Er der noget smukkere?

Hvis I ikke gider billedtunge indlæg - heller ikke selvom billederne er taget på en pragtfuld dag i en fantastisk natur, ja, så skal I bare skippe dette indlæg :-)

Weekenden bød på et vejr, som sjældent er set magen til (dog får vi flere og flere af disse dage) blå, blå himmel og en sol, som kunne varme selv en sten op til smeltepunktet. Vi tog afsted fredag aften sammen med datter og svigersøn samt "de andre" (vi er to vennepar, som altid hænger sammen og hvis folk møder os alene hver især, spørger de: "hvad med de andre?"). Svigersønnen blev 25 år om lørdagen, så hvad var mere passende end at få gaver og morgenmad med champagne på terrassen ved hytten??
(Bemærk Niels Helledie kunstværket på væggen. Det er oprindeligt lavet specielt til Klaus far, som engang var ejendomsmægler og genbo til Helledie i Gl. Skagen).

Vi spiser af kongeligt porcelæn i hytten :-) Det er tallerkener fra KGHs tid - Den Kongelige Grønlandske Handel, så de er gamle og simpelthen ikke til at slå i stykker og altså med 3 blå bølger :-)

Bådene for svaj tidlig morgen.

Videre til Sulugssugutip Kangerdlua - en lille fantastisk fjord i fjorden. Lisbeth og Bjarne i deres båd.

På vejen mødte vi dette - for vores forhold - store isfjeld. Normalt er det skosser vi møder, men dette må fortjene betegnelsen isfjeld. Stort og smukt var det i alle fald. Og når man så tænker på, at kun 1/10 rager op over vandet, så siger det lidt om størrelsen... Vi var hele tiden opmærksom på dens bevægelser og lyde, for hvis en del af det falder af, så vender det og det skaber altså lidt bølger.

Bådene for svaj i Sulugssugutip.

På vej op... det ser ikke ud af noget, men jeg SIGER jer, det var hårdt, at komme op. Opad, opad og opad uden jævne stykker land og så i dybt og blødt krat (masser af blåbær).
Christ, jeg troede jeg sku' dø og jeg måtte ha' lidt hjælp: mit snørebånd gik op og jeg orkede ikke engang at bukke mig ned og snøre det!! I hvor god form er man så?

Også Ronja med sine små korte ben måtte have lidt hjælp, så hun kom en tur i rygsækken, ellers ville hun ikke holde turen ud.

Et kig bagud - ja, hvad skal jeg sige... billedet siger alt! Bemærk, hvor små Klaus og Sara er.
(Allerede på dette tidspunkt svedte vi tran - jeg tror der var 25 grader og måske var det årsagen til at der ingen myg var!? Der var også vindstille, så turen ville have været ulidelig, ja, for mig u-lade-sig-gørlig, hvis der havde været myg og fluer. Så ville der have været en summende, sort sky rundt om os).

Vi måtte have lidt pauser undervejs - af med klunset og lidt vand og kiks indenbord. Sara er ved at omdanne min vindjakke til en smart kort nederdel, så hun kunne få cowboybukserne af.

Vel oppe ca. 500 m over havet (hvordan kom jeg lige dér op?? Ja, det spurgte jeg mig selv om mange gange på vej ned). Det var mindst lige så hårdt at gå ned, fordi det gik ret stejlt nedad HELE tiden og så i det dybe, bløde mos og lyng. (Det gør altså nas i lårmusklerne, når du skal holde hele din vægt igen mod tyngden, og knæene var ømme... piv, piv, ja, 17 er vi ikke længere).

Vi tog et godt hvil deroppe og nød den utroligt smukke udsigt over dalen mod syd. På vej op stødte vi på en hare, som Klaus fotograferede først - den sad måske 10 m væk og mimrede og havde garanteret ikke set mennesker før. Dernæst fik den sin første lektion i hvad mennesker er for onde skabninger, da Klaus fik riflen frem og prøvede at nedlægge den. Den må jages fra 1. august, men den var altså en tak for hurtig og Klaus var nok ikke helt fortrolig med min riffel. Klaus'erne fik ellers øje på den igen heroppe, men nu havde den lært lektien!

Vi søgte dalen igennem for rensdyr (hvilket både Sara og jeg lugtede på vej op), men dalen var som død. men den var også enorm, så de kan sagtens have været der alligevel. Hvis de ligger og hviler er de næsten umulige at se).

Også hundene havde det varmt og hvad er så bedre end at få solhat på?
Her er det Lisbeth og Bjarnes hund Debbie.

I gummibåden på vej ud til bådene igen, måtte Sara og jeg have skoene af og fødderne i det kolde vand. Og det er KOLDT - det er varmt, hvis det sniger sig op på 4-5 grader, hvorfor det også er fatalt, hvis du falder i vandet. Du får simpelthen et chok og mister bevidstheden ret hurtigt.

Vi var svedte og trætte da vi kom ned og Klaus tog en dukkert i havet !!!!! Jeg siger ikke noget om hvor koldt det var, men det kunne knapt måles, tror jeg :-0

Det måtte jeg så også, så af med kludene og i, men jeg holdt altså forsvarligt fat i badebroen. Jeg si'r jer det var KOLDT, men hold da op, hvor der det skønt bagefter. Jeg blev helt HØJ og kunne pludselig godt forstå vinterbaderne. Jeg ku' godt blive vinterbader er jeg sikker på.

Og hvad er så skønnere end en udsøgt frokost og en kold øl bagefter. Lisbeth og Bjarne diskede op på deres bagperron.

Og dertil hører selvfølgelig en morfar og hvad er mere naturligt end at bruge skylightet til det???
De to "gamle" mænd fandt det i alle fald anvendeligt og så blev der ellers trukket torsk i land!!!