fredag den 9. marts 2012

Abe og Dorit - en uheldig kombination

I Thailand var jeg så uheldig, at blive bidt af en abe. Ja, du skal ikke grine - det er rigtigt!!

Det var min egen skyld - dum, dummere, Dorit. Men I ved - jeg KAN jo ikke lade dyr være. Jeg elsker dyr, og da manden (kender ikke hans navn) her havde denne lille makakabe, vidste jeg egentlig ikke, hvad jeg skulle mene om det. Sådan en lille en, skal jo være hos sin mor ude i naturen. Men da manden ikke kunne ét ord engelsk, ja, så var det ikke sådan, at få klarhed over, hvorfor den ikke var det. Han havde også en form for gorilla i snor under et halvtag.


Da manden selv havde et meget nært forhold til babyaben, tænkte jeg, at så kunne jeg nok også holde den. Jae, "tænkte" og "tænkte" - det er måske så meget sagt. Faktisk tænkte jeg ikke!! Pludselig tog fanden ved den. Skrig og skrål, og jeg kæmpede for at holde fast, så den ikke skulle blive kvalt i den snor, den havde om halsen. I kampens hede satte dyret så tandsættet i min hånd og hvem kan bebrejde den det?!

Altså måtte jeg en tur omkring det lokale hospital, hvor jeg fik stivkrampevaccine (hvem husker lige, hvor gammel den man har, er?) og antibiotika samt rabiesvaccine. Den sidste skal jeg have 5 gange over en måned - de tre er overstået. Alene besøget på hospitalet var en oplevelse i sig selv. Alt i alt så det ud til at være rimeligt velfungerende, når man undtager toiletterne - dem vil jeg slet ikke fortælle om - så kan I tænke jer til hygiejneniveauet!!!!

Manden havde en sommerfuglehave, hvor han dyrkede alverdens tropiske planter/blomster.
Sommerfuglepuppe
Sommerfuglene flagrede selvsagt omkring - det lykkedes kun at indfange én sommerfugl med kameraet.
Han dyrkede en masse forskellige frugter bl.a. bananer, ananas, figen, carambole, passionsfrugt, jackfruit, lime og papaya. Han dyrkede svampe, citrongræs, galangarod og meget andet, som jeg ikke lige husker. Han tappede også gummi af gummitræer. 
Ananas
Tapning af gummi
Manden, sønnen og træet med jackfruits.
Papaya
Han holdt udover de to aber, også fisk og frøer.
I sommerfuglehaven havde han en masse vilde orkidéer 
- han var meget stolt af stedet og levede af at vise det frem samt af den lille "Café" han havde.

9 kommentarer:

GitteBlinkilde sagde ...

Det lyder som en fantastisk oplevelsesrig ferie - med undtagelse af abe biddet. God weekend

dqpage sagde ...

Fantastiske fotos :o)
og godt I fik taget hånd om det abebid ! det er ikke at spøge med .
hilsen Mona

Marianne sagde ...

Fantastisk - og nu ved familien hvorfor du nogen gange siger mærkelige lyde ( thihi)
Trænger lige til at drille nogen - dit nr. blev udtrykket ;0)

Elfepigen sagde ...

Wow Dorit...sikke en oplevelse både det gode og det mindre gode...Smukke,smukke billeder:)

Knus og kram herfra

Lissi sagde ...

Jeg kan spore en vis lighed med egne handlinger. Jeg kan heller ikke holde fingrene dyrene - og blev bidt af en gepard.
Godt du kom på hospitalet, man ved jo ikke hvem aben havde bidt sidst :-)

Lise sagde ...

Av, av, av.

Men lyder nu ellers som en ret fantastisk tur :0)

Randi B. Jensen sagde ...

Så fik jeg tid til at kigge lidt på bloggen - dejlige billeder fra din ferie, godt du ikke fik meen af abe-bidet.
Velkommen hjem og et forsinket tillykke med fødseldagen.
Der er nu også smukt på Grønland, men uha da den kulde I har - det er bestemt ikke mig, men det er 35 gr. varme nu heller ikke - sådan en 20 - 25 gr. og blå himmel, det trives jeg med :-)
Jeg så lige et glimt af "Ragna" i Hammerslag :-)

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Fantastisk historie Dorit, det lyder til at i har en fantastisk tur, gode billeder og en dejlig fortælling.
I kærlige tanker god weekend.

Strikkefuglen sagde ...

Det lyder som en fantastisk tur, med mange oplevelser rigere :-)
Tillykke med fødselsdagen, sikke et dejligt sted at fejre det :-)