Nej, Sara - og kollegerne - er IKKE okay, og hvem ville være det efter at være taget som gidsel, bagbundet og truet med oversavet jagtgevær. Talt til ved navn - som om de kender mig! Og puffet til med geværet hver gang den ene røver gik forbi.
Eller som nogle af de andre slået og truet med pistol i nakken.
Angsten for at blive skudt. Angsten for hvad der sker og hvordan ender det her...
Det er sådan noget man ser på amerikanske film. Det er ikke virkelighed. Ordene her er ikke virkelige. Det er bare bogstaver på hvid baggrund. Det er bare en historie vi fortæller. Det giver ikke mening.
Jo, det er desværre virkelighed! Chokket har fortaget sig og virkeligheden sniger sig ind...
Det er utroligt surrealistisk, at tænke på at vores datter har været udsat for dette. Endnu mere surrealistisk er det for hende selv, og det sætter sine spor. Voldsomst hos de der er ramt, men også for kæreste og familien. Ingen har det godt.
Men det tænker røverne naturligvis ikke på. Jeg undrer mig over, hvad der foregår inde i hovedet på den slags mennesker? Tror de, at de er seje? De er sikkert glade for at de fik pengene, og at de slap væk. Men de skal ikke glæde sig for tidligt. Dommens dag kommer også til dem!!! Og jeg er helt sikker på, at de nok skal blive fanget. Ikke, at det gør gerningen ugjort, og følgerne deraf forsvinder ikke, men det er dog en form for retfærdighed.
Sara skriver og har givet mig lov til at dele:
Jeg takker også alle jer blogvenner for de gode tanker.
Se billeder af røverne her - nogen kender dem helt sikkert.
10 kommentarer:
Åh, Dorit - det er forfærdeligt, og jeg mangler fuldstændig ord! De varmeste tanker til jer.
Føj for en omgang!
Alt til det bedste lil både hende og kollegaer
Godt brølet seje Sara. Oven i det ufattelig alvorlige er der lige plads til humoren og dermed tegn på fremtid og bid i virkeligheden. Skønt at se.
Jeg tror på ingen måde de gutter tænker over hovedet. De er styret af målet, pengene, og slår følelserne fra. De kører på sympaticus, som er det nervesystem, som kører kamp og flugt og intet andet. Stakkels mennesker, at være så afstumpede eller trængte, at de må skade andre mennesker i så høj grad. Det er meget svært at fatte hvad der sker lige der.
De bedste påske hilsner til jer alle.
Puh, jeg får ondt i maven. Men glad for at vide, at der er krisehjælp og familien støtter op.
Sender mine varme tanker til jer og håber virkelig på at røverne bliver fanget.
Føj for en skrækkelig oplevelse ! sikken en rystelse ! det var da godtnok voldsomt - sender jer de varmeste tanker, og kan kun glæde mig over, at der har stået krisepsykologer klar til at yde førstehjælp. For ingen tvivl om, at det er en oplevelse man ikke lige ryster af sig. ( Utroligt hvad folk vil gøre mod andre mennesker for ussel mammon). Jeg håber I får en god påske - så god som den nu kan blive ovenpå sådan en voldsom oplevelse. Jeg er først kommet på nettet idag, efter at det har været nede et par dage, så jeg har ikke været helt opdateret på verden derude ..
Godt det gikk bra med Sara og hennes kolleger. Vi kan neppe forestille oss hva de må ha følt mens det foregikk. Jeg håper de får den oppfølgingen de trenger, mange opplever hverdagen i etterkant av et ran som tung.
Tenker på dere og håper inderlig at de ansvarlige blir tatt og stilles til ansvar for sine handlinger.
Hold da op, det var voldsomt! Jeg lever i min egen lille tidsboble, så det er gået helt hen over hovedet på mig at der sker så grumme ting udenfor.
Pyha, det kan jeg slet slet ikke forestille mig at gennemgå som forælder :o(
Men nok noget med at Flyve fluks til Cph og kramme en hel masse...og skule mistænksomt på alle. Vi har engang haft indbrud mens vi sov, og følelsen bagefter var grum; mit safeplace invaderet - det ku så heldigvis barrikaderes og trygheden vendte tilbage.
Men hvad sker der mon inde i de stakkels gidsler hoveder, med tilliden til omverdenen, daglig angst for at gå udenfor hjemmets trygge vægge...? Jeg håber de får deres tryghed tilbage :o(
Åh nej, det er jeg ked af at høre din Sara har været udsat for. Jeg var selv udsat for et røveri på min arbejdsplads for et år siden, og det sætter desværre nogle spor i én. Med tiden bliver sporene heldigvis mindre, men de forsvinder nok aldrig helt. Håber Sara er ved godt mod og har det godt efter omstændighederne!
KH Jette, Villa Ko
Åh nej, det er jeg ked af at høre din Sara har været udsat for. Jeg var selv udsat for et røveri på min arbejdsplads for et år siden, og det sætter desværre nogle spor i én. Med tiden bliver sporene heldigvis mindre, men de forsvinder nok aldrig helt. Håber Sara er ved godt mod og har det godt efter omstændighederne!
KH Jette, Villa Ko
Send en kommentar