onsdag den 8. maj 2013

Skagen i silende regn

Det lykkedes Klaus at komme fra Nuuk i voldsom snestorm - sne og blæst op til 40 m/s. Han ankom København kl. 7.30 i morges - sådan ca. 12 timer forsinket og godt brugt efter en nat i luften. Det passede med at han vækkede mig.

Nu er vi i Skagen, hvor han arbejder og jeg holder velfortjent fri efter flere dages knoklen med maling og rengøring på Ragna  ;-)

Trods det faktum, at regnen står ned i stænger, måtte jeg lige ud at se til "mit" redningshus - et hus jeg elsker bl.a. pga. dets smukke forfald.
Hmmm... skal jeg mon stå ud af bilen?
Jo, ud kom jeg og jo, jeg blev våd!
Vandet ér derude, men vejret indbyder ikke just til en tur ved stranden. 
Et smukt vindbøjet træ - præget af livet ved vestkysten
Sjældent har jeg set SÅ meget lav voksende på træerne.
... hvad sker der lige, sådan husker jeg det ikke førhen.
Kørte også en tur forbi mine afdøde svigerforældres hus i Gl. Skagen
- stedet, hvor vi holdt sommerferie gennem 20 år eller mere. Mange dejlige minder...
Mine svigerforældre havde Hybenhuset i godt 40 år, men det blev solgt da de døde. Det er istandsat i 2005. Sidste år, tror jeg det var, så vi huset til salg for den nette sum af godt 12 mio. kr!!!
Fuldstændig vanvittigt, og nu er det da også faldet noget i pris må man sige: kr. 6.900.000 :-)
Se det her.

8 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Sikke dog en lækker perle, det må ha' været fantastisk at holde ferie år efter år i det hus!
Nyd jeres tur i smukke Skagen :)

NonnasBlog sagde ...

Skønne billeder!

Tak for linket til slipsene. God onsdag aften!

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Ja så er I jo nærmest i vores baghave - 30 km sydpå ligger Strandby:-) Og Skagen er et "gå-tur" sted med is til afslutning.

Marianne sagde ...

Et smukt hus - men det er som om priserne afspejler drømme og ikke virkeligheden.
Håber du nyder din ferie og manden sit arbejde :)

DIY se her hvordan sagde ...

Det er da et super sød hus. Jeg holder meget at Skagen og Gl. Skagen. Min mor bor i Skagen, så jeg kommer der ofte.

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Skagen er skøn.
Men dem der købte huset til 12 mill må føle sig en anelse pressede nu..
Håber vejret holder tørt i Hals i morgen ;o)

Nola sagde ...

Det er skønt at gense gamle minder :-) ..også selvom det er i kraftig regn. Nyd tiden i Danmark :-)

Randi B. Jensen sagde ...

smukt hus dine svigerforældre havde, men det er da godt nok noget en pris, de vil have for det i dag - men et er jo også at forlange, noget andet er at få ;)

Håber du nyder dagene i Skagen på trods af vejret.