Strikkepinde og panik før lukketid samt orden med tapetserede æsker

PANIK lige før lukketid... Kender I dét, at man sidder der med sine dyre Knit Pro strikkepinde af træ i hånden, skal i gang med et nyt projekt - og så knækker den ene?! 

Og selvfølgelig en lørdag 4 minutter i 1 og butikkerne lukker kl. 1. Bandeordenen blev luftet skal jeg love for. Fat i telefonen - heldigvis ligger strik-og stofbutikkens tlf. nr. på "harddisken" - Hjæælp, træk lige lukketiden lidt - jeg har knækket min strikkepind - jeg er der om fem minutter. De kender mig, så de lukkede mig ind. Meeen, de havde ikke løse strikkepinde til Knit Pro i str. 5. Hmfr! Hvad gør man så? Ja, man køber selvfølgelig et helt nyt sæt - de havde et af de her sæt med 3 størrelser i, og i pink plastik. Kr. 140,- værsgo' og spis.

Nå, men det er jo vigtigt, så pindene blev købt og glad drog jeg hjem til alle mine andre strikkepinde. De roder ret meget og jeg har aldrig fundet noget rigtigt system til dem. De lange alm. strikkepinde samt strømpepindene står i en krukke og nogen ligger i en skuffe. De almindelige rundpinde er spredt rundt omkring. Og Knit Pro pindene, som er så smarte, ligger i en gennemsigtig plastik-taske med lommer. Egentlig godt nok, men tasken er ikke så pæn. Hmmm...

Ud fra devisen: man tager hvad man har - i dette tilfælde en firkantet småkagedåsei sølv med et frosted hjerte på låget - fik jeg lavet en æske til min Knit Pro pinde. Jeg limede filt fra gemmerne i bunden, og i låget. På filten i låget syede jeg lidt elastik, som jeg også havde i gemmerne. Nu er der orden.

Lige i starten, da jeg strikkede med de nye pink plastikpinde, var det lidt fremmed, men nu er de faktisk de bedste, fordi de er en smule eftergivelige. Det er træpindene ikke. Og det ærgrer mig, at stå med 1 1/2 strikkepind. Den ene af mine pinde nr. 6 knækkede for længe siden i spidsen - den fik jeg gjort fin igen med sandpapir og smergellærred, omend den er lidt tyk i det. 

Så jeg tror jeg vil forsøge mig med superlim, lidt fint sandpapir, smergellærred og poleremiddel. Mon så ikke den kan repareres uden at garnet hænger i pinden? Hmmm... det må blive en anden søndag!

Nu kan I også lige så godt se mit andet ordens-projekt:

Jeg har som så mange andre i blogland brugt noget tid på at rydde op i alle de mere eller mindre mærkelige, men brugbare ting, jeg gemmer på. 

Man kan jo ikke være kreativ, hvis ikke der er noget at være kreativ af, vel? 

Det er i alle fald mit svar, hvis Klaus ymter lidt om, at jeg da vist fylder lidt meget :-)

Gemt i et skab stod en meget gammel, grim brun metaltingest med små praktiske plastskuffer. Den gemte på alt muuuligt mærkeligt, som jeg aldrig har fået taget mig sammen til at sortere. Så tingene fik en tur med hård hånd - hmmm... en hel pose affald. Så fik den en omgang med spraymaling og nu er den kommet til ære og værdighed igen.

Jeg købte lidt tapet hos Fluesvampen, lidt papir i Søstrene Greenes og jeg havde noget selvklæbende plast liggende. Og så fandt jeg ellers alle de bøtter, glas og æsker frem, som jeg kunne finde, og beklædte dem. Til tapetet og papiret brugte jeg decoupagelak. Klaus satte hylder op (det drillede lidt, med det resultat, at sådan ca. 1000 bitte små perler lå og flød over HELE gulvet og ikke nok med det: farverne var blandet sammen (det er de stadig) ;-), men nu er der fin orden på alle småtingene.

Nu er kunsten, at huske, hvad der gemmer sig hvor!!