I dag kørte jeg de 12 km helt ud i den nordlige - og landlige - del af øen. Jeg kørte ned af en stejl, hullet serpentiner-grusvej til Agios Georgios Beach helt nede ved kysten. Øen er dramatisk, vild og barsk og her i september har solen brændt al vegetation af. Alligevel er det så smukt, så smukt. Jeg var spændt på om jeg kunne køre op igen dernede fra, men det gik. Vejen derud går gennem øens bjerge og i dag var alting øde - jeg mødte to bønder på æsler og en lastbil!
Der er rigtig mange strande på øen med krystalklart, turkis vand, men mange af dem er svært tilgængelige og man skal vandre ad stejle gedestier.
Agios Georgios helt nede ved kysten. |
I går var Anne og hendes veninde Marianne og jeg ude ved en "hemmelig" bugt, hvor havet efterlader alt sit skrald - herunder drivtømmer. Det er en barsk tur derud og meget goldt. Men "fangsten" var god :-)
Klipperne tæt på |
Vi starter turen derud - Karavostasis, øens lille havn og fiskerleje, ses i baggrunden |
Det er fantastisk dejligt, at være her og man bliver lynhurtigt en del af "familien" - alle kender alle på øen (ca. 650 fastboende), og der er rigtig, rigtig mange af turisterne som kommer igen og igen. Og det er ikke underligt. Det er en vidunderlig ø med utroligt gæstfrie og åbne mennesker. Turismen har ikke spoleret øen, og det kunne godt blive mit tredie hjem.
Hjemme på hotellet holder en mor med to store killinger til. Moderen leger her med min drivtømmerfangst. |
Fotis i sit kombinerede værksted og smykkeshop. Han laver rigtig flotte sølvsmykker. |
Choras torve er fyldt med små hyggelige restauranter - vi havde en rigtig hyggelig aften her. |
Smukke træer sørger for skygge - her en rosa peber, men også morbærtræer, plataner og akacier. |
Jeg er jo rejst herned alene, og alene er jeg ikke meget af tiden. Når man rejser alene er man nok også mere åben, end når man er to. Jeg kan mærke, at folk i byen har helt styr på én, hvem man er, hvor man bor og hvad man laver. Det er trygt.
Øens eneste by Chora er i øvrigt en gammel venetiansk fæstningsby bygget på en 200 meter høj klippe, og der findes ikke køretøjer i byen. Hverken to- eller firehjulede. Man parkerer pænt udenfor. Der findes ikke mange hoteller eller butikker.
Jeg ved godt, at der er mange smukke og skønne græske øer, men jeg er altså faldet pladask for denne og derfor ville jeg tilbage igen. Og det er ikke sidste gang!
4 kommentarer:
Hvor ser det skønt ud - men har du slet ikke undervisning !??
Dejligt du fik lært at lodde - det er en god ting når du ikke lige har artsilverclay ;0)
Kram
Der ser skønt ud. Sidder og tænker 'tag mig med' ;-)
Og så ovenikøbet en privat sølvsmedelærer :;-)
Nyd det!
Sikke nogle billeder...som altid.
Det er den rene skattekiste du er kommet til Dorit,det er god til dig ;)
Sikke en ro det må være ingen køretøjer at have ind i byen.
Nyd turen. Jeg glæder mig ti lat se mere fra turen og hvad du har fået med hjem fra klipperne;)
Knus og kram herfra.
Hvor er det bare idyllisk !
Smukke fotos !
Sikken en oplevelse :) fortsat god tur . I morgen søger jeg til en anden ø - knap så sydligt, men alligevel ;o)
Send en kommentar