Det fik mig til at tænke på en lille sød historie fra da vi ville skifte båden i 2006 - en gammel Draco 23 Suncab - ud med en nyere model med kabine. Vi kiggede længe og gruuundigt, fandt endelig frem til to mulige, diskuterede fordele og ulemper, frem og tilbage, frem og tilbage... Plus og minus...
Valget stod mellem en ældre, billigere Flipper 787 eller en næsten ny, noooget dyrere Aquador 25 walkaround.
Så fik Klaus modermærkecancer og verden stod pludselig på hovedet. Muligheden for at han pludselig faldt fra var til stede, og SÅ tog JEG beslutningen. Livet skal nydes, mens vi har det, og hvis jeg pludselig stod alene, ville jeg bedre kunne sælge en nyere båd. Såden blev det!
Meget passende døbte vi båden "Fruen".
Men da jeg så ville "bestemme", at gummibåden også skulle have navn på, og at den skulle hedde: "Herren - altid på slæb", SÅ stoppede festen underligt nok ;-)
Meget mærkeligt - det ene øjeblik må man bestemme, det næste ikke.
PS: "Fruen" er endnu ikke kommet i vandet, men det nærmer sig...
5 kommentarer:
Ha, ha, Dorit, selvironi er en gave fra fødselen, ingen tvivl om det, er det ikke Groucho Marx der siger at han nægter at være medlem af en forening der er så dum, at den vil have ham som medlem?
Ja engang imellem viser livet og skæbnen ligesom een vejen, og så er der altså meget der er uden betydning.
I kærlige tanker, god Søndag.
Morsom historie:) Så flott bilde med isfjellet i bakgrunnen:)
"Fruen" er et godt navn ☺
Havde en lærer i gymnasiet, der aldrig kaldte sig selv andet end "Fruen". Hun var storbarmet og kraftfuld... skøn udstråling.
Glæder mig til at ramme en alder hvor jeg kan kalde mig "Fruen" he he
Enkelte ganger må vi bare innse at lite hadde skjedd uten oss handlekraftige "fruer". Fornøyelig historie om gummibåten. Kan nå forstå at det ble litt heftig med tanke på symbolikken. Nå følger jeg spent med på hilket navn den ender opp med.
Sådan skal det være Fru Olsen :O)
Send en kommentar