søndag den 22. maj 2011

Når fruerne bestemmer...

Læste i går om Tovepia, som har fået båden i vandet for sejlsæsonen i Norge. Lige efter læste jeg Helles blog - hun havde endelig fået ny bil. Det havde de åbenbart diskuteret i evigheder uden at kunne blive enige om hvilken bil det skulle være. En dag besluttede Helle sig på baggrund af en brochure, hun fik lokket manden med, og mens han tjekkede størrelse på bagagerum, knapper og fælge gik hun ind og skrev købskontrakt!! Sådan! (Det blev han noget chokeret over :-)

Det fik mig til at tænke på en lille sød historie fra da vi ville skifte båden i 2006 - en gammel Draco 23 Suncab - ud med en nyere model med kabine. Vi kiggede længe og gruuundigt, fandt endelig frem til to mulige, diskuterede fordele og ulemper, frem og tilbage, frem og tilbage... Plus og minus...
Valget stod mellem en ældre, billigere Flipper 787 eller en næsten ny, noooget dyrere Aquador 25 walkaround.

Så fik Klaus modermærkecancer og verden stod pludselig på hovedet. Muligheden for at han pludselig faldt fra var til stede, og SÅ tog JEG beslutningen. Livet skal nydes, mens vi har det, og hvis jeg pludselig stod alene, ville jeg bedre kunne sælge en nyere båd. Såden blev det!

Meget passende døbte vi båden "Fruen".

Men da jeg så ville "bestemme", at gummibåden også skulle have navn på, og at den skulle hedde: "Herren - altid på slæb", SÅ stoppede festen underligt nok ;-)

Meget mærkeligt - det ene øjeblik må man bestemme, det næste ikke.
Vores ven Bjarne skal, som den spasmager han er, altid lave sjov. Her giver han den som okkenok, der ikke kan finde ud af at ro en gummibåd, og som I ser har jeg ikke fået listet navn på endnu. Det er forresten også Bjarnes gummibåd på billedet her...


PS: "Fruen" er endnu ikke kommet i vandet, men det nærmer sig...

5 kommentarer:

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Ha, ha, Dorit, selvironi er en gave fra fødselen, ingen tvivl om det, er det ikke Groucho Marx der siger at han nægter at være medlem af en forening der er så dum, at den vil have ham som medlem?
Ja engang imellem viser livet og skæbnen ligesom een vejen, og så er der altså meget der er uden betydning.
I kærlige tanker, god Søndag.

Anita Tørmoen sagde ...

Morsom historie:) Så flott bilde med isfjellet i bakgrunnen:)

Anonym sagde ...

"Fruen" er et godt navn ☺

Havde en lærer i gymnasiet, der aldrig kaldte sig selv andet end "Fruen". Hun var storbarmet og kraftfuld... skøn udstråling.

Glæder mig til at ramme en alder hvor jeg kan kalde mig "Fruen" he he

Helle sagde ...

Enkelte ganger må vi bare innse at lite hadde skjedd uten oss handlekraftige "fruer". Fornøyelig historie om gummibåten. Kan nå forstå at det ble litt heftig med tanke på symbolikken. Nå følger jeg spent med på hilket navn den ender opp med.

Kirsten sagde ...

Sådan skal det være Fru Olsen :O)