Det lykkedes Klaus at komme fra Nuuk i voldsom snestorm - sne og blæst op til 40 m/s. Han ankom København kl. 7.30 i morges - sådan ca. 12 timer forsinket og godt brugt efter en nat i luften. Det passede med at han vækkede mig.
Nu er vi i Skagen, hvor han arbejder og jeg holder velfortjent fri efter flere dages knoklen med maling og rengøring på Ragna ;-)
Trods det faktum, at regnen står ned i stænger, måtte jeg lige ud at se til "mit" redningshus - et hus jeg elsker bl.a. pga. dets smukke forfald.
Hmmm... skal jeg mon stå ud af bilen? |
Jo, ud kom jeg og jo, jeg blev våd! |
Vandet ér derude, men vejret indbyder ikke just til en tur ved stranden. |
Et smukt vindbøjet træ - præget af livet ved vestkysten |
Sjældent har jeg set SÅ meget lav voksende på træerne. |
... hvad sker der lige, sådan husker jeg det ikke førhen. |
Kørte også en tur forbi mine afdøde svigerforældres hus i Gl. Skagen - stedet, hvor vi holdt sommerferie gennem 20 år eller mere. Mange dejlige minder... |
Mine svigerforældre havde Hybenhuset i godt 40 år, men det blev solgt da de døde. Det er istandsat i 2005. Sidste år, tror jeg det var, så vi huset til salg for den nette sum af godt 12 mio. kr!!!
Fuldstændig vanvittigt, og nu er det da også faldet noget i pris må man sige: kr. 6.900.000 :-)
Se det her.
8 kommentarer:
Sikke dog en lækker perle, det må ha' været fantastisk at holde ferie år efter år i det hus!
Nyd jeres tur i smukke Skagen :)
Skønne billeder!
Tak for linket til slipsene. God onsdag aften!
Ja så er I jo nærmest i vores baghave - 30 km sydpå ligger Strandby:-) Og Skagen er et "gå-tur" sted med is til afslutning.
Et smukt hus - men det er som om priserne afspejler drømme og ikke virkeligheden.
Håber du nyder din ferie og manden sit arbejde :)
Det er da et super sød hus. Jeg holder meget at Skagen og Gl. Skagen. Min mor bor i Skagen, så jeg kommer der ofte.
Skagen er skøn.
Men dem der købte huset til 12 mill må føle sig en anelse pressede nu..
Håber vejret holder tørt i Hals i morgen ;o)
Det er skønt at gense gamle minder :-) ..også selvom det er i kraftig regn. Nyd tiden i Danmark :-)
smukt hus dine svigerforældre havde, men det er da godt nok noget en pris, de vil have for det i dag - men et er jo også at forlange, noget andet er at få ;)
Håber du nyder dagene i Skagen på trods af vejret.
Send en kommentar