Jeg lovede at lægge billeder ud af mine strikkede og hæklede ponchoer, som jeg bruger til jeans eller nederdel med en top eller t-shirt under. De hæklede er lavet korte, således at de går til albuebøjningen, så jeg kan røre mig.
Den sorte er strikket "ud af hovedet" i diverse restegarner og teknikker. Jeg har lavet to tilsvarende i lilla farver til døtrene.
Den hvide er strikket i diverse reste uldgarner og strikketeknikker - ret tyk, og som I kan se bruger min datter den udendørs som overtøj. Den er strikket i to lange baner, som er syet sammen. Jeg har lavet en lige sådan i lilla farver til den ældste datter Sara.
Den brune er også strikket i to baner, syet sammen. Her har jeg brugt grønlandsk moskusuld, og diverse uldgarner fra Island, Færøerne og Australien. Den går godt til sorte jeans. Den ser måske lidt uformelig ud her på bøjlen, men den sidder godt.
Den turkise og den lilla/turkise er hæklet i uldgarn - "albuekort", som jeg kan li' det. Jeg har også lavet en til en bekendt i råhvid.
SÅ stoppede jeg også med ponchoer - så var dét emne ligesom udtømt...
3 kommentarer:
Tak for en super flot hjemmeside. Jeg er vild med dine hæklede ponchoer, har du opskrifter på dem? eller ved du hvor jeg kan finde dem...
Hilsen Birgit
Hejsa - jeg er helt vild med dine blå hæklede ponchoer og vil høre om du har en opskrift.
Hilsen Hanne
Hvor er de flotte. Har du en opskrift på de blå?
Hilsen Linda
Send en kommentar