mandag den 16. august 2010

En farlig brandert??

I dag mandag, hvor tågen i øvrigt ligger tæt og fed over byen, med solen lige ovenover



var jeg en tur omkring sygehuset til en dagsindlæggelse. Jeg skulle have fjernet en lille man-ved-ikke-hvad-det-er-knude på min læg, og da de ikke turde fjerne den ambulant, måtte jeg hele møllen igennem med indlæggelse. Heldigvis blev jeg kun lokalbedøvet (av, for ....). Nu sidder jeg hjemme med benet oppe og kan/skal slappe af resten af dagen.



På toilettet på sygehuset så jeg et lamineret A4 skilt på spejlet, med følgende tekst:

"ADVARSEL !!!
Indtagelse af hånddesinfektionsmiddel kan forårsage ætsninger i spiserøret 
og skader på leveren.

Tyveri af Sundhedsvæsenets ejendom er strafbart 
og vil medføre politianmeldelse"

...jeg var målløs!!

Hvem i al verdens riger og lande vil dog stjæle hånddesinfektionsmiddel, som iøvrigt sidder fastmonteret på væggen?? For slet ikke at tale om hvem, der ville indtage det?? Ved nærmere eftersyn viste samme desinfektionsmiddel sig at indeholde 85 % klorhexidinsprit. Sprit... ja, men alligevel??

Men man sætter vel ikke sådan et skilt på spejlet, hvis ikke det er forekommet eller kan forekomme.

Ja, jeg er stadig målløs!


6 kommentarer:

garn og glas sagde ...

Av for den, da. God bedring med benet. Håber de finder frem til at det bare har været en ganske harmløs "dims".
Tja, folk kan vist finde på at stjæle de mest mærkværdige ting - f.eks. har jeg hørt om tyveri af brugte el-pærer fra en standerlampe på et loppemarked :-)

Michael sagde ...

Ja ja Dorit, det ma være noget af en brandert at slæbe rundt på, for ikke at snakke om de dårlige ånde.

violykke sagde ...

God bedring, og tro mig der er nok nogle der har drukket det, ellers ville det ikke stå der, det er jeg sikker på :0)

RODErier sagde ...

Du burde vel have boet længe nok deroppe til ikke at blive så forundret over mærkeligt skilte :-D

Krydser fingre for at du hurtigt er på benene igen og slipper for videre tiltale!
:-) God bedring

KirstenK sagde ...

For sevren da...at drikke håndsprit, så er man da vist afhængig! God bedring med benet!

Ulla-Bella sagde ...

God bedring:)