søndag den 14. november 2010

Gave idé til en kreativ sjæl

Lige for tiden kan jeg ikke vise alt det jeg laver - det er jo juletid :-o

Og selvom tøserne efterhånden er 22 og 25, snart 26 år, så kan der ikke være tale om at droppe pakkekalenderen. Dog er det indskrænket til at være adventsgaver.


Men jeg kan vise denne gave idé, som nogen måske kan bruge?

Klaus og jeg skulle sammen med vores venner Lisbeth og Bjarne, til (forsinket) ridderfest, idet en af vores andre venner Kirsten blev hædret med malteserkorset i september. Kirsten fik bl.a. ordenen på grund af hendes hjertevarme. Vi ville give hende en personlig gave og da hun er meget glad for at strikke og være kreativ, vi gav hende følgende:

Stofpose syet i grønne stofrester - Kirsten kan godt lide grønt: Snøren er en strimmel sælskind. Kortet er klippet som et hjerte i et af mine trykte julekort fra for flere år siden.
I posen lå flere andre poser. Denne indeholder 2 nøgler LIMA uldgarn og en strikkeopskrift på strikkede, filtede hjerter. På mærkesedlen: varme hjerter kan man ikke få for mange af. På posen et færdigt hjerte, som model.
Jeg syede en grydelap, som man kan putte fingrene ind i, formet som et hjerte. Tekst: nogen gange skal man passe på varmen.
 Vi købte et sæt Knit Pro pinde i pink. tekst: uden går det ikke.
Karteflor i merino uld og silke i turkise, lilla og blå farver sammen med et stykke silkechiffon - så kan Kirsten selv lave et nunofiltet sjal. Der følger en hyggelig "instruktionsaften" med. Tekst: for at give varme skal man være varm.
Materialer til en nisse - det er jo snart hjul - nissen har en høj, rød filtet uldhue, en uldkugle-næse og hvidt skæg. Kroppen er skjult under huen og skægget og laves af filt formet til en bold og fyldt med ex. ris.
Et nøgle strømpegarn med to opskrifter fra Drops på flotte sokker. tekst: varme fødder giver et varmt hjerte.
 En lille pose med maskemarkører. Tekst: gode hjælpere.

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Sikken en gave, hvem der bare fik sådan en pose med gode sager.
Jeg er heeeeeelt vild med alle dine søde kommentarer, bragte den ikke lykke hos den heldige modtager?????
Rigtig god aften.
De kærligste hilsner
Jill

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Det kan jo være at der løftes lidt af sløret omkring gaver på det gode skib den 9/12 det er en fantastisk kreativ gave Dorit og jeg glæder mig til at se flere.
God dag.

Bettina sagde ...

Sikken en fantastisk god og smuk ide :o)
Forhåbenlig blev Kirsten meget glad for posen & indholdet.
Mvh,
Bettina

Lydert sagde ...

Hold da op en god idé, så personlig en gave kan da kun falde i god jord hos modtageren