"Hvem skabte elefanterne, elefanterne, elefanterne
og hvem skabte elefanterne?
Gud, i himmelen"
Det har jeg. Og sikken oplevelse! Det var lille Lunas dåb i Pedersborg Kirke i lørdags. Luna er vores rigtig gode venners barnebarn. Lunas mor Jo og vores ældste datter Sara er veninder, og Sara var Gudmor.
Præsten var en ung fyr, som i dén grad var nærværende og forstod at prædike med ord, som enhver kunne relatere sig til. Som handlede om vores allesammens hverdag.
Der blev trådt i pedalerne - eller hvad det nu hedder - med en meget rytmisk og glad melodi, da vi kom til udgangssalmen:
"Tak, Gud, for denne lyse morgen
tak, Gud for denne lyse dag
Tak, Gud for kærlighed og varme
jeg kan leve af"
Jeg ville ønske I kunne have hørt det! En i sandhed livsbekræftende oplevelse, som vækkede livsglæden. En barnedåb, som jeg garanteret aldrig glemmer. Og lille Luna sov fra det hele.
Hvor tit har vi ikke været i kirke (jeg er ikke kirkegænger i det daglige, og kommer der kun til disse livets skelsættende begivenheder) og siddet og gabt i det skjulte, ønsket at denne ældre herre, præsten, snart var færdig, fordi han i meget højtravende vendinger, stående langt væk oppe ved alteret, docerer over noget, som os-der-ikke-har-Gud-med-os-i-det-daglige har svært ved at relatere til.
For at det ikke skal være løgn, var vi senere på samme dag i kirke én gang til. Denne gang i Skanderborg Slotskirke.
Investitur? Det danske Komturi? Har i nogensinde hørt disse ord? Ikke jeg i hvert fald.
Men dét var, hvad det handlede om.
"Det Nordiske Priorat
Det Danske Komturi
Afholder Investitur
d. 11. september 2010
Prior Johnny Reimar modtager ridderløftet
Grand Councellor Thorkild Hagn-Meincke
giver ridderslag til
Niels Olsen
Kirsten Ørgaard"
Sådan lød programmet. Kirsten Ørgaard er en af vore bedste venner hjemme i Nuuk og hun er blevet tildelt Malteserriddernes Hospitalsorden. Kirsten har "rejst" og driver værestedet Mælkebøtten for Børn og Unge i Nuuk. Hun er psykolog, forsker og skriver om selvmord, misbrug m.m. En sand knag.
Som I kan se her på billederne modtager Johnny Reimar (det er i øvrigt ham, som har indstillet hende) Kirstens ridderløfte og lidt senere får hun ridderslaget. Niels Olsen (Noller fra Brødrene Olsen), som modtog sit ridderslag først, sidder i baggrunden.
Det var en helt anderledes og højtidelig kirkelig handling fyldt med de traditioner, som hører noget sådant til, og som sikkert går tilbage til 1300-tallet, hvor ridderne hærgede på Malta. Det var en helt anderledes oplevelse. Selve prædiken var, som jeg ovenfor beskriver: Hvornår-er-han-færdig-agtig.
Men det var spændende, men også, ja, hvad skal jeg sige: tænk, at de kan tage sagen og dem selv, så højtideligt. Det var selvfølgelig en stor ære for Kirsten og derfor var det dejligt, at vi kunne være med. Og sjovt, at få indblik i denne verden. Og Kirsten kan måske tilføre dem lidt frisk blod - som I kan se er gennemsnitsalderen ret høj. Der var lige ham, den unge, smukke her midt i billedet...
Jeg spurgte pænt om jeg måtte tage et billede af denne fantastiske herre - eller ridder, skulle jeg måske sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar