Måger er sædvanligvis ikke en særlig elsket fugl - mange betragter den vist som et skadedyr. Den er opportunist, den hærger skraldespande og lossepladser, den larmer og er aggressiv. De er utrolige dygtige til at finde føde, og det de ikke finder, det stjæler de...
Vi har ofte edderfugle liggende i flokke nede foran huset, hvor de, på det lave vand, dykker efter føde. Altid ligger der en fræk måge på lur, parat til at kaste sig over edderfuglen, når den kommer op med noget i næbbet. Hmmmfr... men ja, selv en måge skal jo have mad.
Ude i haven (som lige nu er dækket af flere meter sne) kæmpede de forleden om et skrog. Det går ikke stille for sig...
Svartbagen her (Grønlands største måge med et vingefang på 170 cm) tripper omkring i håbet om, at tilkæmpe sig retten til skroget, som de unge, og mindre, gråmåger er i gang med.
Her kommer Svartbagen spankulerende, skulende ondt til de andre.
Griber chancen, mens de andre har travlt med at slås.
Meeen, en ung gråmåge stikker ikke op for bollemælk
og er straks parat til at forsvare retten til skroget.
"Kan du SÅ forføje dig!!!"
"Og hvad bilder I ravne jer ind - er I tunghøre eller hvad?"
" Jeg må hellere lige vise flaget, så de ikke kommer igen."
"Pu ha, det er hårdt arbejde, at kæmpe for føden - jeg tager lige et hvil."
5 kommentarer:
-ravne skrige, ugler tude, søge føde, søge læ! Det er hvidt herude:-)
Kampen for tilværelsen...
Flott bildeserie av ikke så elskede fugler som også har livets rett..
Ja, det er et barsk liv at være ude og skulle søge føde , med al den sne.
Skøn billedserie
Nydelige bilder :-)
God helg
Skøn tekst til din dejlige billedserie:-) Det må være hårdt at være fugl i Grønland her om vinteren.
Send en kommentar