lørdag den 31. maj 2014

Supernemt bord til terrassen - bord og seng i een ;-)

Da vi i sin tid flyttede ind på Ragna havde vi ude på dækket et sekskantet teaktræsbord med stole til, men det gik hurtigt til. I efteråret fandt vi en rusten jernramme, som bare manglede planker. Hos Silvan fandt vi Kalmarbrædder til ganske få kroner og lidt rustfrie bolte, og med lidt hjælp fra svigersønnen var bordet færdigt på et øjeblik. Og stolene havde JYSK også til rimelige penge.

Jeg har slebet brædderne lidt efterfølgende, men kun så de værste splinter er væk, så klarer vind og vejr resten.

Hvad gør man, når vejret er hammergodt, og jeg ikke kan holde ud at ligge inde? Hængekøjen duer ikke til min ryg p.t., at sidde ude i stolene duer heller ikke - i hvert fald ikke i lang tid. Husbond var derfor ikke sen til at få mig stablet op på bordet til en middagslur. Så vidste han, hvor han havde mig ;-)


Jeg er ved at gå til over ingenting at kunne foretage mig. Tålmodighed er ikke min største dyd. Jeg ved dog godt, at det er dét, der skal til! Men når denne her omgang er overstået, synes jeg, at vi i min familie, har taget vores del af sygdom lige foreløbig. Så gider jeg ikke høre mere om dét, det næste laaange stykke tid!!

10 kommentarer:

Lydert sagde ...

Hvor ser det dog hyggeligt ud, det er godt, du ikke skal ligge inde i det skønne vejr

Lona sagde ...

Rigtig god bedring, det ser nu ganske dejligt ud at ligge der!

Anonym sagde ...

Fint, rustikt bord - og med det rette underlag altså også en anvendelig liggeplads :-)Fortsat god bedring med ryggen!

dqpage sagde ...

Hvor er de flotte, de møbler !
og perfekte til en ryg som din lige nu :o)

Kludemutter sagde ...

Sikke noget fint bordpynt han har arrangeret ;)
Håber du snart er på højkant igen.

Susan sagde ...

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Og her er hjælpen altså en klog mand og et solidt havebord:-) God bedring med ryggen.

Kirsten sagde ...

Uhh altså din stakkel!
Godt du har en sød mand der kan hjælpe dig :))
Hæ Hæ fede sutter :)

Anonym sagde ...

Skønt sted at være på rekreation og godt med nødvendig og passende omsorg. Ja, tålmodighed kan være en udfordrende øvelse. :-)Rigtig god bedring.

Pernille sagde ...

Når det så endelig skal være, synes jeg det er skønt at en operation kan ske så hurtigt.
Dejligt at det gik godt, og jeg kan snildt forestille mig at der må være nogen ubehagelige efterveer når der i den grad er rodet rundt indeni.

Og så tænker jeg at på begrænset plads er det hurtigt nødvendigt at enkeltdele har flere funktioner. Bordet er jo nærmest skabt til at ligge på :)

Mine forældre byggede for mange år siden en gammel varevogn om til autocamper, der havde vi også et bord, der blev til seng om natten.

God bedring :)

Unknown sagde ...

Sikke en omgang du har været igennem.
Rigtig god bedring :-)