Ja, de fleste ville nok svare ægtefællen, mine børn eller lignende. Men det er vel os selv?! Hvordan kan vi være noget for andre eller udrette noget, hvis basis ikke er i orden - hvis vi ikke har taget hånd om os selv, vores sind og krop? (Er vi så egoister? Nej, en egoist er en, som kun gør noget for egen vindings skyld og det er ikke det samme).
Disse tanker blev sat på spidsen igår, da jeg var til foredrag med B.S. Christiansen - et af mine store idoler. Han lever nogle egenskaber, som jeg beundrer - indsigt, handlekraft og konsekvens. Alt hvad vi siger og gør her i dette - vores eneste - liv, har en konsekvens. Vid det og vær parat til det. (Konsekvens kan lyde meget negativt, men hvem siger, at det er det?)
BS er en utrolig spændende fortæller - det er levende, morsomt og med HELE kroppen - ikke et sekund sidder du og tænker på andet - ørerne er på stilke og der er 100% fokus - ikke fordi du vil, men fordi du ikke kan lade være. Man lader sig fuldstændig rive med og jeg kan ikke lade være med at relatere hans mange "læresætninger" - leveregler om du vil - til mit eget liv. Han har en livsfilosofi, som jeg beundrer meget.
BS er en mand, der ikke er bange for at give noget af sig selv, og man får indtrykket af hans 100% ærlighed. Han behøver ikke pynte på sandheden og gøre sig bedre end han er. Han er stolt af sig selv og sine bedrifter - og det kan han roligt være! Han er utrolig dygtig til at reflektere over det han har lært og finde ud af, hvordan han kan bruge sine værktøjer bedst muligt i sit liv og virke.
Det er utroligt vedkommende. Hvordan kan sådan en gang soldater-røver-historier være vedkommende, tænker du? Akkurat som i vores liv, gælder der i soldaterverdenen nogle regler, hvis du skal klare dig. Bl.a. det her med, at du selv er den vigtigste person i dit liv.
Livet er skrøbeligt, vi skal passe på os selv og hinanden.
Og at dit fundament skal være i orden - altså dit bagland, hvis du skal præstere.
Gør noget ved dét, du kan gøre noget ved.
Én af hans store pointer er Tænk Positivt og vær forberedt - sæt dig ind i, hvad du går ind til og hav en positiv indstilling.
Og så er han jo ikke ret grim :-) et udtryk han bruger ofte. Egentlig er det selvfølgeligheder og banaliteter, han fortæller om, men det er bare så sandt. Nu kan jeg jo ikke gengive hele hans foredrag, blot give et lille indblik.
Han fortalte en lille historie - en metafor - om du vil. Om en flok soldater han skulle træne. De hedder jo alle Jensen, så Jensen blev spurgt: "hvad er det vigtigste i dit liv" - og måden BS fortæller det på - Christ, siger jeg bare! Jensen stod jo der i sin fulde udrustning og med verdens bedste gevær. "Jo, hans gevær er det vigtigste i hans liv", siger Jensen så. BS tager sig til hovedet.
"Hvad er så det næstvigtigste, Jensen". Jo, det er jo så hans kikkert - i øvrigt også verdens bedste, siger Jensen så. Og så fremdeles helt ned til den mindste detalje i Jensens udrustning. Og til sidst hans familie!
BS sender Jensen ud for at klæde om - og Jensen er jo snigskytte, så han kommer ind igen som busk med gevær. Kan du se dét der nøglehul ovre i den dér dør, bliver Jensen så spurgt. Op med busken på bordet, så han kan få overblik. Jo, jo, det kan Jensen da godt se. Kan du ramme det? Jo, jo, det kan Jensen da godt, og han lægger an. (Bemærk, dette bliver fortalt næsten som en teaterforestilling :-) med hele kroppen). Idet Jensen lægger an, tager BS fat i bordet og vipper det op og ned, og Jensen kan jo selvfølgelig ikke ramme. Hvad gik galt, bliver Jensen spurgt. Ja, det ved han jo egentlig ikke, fundamentet var bare ikke i orden. Nej, lige præcis. Fundamentet var ikke i orden.
Han viste bl.a. et lille filmklip fra BS og Bubber på afveje, hvor de er på en 3 dages jagt i Afrika for at skaffe sig mad. Bubber er et rystende nervevrag - både mimik og kropssprog fortæller det på en grinagtig måde og han er næsten pinligt bange. Det går bare ikke, jeg kan ikke ramme, og hvorfor er det mig, der skal skyde dét der dyr? Og nu er der en gren i vejen og de flytter sig garanteret! Da BS endelig får gelejdet ham i position, så han næsten ikke kan undgå at ramme det måltid, de nu har ventet på i 3 dage, får Bubber fumlet så meget med geværet, at det går af op i luften med et forfærdeligt brag.
Behøver jeg sige mere?
BS er en hård gut ja, men helt sikkert blød indeni. Hvis du interesserer dig for selvudvikling, så læs hans bog "Et liv på kanten" - en bog fyldt med hans livsfilosofi. Man kan læse den, som en god historie, men i højere grad bruge den i sin egen hverdag, uanset hvem man er. Han har en ny bog på vej, hvori han fortæller mere i dybden, om hvorfor han gør og mener, som han gør.
Det kan kun gå for langsomt...
12 kommentarer:
Hvor er det bare sandt det der Dorit og hvor må det have været spændende at høre OG se ham;)
Knus og kram herfra
Min søn på 12 år er ved at læse Ratschacks bog om jægersoldat-livet. Han (min søn) skal have noget læsetræning, og det er et emne, som kan fænge ham tilstrækkelig meget. Har lovet at jeg vil forære ham den næste bog, og han har selv foreslået BS´s bog - nu bliver jeg da endnu mere bestyrket i, at det kunne være spændende (også for mig) at høre ham.
Åh ja, så sandt det er!
Hvor ville jeg dog godt ha' hørt og oplevet ham. Jeg synes han er et spændende menneske.
Hans bog står endnu på listen over de bøger jeg skal ha' læst, men jeg tror den er rykket øverst nu :)
KH. Lene
Jeg har læst BS bog og den er guld værd, der står bare så meget man som læser får aha oplevelser ud af. Hans livs filisofi er bare så oprigtig og ærlig, til dem som ikke har læst bogen .... skynd jer at få den læst ..den kan købes som billig bog nu.
PS: jeg gad godt have hørt det foredrag ;o)
Håber du har set min kommentar længere nede om at bærestykket er nået til DK. Vil bare lige være sikker :-)
Hilsner fra Jette / Villa Ko
Hvor er det dejlig læsning Dorit, selvudvikling og B.S. Christiansen er to ting der passer i den grad sammen, jeg har også bogen, men har aldrig haft fornøjelsen at møde ham personligt, men B.S. har i den grad styr på sin udvikling og på sit liv, jeg kan forestille mig at det må have været særdeles spændende og lærerigt.
I kærlige tanker, god Søndag aften.
Det var utroligt spændende at læse! Den bog må jeg bestemt læse - tak fordi du fortæller, Dorit!
Elfepigen: Ja, netop dét med at se ham - hold da op, det kan jeg leve længe på. Han er ikke ret grim... :-)
Linnea: Den kan stærkt anbefales - også til en dreng på 12 år. Måske skal du være med på sidelinien. Ratschacks bog har jeg også læst - det var nu også spændende, bare på en anden måde.
Lene: Det kan jeg godt forstå - du kan glæde dig.
Helle: Ja, og man kan med fordel læse afsnit om og om igen.
Jette/Villa Ko: Det glæder mig, at bærestykket kom frem - glæder mig til at se resultatet. Synes jeg havde skrevet på din blog - men måske nåede jeg kun til tanken :-)
Michael: Ja, det vár spændende, og nu får jeg jo anledning til at fordybe mig lidt i bogen igen.
Madame: Du kan roligt glæde dig...
Hvis jeg en dag får muligheden for, at høre ham står jeg der med det samme. Jeg er også facineret af ham og specielt med tanke på "Tænk positivt". Jeg ville trække mit ene barn afsted i håb om, at den tankegang kunne overføres/tages ind.
Ps. jeg synes han er læks :o))
Fru E: Ja, han er læks, han måtte godt spise kiks i min seng...
BS er en fasinerende fordragsholder.
Hørte ham en gang til en forstander konferance, jeg var helt høj resten af dagen..
Det er en del år siden, og han var ikke så kendt som nu.
Jeg tænkte da jeg så i programmet, at der slulle komme en jægersoldat, hvad skal han dog her med hele landtes forstandere for handicap botilbud... men jeg kom på andre tanker.. En lille mand der er kæmpe stor i ånd og tanke..
Og glemte jeg at sige tiltrækkende..
Glæder mig til jeg igen kan holde koncentrationen til at læse en hel bog , så står den på listen.
Send en kommentar