Ski og sne

Sne og ski hører sammen, og eftersom vi har sne i rigelige mængder, ja, så måtte vi ud at lufte alpinskiene efter flere års pause.

Klaus fandt dem, godt rustne, nede i kælderen, men en tur til slibning og voks, så var de fine igen. Og støvlerne fandt vi på loftet. Men selvfølgelig kom der en snebyge ligesom vi skulle op med liften.

Skiliften ligger på Lille Malene (450 m.o.h.) ude ved lufthavnen. Der er to liftsystemer - en til børnepisten og en til de voksne pister.

Pisterne lever op internationale standarter med grønne/røde og sorte pister, inklusiv en internationalt godkendt piste til afholdelse af diverse mesterskaber. Lige nu er der GM i alpint og snowboard derude. Men der er god plads.

Det er sjovt, når man først én gang har lært at stå på ski, glemmer man det aldrig - det sidder på rygraden akkurat, som dét at cykle. Omend den første tur på skiene var lidt "rusten", men på næste tur havde kroppen allerede fundet sin rytme igen. Det var bare svært at se noget pga. vejret - alt var hvidt i hvidt.

Jeg måtte da også ned at kysse sneen lidt...

Klaus på vej ned.

Og så ellers hjem på terrassen til 5 minutters sol.

Alt optaget...

... i Restaurant PIP i dag.

Det kan ikke være virkeligt - del og find dem!

Nej, Sara - og kollegerne - er IKKE okay, og hvem ville være det efter at være taget som gidsel, bagbundet og truet med oversavet jagtgevær. Talt til ved navn - som om de kender mig! Og puffet til med geværet hver gang den ene røver gik forbi. 

Eller som nogle af de andre slået og truet med pistol i nakken.

Angsten for at blive skudt. Angsten for hvad der sker og hvordan ender det her...

Det er sådan noget man ser på amerikanske film. Det er ikke virkelighed. Ordene her er ikke virkelige. Det er bare bogstaver på hvid baggrund. Det er bare en historie vi fortæller. Det giver ikke mening.

Jo, det er desværre virkelighed! Chokket har fortaget sig og virkeligheden sniger sig ind...

Det er utroligt surrealistisk, at tænke på at vores datter har været udsat for dette. Endnu mere surrealistisk er det for hende selv, og det sætter sine spor. Voldsomst hos de der er ramt, men også for kæreste og familien. Ingen har det godt.

Men det tænker røverne naturligvis ikke på. Jeg undrer mig over, hvad der foregår inde i hovedet på den slags mennesker? Tror de, at de er seje? De er sikkert glade for at de fik pengene, og at de slap væk. Men de skal ikke glæde sig for tidligt. Dommens dag kommer også til dem!!! Og jeg er helt sikker på, at de nok skal blive fanget. Ikke, at det gør gerningen ugjort, og følgerne deraf forsvinder ikke, men det er dog en form for retfærdighed.

Sara skriver og har givet mig lov til at dele:

Jeg takker også alle jer blogvenner for de gode tanker.

Se billeder af røverne her - nogen kender dem helt sikkert.

Bankrøveri i København: Syv ansatte truet og bagbundet | Bankrøveri i København

Bankrøveri i København: Syv ansatte truet og bagbundet | Bankrøveri i København: Syv ansatte truet og bagbundet - Krimi | www.bt.dk
Vores Sara er en af de syv ansatte. Hun har det efter omstændighederne godt! Mere ved vi endnu ikke. FIND DEM!!!!!!

Man tror det er løgn...

Ja, man tror det er løgn. Dagen i går bød på lidt af hvert, rent vejrmæssigt.

Udsigten omkring spisetid i aftes.

Og STRAKS iførte jeg mig sælen og ud på terrassen til en smule sol i minus 6 grader.

Og som Klaus skrev tilbage til Sara, da hun sendte det smukkeste billede fra et forårsgrønt Danmark: også her bliver det grønnere og grønnere :-) (bemærk broccolien på bordet serveret sammen med Manchego ost og hvidvin).

Sådan her så det ud få timer før.

Alberth, smut du bare i forvejen, så kommer jeg.

Pu ha, det er hårdt det her.

Aj, jeg tror alligevel jeg bliver inde.

Selvom man har korte ben, kan man godt fungere som sneplov.

Så fortjener jeg en tørret ammassat.

Inde i den dejlige varme stue igen - Alberth kan ligge de utroligste steder - han kan lige akkurat krumme sig sammen på den lille trekantede skammel.

Men han kan også hygge i sofaen hos tennis-svedige Klaus, der ser fodbold.

Garn af moskus er ikke bare garn af moskus...

Nej, garn af moskus er ikke bare garn af moskus - der er stor forskel på kvaliteten.

Se bare dette over-lækre-og-bløde-det-vejer-absolut-ingenting hundetæppe (!) hæklet af moskusuld.

Man kan næsten ikke se maskerne, så uldent er det. Det er blødt og varmt som man slet ikke kan forestille sig, og det ryger i vaskemaskinen, når det trænger. Ren moskusuld filter nemlig ikke. Denne udgave er den dyre slags garn, og det ses og mærkes. Dette garn koster mindst 400,- for 50 gram.

Modsætningen er dette hæklede hundetæppe af moskusuld af den billige slags - man får 100 gram for 299,- Dette garn er også ren moskus, og går også i vaskemaskinen, men det er ikke nær så blødt. Det ses og mærkes, at kvalitet og pris hænger sammen. 

Og så får I lige et billede af mit sjal efter vask. Det er SÅ BLØDT og varmer ØJEBLIKKELIGT, når man tager det på. Og så vejer det kun 78 gram!

Hørte jeg ordet "forår"?

Nej, det var vist bare noget jeg forestillede mig!!

Lidt strik bliver det da til... i moskusuld

Ja, lidt strik bliver det alligevel til om aftenen. Her har jeg slået 80 m op på p 4,5 i entrådet moskusuld, taget en masse ud i starten og bare strikket derudad efter hovedet...

Blødt og varmt. Og det kan der nok være brug for her i det arktiske forår!!!

Skal lige vaskes og spændes ud.

Hvor ER jeg TRÆT af det...

Træt af blæst og kulde. Nu har vi haft stabilt vejr i en måneds tid, med masser af sol, men hvad nytter det, når vi alligevel ikke kan være ude. Det er stille få timer af gangen, så hyler blæsten igen. Og den går gennem marv og ben.

Lige nu blæser det 13-18 m/s og med en temperatur på minus 10 giver det en relativ temperatur på næsten minus 40!! Det er dælendylme KOLDT, som I måske kan fornemme på billederne!!!

Sagde kalenderen forår???

Nå, men jeg kan jo alligevel ikke gøre noget ved det - så jeg må jo bare nyde den friske luft og farverne. Og der er ikke andet at gøre end på med lufferne, det store vindtætte tørklæde og det vindtætte og varme pandebånd i moskusuld. Og så de varme støvler og den tykke frakke. Hmmm... 

Sneen er heldigvis så hård nu, at vi igen kan gå i fjeldet og rundt langs kysten med hundene. Og de er ligeglade med kulden. De elsker at rulle sig og få sne i pelsen.

Vel inde i varmen igen ser jeg havørnen komme forbi stuevinduerne på sin daglige tur efter føde. Og jeg nåede lige at snappe kameraet.

Når man ikke vil sælge...

Dette smukke fad på 37 cm og med maleri af isbjørn kom ud af ovnen i dag, og HAPS, var der en kunde, som købte det. Det er helt grotesk - da kunden så min skuffede mine, sagde hun til mig, at jeg da godt måtte låne det lidt... :-)

...så jeg fik lov at beholde det på hylden til på fredag!!

Var der nogen der sagde, at min forkærlighed for turkis også slår igennem i min glaskunst??

Hm, nå jeg hørte nok forkert ;-)

Disse sæler blev også færdige idag.

Assistent til glasset under sygdom

Øv, en træls uge - husbond Klaus kom hjem fra USA sidste fredag medbringende en grim influenza. Så først lå han 3 dage og da han kom på benene igen, blev det min tur. Øv. Og PIV - den var, og er, grim. Stemmen har det endnu ikke godt, og hosten er der endnu, men hovedpinen og muskelsmerterne er heldigvis gået over.

Og man skal altså passe på, hvad man siger... Klaus klagede sig højlydt hele tiden, syntes jeg. Godt nok vidste jeg, at han var ramt, af den særlige mandlige variation af influenza, nemlig den nærmest dødelige, men alligevel. Så jeg spurgte forsigtigt, om det mon var nødvendigt, at klage sig så meget??
Svaret husker jeg ikke, men jeg husker, at jeg fik den i hovedet igen, da det blev min tur!! ;-)

Glasovnen måtte også stå stille et par dage - Klaus passede dog butikken en eftermiddag og tømte ovnen, gjorde den ren, og han fik sørme sat en slumpning over - dvs. sætte glaspladen i ovnen igen, så den kunne formes til et fad - så jeg har nu fået en assistent!

Her er faddet (35 cm), og det har allerede fået nyt hjem:

Ellers har jeg fået lavet disse kvindefigurer de sidste dage.

Hun er 50 cm høj og står på en træfod lavet af min hus-snedker Lars Kjær. Og hun fik nyt hjem med det samme... :-)

Hende her har samme højde, og står også på fod lavet af Lars, men selve grebet i aluminium er købt hjem fra Kina.

Isdronningen her er en smule lavere og monteret på et stykke træ fra stranden.

Her er en samling fugle og fisk...

Problemet med det her glas er, at jeg i mit hovede er flere ugers produktionstid foran mht. design og idéer - bare jeg havde flere arme, flere timer i døgnet og en ovn mere!! Armene og timerne er der nok ikke meget at gøre ved, men det med en ovn, det kan jo løses!

Som det smukkeste maleri...

Vi købte for snart mange år siden et spisebord i birk. Vi er glade for den lyse farve og jeg har plejet det med hvid voks. Alligevel var det blevet lidt "træt" at se på. Så jeg fik vores "hussnedker" Lars til at slibe det ned. Nu står det som nyt igen. Og nu er der ikke noget med at sætte kaffekopper på uden bordskåner - heller ikke dig selv, Fru Olsen :-)

Det er også Lars, som har lagt fliserne i. Det er brasilianske stenfliser som jeg faldt over for år tilbage. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge dem til, men jeg MÅTTE have dem med hjem. De er eventyrlige og fortæller mange historier, og jeg bliver aldrig træt af dem. De er som det smukkeste maleri.

Så fik jeg idéen om, at lægge dem ned i spisebordet, så jeg kan nyde dem hver dag.

Jeg har tidligere skrevet om de ting Lars har lavet - se det her).