgerrighed efter at vide mere.
Der blev passet godt på os.
Nûnos kæreste Søren er fotograf.

Søren og Jan - to styks høje mandfolk. Jan er høj, men Søren slår ham.
Ja, her boede vi på plateauet i 1500 meters højde. Vi boede i stråtækte hytter i klynger på bjergskråningen. Der var 300 meter hen til hovedhuset, hvilke vi ikke måtte tilbagelægge selv. Vi blev hentet og bragt i landcruiserne. Det var for farligt at gå alene.
Trapperne ned til vores tre hytter, som vi havde for os selv.
Lodgen ligger så smukt med udsigt til savanne med rigtig mange gnuer, antiloper, vortesvin m.m.
De fleste dage kravlede vi i den åbne landcruiser ned og op gennem den betagende Yellowwood-slugt. Grusvej bugter sig stejlt ned gennem vilde vandfald og skovklædte skråninger til varmere klima på en såkaldt sandveld med tyk bush, savanne og vådområder... Vejen ses nederst i billedet. Visse steder hældte den noget mere end 25 grader - det var hvad mobilen kunne måle :-)
Næsehornene, som de gør utroligt meget for at beskytte. Parken har krybskyttevagter kørende rundt hele tiden.

Hanløven lå midt på vejen en dag..., og han gad da ikke flytte sig...
Han viser, hvor stor og stærk han er, så vi kan bare komme an!!
Tænk, at dyrene får lov at spise dyr!! ja, naturen er et ondt sted. Her er løvernes mad - to impala hanner
Det er dog nok ikke impalaer han har fået øje på her :-)
To hunløver hviler sig. Næste dag nedlagde de en giraf og vi var heldige at se dem spise.
En stor yngre han-giraf

Zebraerne er så smukke.

Flodhesten siger godmorgen. Vi blev vækket kl. 5.15 hver morgen, hentet halv seks, en hurtig kop kaffe og så afsted. SÅ betagende disse morgener er.
Vortesvin.
Elefanterne, som det tog lidt tid at finde. Tænk, at ti elefanter kan gemme sig på sådan et lille område, som det jo i realiteten er.
Disse mennesker, der bor i huset her (personale), har i bogstaveligste forstand elefanter i baghaven.

Bilerne vi kørte i var åbne Toyota Landcruisere, og da jeg selv har sådan en, måtte jeg jo ind at sidde i den.
To gepard brødre lå midt på vejen en aften - her ser vi dog kun den ene. Den har halsbånd på, så dyrlægen kan tracke den og holde øje med om den har det godt. Rangerne kan dog ikke drage fordel af dyrlægens viden om dens opholdssted, de må pænt tracke den, og det er de dygtige til.
Et eftermiddags-holdt på savannen, hvor vi fik lov at stå ud af bilerne og få et glas øl, vin eller hvad man nu ville have. 
Bøflerne som vi også måtte lede lidt efter - de var i et andet område lidt derfra. De er ved at opbygge en bestand, og da de er meget dyre at anskaffe, kan de ikke lade dem gå der, hvor løverne er, for så gøres der hurtigt indhug i bestanden. Når flokken er stor nok, flyttes de til selve vildtreservatet.
Vi besøgte en Pedi landsby - en slags frilandsmuseum. Der er mange forskellige stammer i området, og vores ranger Jan er Pedi. Han er født og opvokset i en hytte som disse.
Tilføj billedtekst
Jan og Given - en anden af de tre rangere vi havde - optræder lidt spontant. De er utroligt glade og gør alt, hvad de kan, for at gæsterne skal være tilpasse og tilfredse. Vi kom dog lidt ind bag facaden på Jan, nok fordi vi selv er åbne. Han er først i trediverne, skilt, og har en lille datter på 3 år. En vidunderlig lille krøltop. Han og ekskonen vil gerne være sammen igen, men han må ikke for faderen, som har stor magt. Hun var jo en "fuser", og de er dybt religiøse. Faderen har også sørget for, at de ikke finder sammen efter hans død, for han har truet med at slå hånden af Jan, selv efter døden.
Sara og Klaus på et udkigssted i 2000 meters højde. Herfra kan man kigge ud over hele det område, som vi færdedes i. Som I kan se, er der regn og torden i baggrunden. Ikke helt betryggende, når man tænker på, at en gnu tæt på lodgen fornylig blev ramt af et lyn, og endte som føde for hyæner og sjakaler.
I øvrigt gik der to næsehorn og græssede 5 meter fra indgangen den aften vi ankom. Og gnuer opholdt sig ofte på terrassen om aftenen - her følte de sig nok lidt mere i sikkerhed.
De unge oppe på udsigtsstedet. I øvrigt har jeg sjældent set SÅ dramatiske himler, som i Afrika.
Ja, så får I ikke mere for dén 25 øre. Men det var vist også nok. De af jer der gider og som er interesserede, kan se alle billederne fra Afrika her. Og på min Pinterest kan I se billederne af løverne.

Den sidste dag var vi i Soweto. Rigtig guidet turisttur. Jeg ville hellere være blevet "sluppet løs" og have oplevet townshippen på egen hånd, men det var der vist ikke tid til. Vi fik set Nelson Mandelas hus (udefra), Freedom Square, Towers of Freedom og de ti kapitler i Freedom Chapter. Det handlede selvfølgelig om apartheid og frihed og var en meget interessant dag. Men her stopper vi... hav en god dag.

onsdag den 12. februar 2014

Et imponerende (men kønsløst) Dubai

Hold da op - det er vist 3 uger siden jeg sidst har været her på bloggen. "Toget" kører 200 km i timen og det er ikke altid, at jeg når med... men nu er jeg lige hoppet af på et af de få stoppesteder... Jeg knokler med at få de sidste ting på plads i værkstedet / butikken - der er åbent hus på lørdag.

Men i skal da ikke snydes for billeder fra vores helt igennem vidunderlige sølvbryllups-tur med troldetøser og svigersønner. Vi tog til Sydafrika med et stop-over i Dubai på 2 dage. Dubai er imponerende med alt, hvad der kan købes for penge, men også en smule kønsløst, som jeg kalder det. Den ældste del af byen er fra 1979, så der gemmer sig ikke megen sjæl her. Det er et multikulturelt sted, kan man roligt sige. Kun ca. 20% af indbyggerne er såkaldte "lokale". De resterende 80% kommer fra mere end 100 lande, især fra Indien, Pakistan og Filippinerne. Disse kontraster ses tydelig i bybilledet. Og der er ikke mange af disse udlændinge, der lever på solsiden af livet, for nu at sige det på den måde.

Burj Khalifa på 828 m - det er svært, at få hele tårnet med på billedet.
Dubai er også en by med ekstremer. Her finder man Burj Khalifa, der med sine 828 meter er verdens højeste tårn. Det er 166 etager højt og vi kom op på 124. etage - det tog 51 sek. i elevatoren!!


Ved foden af tårnet ligger Dubai Mall, der med sine 1200 butikker er verdens største shoppingcenter.
I søen er der installeret et springvand, som hver time springer til arabisk musik - de får strålerne til at danse "mavedans" - et meget imponerende syn. Vi kiggede selvfølgelig ind i mall'en, men nåede ikke mange meter, så stødte vi på deres kæmpe, kæmpe akvarium, hvor man kan få lov at dykke, og så nåede vi ikke længere...

Vi tog også en tur i Mall of the Emirates og fik et sneak-peak af Ski Dubai - et kunstigt anlagt indendørs skiresort med 5 skiløjper.

Udsigten fra 124. etage.
Et sjovt billede - og minde - vi fik lavet deroppe. For penge, selvfølgelig...
Vi tog en tur ud i tekstil-suk'en - her har Nûno og jeg vovet os ind i et slaraffenland af en butik.
Købte jeg noget?? Naaajj... kun lidt :)
Vi skulle selvfølgelig også en tur på stranden...
Pigerne brød sig ikke meget om det, fordi flere arabiske mænd stillede sig op, helt ugenert tæt på dem og filmede dem med deres Ipads!! Eller stillede sig åbenlyst op og gloede ufravendt på disse lyse, slanke kurvede unge kvinder i bikini.

En far med sine skønne døtre på Jumeirah stranden.
Klaus og Klaus på tur hen ad stranden ved Burj Al Arab.
Burj Al Arab er et af mere end 400 hoteller i byen. Det verdens eneste 7 stjernede hotel og er bygget på en kunstig ø 280 m ude i havet. Bygningen er 3-400 meter høj, og meget smuk. På toppen er en helikopter landingsplads, som sommetider laves om til tennisbane.

De lokale finder også vej til stranden - her en mand med hans to koner, eller en bror med søstre? Kvinderne havde store solbriller på, så det eneste man kunne se af dem, var en bar ankel i kondisko, når vinden tog fat i burkaen, eller hvad den nu hedder. Det er ikke megen sol de får.
Nûno og Søren med skylinen i baggrunden - set ude fra The Palm Islands, hvor vi tog en tur rundt i taxa.
The Palm Island er kunstigt anlagte øer, der danner en palme.
Ude fra Palmen kunne vi ane The World i baggrunden. The world er en gruppe kunstigt byggede øer af sand bygget 4 km ude. Øerne er anlagt så de danner et verdenskort. Men The World skulle efter sigende være gået konkurs, så det er kun et af "landene" der fungerer.

Klaus og Sara med Burj Arab i baggrunden. Set ude fra Palmen.
Den sidste aften var vi på Dinner-cruise på Dubai Creek. Meget smukt og stemningsfyldt.
Og så gik turen ellers til Sydafrika - turens egentlige formål. Og hvilken tur... Det hører I om i morgen, håber jeg.

torsdag den 23. januar 2014

PIP i låget er det...

... at blive véd med at fotografere de små siskener - når de besøger Restaurant PIP. 
Jeg véd det godt - omvendt har jeg "kun" sådan ca. 500 fotos af dem, så et par stykker fra eller til skader vel ikke?? :-)






Og så kom dagen, hvor vi flyver til Dubai og Sydafrika på sølvbryllupsrejse med døtre og svigersønner - så der går nok lidt inden I hører fra mig igen.

lørdag den 18. januar 2014

Herre sweater hoppede endelig af strikkepindene...

...var ellers ved at tro, at den ville gro fast!!

Denne her herre sweater til husbond hoppede endelig af pindene for en uges tid siden. Py ha, det holdt hårdt. Men jeg har også strikket den mindste 3 gange med alle de gange jeg har trævlet op. Men hellere det, end ende op med noget han ikke gider gå med, fordi det ikke lige passer.

Jeg har selvfølgelig ikke strikket efter opskrift, men kørt efter mit eget hoved :-)
Og han er høj, så der er dælme mange masker.


Den er strikket på p. 3,5 i Rasmillas Yndlingsgarn som er sammensat af 1 tråd lammeuld og 1 tråd tynd bomuld - det er den lyse af farverne. Den mere blå er ren uld (Knoll) fra Garnudsalg.
Farverne passer utrolig godt til hans øjenfarve :-) men det tænker han nok ikke selv på :-)

Terrassen skovles fri...
Jeg ville gerne lave den lidt anderledes end de fleste sweatre, så der blev lagt an til knapper på skuldrene. Vi diskuterede dem lidt - altså knapperne - jeg syntes mine egne hjemmelavede knapper af rensdyrtak skulle bruges, men både Nûno og Klaus mente noget andet. Det endte dog med rensdyrknapper - og til Klaus' store tilfredshed!

...så han kan servere på Restaurant PIP :-)
I øvrigt en rigtig dejlig dag...