torsdag den 22. marts 2012

Babystrik - trøje, bukser, vest og body

Lille Karl den Store kommer på besøg om få dage. Karl er min nieces lille baby. Og det klør jo i fingrene efter at få lov at strikke babytøj. Så nu må Karl holde for. Håber, at det er OK med forældrene :-)

Og da jeg er for meget anarkist til, at kunne rette mig efter opskrifter, har jeg bare brugt en opskrift fra Hjertegarn som udgangspunkt.

 Bukserne her er strikket i samme garn, også str. 6 mdr., men inspirationen kommer fra Drops.

Denne lille vest er strikket "ud af hovedet" på slump, så det er spændende om den passer. Den er meget elastisk og er strikket i et nøgle Reuma Wool, som jeg fandt i en restekasse engang.
Jeg kendte min strikkefasthed, tjekkede en babys mål i målskemaer på nettet og fandt på denne måde frem til maskeantal. Så mon ikke det går. Men han vokser jo med lynets hast...

Mest spændt er jeg på disse små bodyer, som jeg har strikket efter anvisning fra moderen til en færøsk kollega. Retningslinier, som er gået gennem generationer. Jeg har lavet en variant i falsk patent, som er meget elastisk. Denne er strikket i Baby Alpakka på p. 4. Moderen anviste p. 4,5, men jeg synes det blev for løst. Måske skulle jeg have lyttet efter, for jeg frygter den er for lille. Det løse gør jo, at den er mere flexibel, og alligevel holder den på varmen.

Det særlige ved denne model er, at knapperne  er flyttet fra skridtet op på maven, således at de ikke generer i skridtet. Som I kan se er knapperne ikke syet i endnu, jeg vil lige vente og se om den passer. Jeg har købt bånd med hægter i, hos Handler i Vingårdsstræde i København - et sandt eldorado for sådan en som mig :-)

Body'erne er superhurtige og meget nemme at lave. Jeg kan se på nettet, at de strikkede undertrøjer (find opskrift her hos Ruth.dk) er meget udbredte. Bodyen her er strikket efter samme princip. Slå op som til undertrøjen foran. Strik forstykket og lav de to skulderpartier. Strik ryggen, og når du ellers ville lukke af, fortsætter du bare med at tage 1 m ind i starten af hver p til du har en bredde som svarer til skridtet (ikke ret bred, så skåner man nemlig bodyen, hvis "noget" slipper ud af bleen :-) Så strikker du lige op indtil du synes det passer. Man kan, som jeg har gjort, tage lidt ud igen foran, så der bliver lidt mere plads til knapper. Luk af.

12 kommentarer:

Lise sagde ...

Hvor er det fint -er sikker på de bliver rigtig glade for det :0)

Mosekonen sagde ...

Ih hvor er det bare fint.
Er især vild med de detaljer du har tilsat trøjen.
Super ide.

FruSøglimt sagde ...

Skønne,skønne ting til babyen. Jeg vil blive rigtig glad, hvis jeg var modtageren. Det grå sæt er super flot.

Kirsten sagde ...

Hvor har du været strikke-flittig :)
Jeg er helt sikker på at gaverne bliver modtaget med kyshånd :))

Anonym sagde ...

Hej i Grønland! Dejligt at få lov til at følge dig via din blog! Idag er der lige noget bestemt, der rammer mig. Jeg har længe tænkt på et "udtryk" for, hvorfor jeg ikke har tålmodighed til at følge en strikkeopskrift.... og tja, jeg er vel osse bare lidt anakiskt anlagt(O; De bedste hilsner Sille

Marianne sagde ...

Sikke fine ting den lille bliver begavet med - ham og hans forældre bliver garateret glade :)
Var lige ved at tro at den dejlige ferie ............... Thihi

Rigtig dejlig dag og aften til dig

Anonym sagde ...

Selvfølgelig bliver de glade :-)
Det er så lækkert med (kærligt) hjemmestrik.

Desværre vokser de ud af det med lynets hast.

:-) Inge

Stella Dea sagde ...

Lille Karl bliver godt nok en flot fyr. Søde og fine sager. Du skal nok blive populær.

dqpage sagde ...

Så søde nogle ting ..
mon ikke det vækker glæde hos lille Karl og forældrene :o)
hilsen Mona

Randi B. Jensen sagde ...

Karl's forældre kan da ikke andet end blive glade for dit strik - det er bare rigtig flot. Har set, at det er in, at strikke bodystocking nu, og jeg kan godt li' din model, fordi der er den ikke går så langt op i halsen, som de fleste købte body'er gør - jeg synes tit, at man kan se Nana's body i halsudkæringerne.
Jeg var med i Babysam igår og vi kiggede drengetørj, for der kommer jo en lille dreng her til Sankt Hans - de havde bare mange fine ting i grønne nuancer, dejlig inspiration at få :-)

Anonym sagde ...

Hej er vild med trøjen, hvilken opskrift er du inspireret af. Har desværre ikke de evner som du har til at lave om på en opskrift. Hvilket garn har du brugt.

KB sagde ...

Den body MÅ jeg simpelthen prøve at strikke. Kastede mig ud i en mere avanceret, som er fin og flot (http://susanne-gustafsson.dk/strik-en-body-til-din-baby/), men den der ser nu altså både nemmere og mere anvendelig ud. Smart med knapperne på maven - og halskanten ser også virkelig fin ud. Måske man kan lave en blondekant til en pige for at shine den lidt op?