søndag den 18. december 2011

Nisserne bor ikke på loftet...

... de har indtaget mit hjem nu!

Sidste år fik jeg dette dejlige strikkede og filtede nissepar af en veninde. 
De er ved at have ret til pladsen på reolen.
Jeg glæder mig over dem - de passer lige til mine farver og hvorfor skal nisser altid være røde?



Denne lille nissehær har jeg fået af samme veninde i dag
- hvor mon de skal have plads?
(De er strikket og har slugt en sten, så de står fast).

Disse nisser fik jeg lavet fornylig ud af nogle af de sten, som jeg altid slæber med hjem...
 de finder det mest behageligt at bo uden for. 
Dvs. den ene er ikke kommer udenfor endnu - det sneer for meget.

De er malet med Poscatusser, lakeret og limet sammen med varmlim. 
Huerne i filt er købt færdiglavede i Panduro Hobby.

Dette nissepar har jeg også fået forærende - de er lavet i sælskind.

Disse to tumber har jeg netop hæklet - igen udfra devisen om, hvorfor nisser altid skal være røde.
Nu må vi se, hvor de skal bo.

Disse to små julemus fik jeg af min mor engang - jeg tror også jeg viste dem sidste år.
De har en krans af pil, som de bor i hver jul.

Disse to har Nûno lavet i cernit engang - de residerer på chatollet hver jul.

... ja, og så er der alle de andre...
Hos os er der ingen jul uden nisser - de er bare længe om, at flytte ind!

12 kommentarer:

Elfepigen sagde ...

Hvor er de dog kære,hver og en:)og som du siger...de behøver jo ikke endelige være røde....mine gamle islandske nisser er ikke røde,det var nok ikke en farve der fandtes for rigtig ,rigtig mange år siden:)
Dine udendørs er godt nok flotte og også dem du har hæklet...og alle de andre..

Knus og kram fra nisse tossen :)

Marianne sagde ...

Fine nisser - hver og en :)
Det med farver er en sjov ting. HR lige siddet og tænkt på at strikke mig et rødt juletræ :)

Rejen sagde ...

En masse skønne forskellige nisser...;-)

Kludemutter sagde ...

Så mange fin, sjove og anderledes nisser du har ;)
Det er sjovt når de har en historie med sig.

God jul,
Yt

Anja (Zoomsnoren) sagde ...

De to første er da vidunderlige!!!

Randi B. Jensen sagde ...

Du laver bare mange skønne ting og du har da også bare mange fine, søde, sjove nisser.
Dejligt at se nisser i andrer farver end rød - lige netop i dag, da min mand og jeg var på indkøb, snakkede vi om "julefarven" - jeg har stort set kun røde nisser - jeg kom så til at kigge på noget lilla julepynt, men som gemalen sagde - det duer jo ikke, for så kan du ikke bruge alt det røde, du har - ikke fordi han har stor forstand på farver, men fordi han har fundet ud af, at jeg er mest til tone i tone farver og ikke så godt til store kontraster - men jeg er vild med det, når jeg ser det andre steder og der er stil over det :-)
Jeg har også et par små fine sten-nisser, har haft dem i mange år, de forgår just ikke så nemt - jeg har ikke nænnet at sætte dem udenfor i kulden :-)

Hilde sagde ...

Så mange flotte nisser du har. Det er så deilig når man får hente dem frem igjen :-))

dqpage sagde ...

I 'Den store bog om Nisser' står der faktisk, at det kun er om julen nisser er i deres røde klædedragt - ellers klæder de sig gerne i grønt ;o)
Rigtig fine nisser, du har.
hilsen Mona

Conny sagde ...

Hvor er de skønne dine nisser,tak fordi jeg måtte se dem.

reSIRIkulert sagde ...

Så mange fine nisser! Og så fint å huske hvem man har fått dem av, og at de er laget med kjærlighet.

Marianne sagde ...

Det er jo en fantastisk samling af nuser nisser du har.
Jeg vil da gerne sende lakridspulver til Grønland - hvis det sku' være. Bare sig til.

Janne Møller sagde ...

Fine nisser, også de ikke-røde :-). De to tumber fik mig til at smile, og jeg har fluks kopieret dem - jeg siger tusind tak og håber det er okay. Nu står der to på et plejehjem i provinsen, forhåbentlig kan de også få nogen til at trække på smilebåndet.