Sidst jeg var i DK ville yngstedatteren Nûno gerne lave et naivistisk maleri til hendes soveværelse. Det skulle holdes i sort og pink, og hun havde en meget forudfattet mening om hvordan det skulle se ud. Det er som bekendt svært at lave det præcis sådan, som man har forestillet sig det - ét er hvad man har inde i hovedet, noget andet er, hvad der rent faktisk opstår på lærredet. Nogen gange har lærred og farver sin egen mening og sit eget liv.
Men vi tog ud at shoppe lærred (100 x 100 cm) og malergrej, og jeg hjalp hende i gang. Og det blev da heller ikke som hun havde forestillet sig og tilfreds var tøsen ikke. Vi snakkede lidt om hvad hun kunne gøre ved det og så skulle hun selv færdiggøre det... og her er resultatet. Det kan hun da godt være bekendt!!
5 kommentarer:
Ja, mon ikke - det er da et skønt billede. Finurligt, men også udtryks- og kraftfuldt i skønne, skønne farver :-)
Hun slægter vist sin mor på - hvor må det være dejligt at have et fællesskab med sin datter omkring det kreative og kunstneriske :-)
Dejligt billede hun har malet :-) Jeg kender godt selv det, at forestille mig hvordan et lærrede skal ende og det gør det bare aldrig.
Ja, det kan hun da være rigtig stolt af.
Man bliver altså bare rigtig glad af at se på det billede. Ikke dårligt at vågne op til ;-)
Hun er da super talentfuld !!!!!
Send en kommentar