mandag den 23. januar 2012

Babyfutter i moskusuld og djævlehue

Disse små strikkede futsko skal Laura og Abels baby også have. De er lavet i det lækreste, blødeste moskusuld.

Af en rest tynd uldgarn (strømpegarn?) har jeg strikket en lille djævlehue og et par små futter.



Vi kender jo endnu ikke kønnet på den lille, så det er helt bevidst, at jeg er gået udenom typiske drenge- eller pigefarver.

Opskriften på de små sko får du her, hvis du har lyst til at prøve - den er fra min mors efterladte udklip:

BABYSKO


Strikkes i et garn, der passer til p 2,5.
Tag den første maske løs af på alle pinde.
Begynd med foden. Slå 45 m op. Strik 4 pinde ret.  
5. pind: strik 22 m, tag 1m ud, strik 1 m, tag 1m ud, strik 22 m.
6. pind: strik ret hele pinden
7. pind: strik 22 m, tag 1m ud, strik 3 m, tag 1m ud, strik 22 m.
8. pind: retpind
9. pind: strik 22 m, tag 1m ud, strik  5 m, tag 1m ud, strik 22 m.
10. pind: retpind
11. pind: strik 22 m, tag 1m ud, strik 7 m, tag 1m ud, strik 22 m.
12. pind: retpind
13. pind: strik 22 m, tag 1m ud, strik 9 m, tag 1m ud, strik 22 m.
14. pind: retpind
15. pind: strik 22 m, tag 1m ud, strik 11 m, tag 1m ud, strik 22 m.
Du har nu 57 m på pinden. 
Strik 4 pinde ret. Strik 33 m, strik de næste 2 m sammen og vend strikketøjet, strik 10 m, strik de næste 2 m sammen og vend. Fortsæt sådan indtil der er 17 m tilbage på hver side af de 11 m på midten. 
Fortsæt med indtagningerne på samme måde, men strik nu glatstrik (1p ret, 1p vrang) til der er 10 m tilbage på hver side af de 11 i midten. Strik 5 p glatstrik på HELE pinden.
På 6. pind strikkes der huller: strik 3 m, strik 2 m sammen, slå om, strik 3 m, strik 2 m sammen, slå om osv. pinden ud. 
Nu skulle du gerne have 6 huller.
Strik 5 pinde glatstrik. 
Skift til perlestrik (1r, 1vr over 1vr, 1r), strik 10 pinde eller så langt, som du synes skaftet skal være. 
Sy skoen sammen under foden og op bag på. Sæt bånd i hullerne.

8 kommentarer:

Marianne sagde ...

Nej, hvor er fint og smukt. Det blir en rigtig lille varm baby. :)

Skoene ligner dem svigermor hæklede til vores tøser da de var små. Når debegyndte at går fik de skindsåler under :)

Marianne

Kirsten sagde ...

Smukt, lunt og lækkert - det kan vist ikke være bedre ;O)

Hanne Rimmen sagde ...

Jamen så lækkert.
Det kan da kun bringe glæde ;o)

Lise sagde ...

Hvor fint er det fint, skønne skønne gaver :0)

Jeg har engang gramset på et sjal af moskusuld - det er simpelthen så blød jeg aldrig har mærket noget lignende :0)

Ann sagde ...

Tusind tak for opskriften!
Hvor er de søde - ¨åde futterne og djævlehuen.
Jeg er desværre ikke den lykkelige ejer af moskusuld, men andet blødt garn kan vel bruges.

dqpage sagde ...

Hvor ser de futter bare bløde og lækre ud!
Moskusuld?
En dag må jeg prøve det !
Hilsen Mona

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Smukt strik - virkeligt lækkert! Det så dejligt, det du laver, anderledes på den gode og personlige måde. Jeg nyder, det du deler.

annettes kreativiteter sagde ...

Tak for din flotte blog den er jeg glad for jeg har lært at kende. Du giver mig god inspiration og jeg nyder dine billeder. Du skal være velkommen på min blog også, det er hyggeligt når nogle vil kikke med på hvad man laver af håndarbejde. Min blog er annetteskreativiteter.blogspot.com
Hilsen Annette Holbæk