En dejlig dag med skrot og drivtømmer

Onsdag er min meget dyrebare fridag - en dag, som er helliget lige dét, som jeg har lyst til. En dag, som betyder utroligt meget for mig, og som er med til at holde mig i mental balance.

Fridagen i dag tilbragte jeg ude i haven, hvor jeg "rodede" med mit skrot og værktøj. Helt opslugt, mens snespurvene pippede omkring, hundene sad i græsset og bare nød alle efterårets dufte.

Vi har fundet en gammel kabeltromle, som jeg har malet - så jeg har en fin arbejdsplads udenfor.

Disse to rustne jernting har jeg slæbt med hjem fra fjeldet. De har ligget længe, og i dag besluttede jeg, at de skulle blive til en foderplads til småfuglene - bordene i restaurant PIP er ikke store nok :-)

Underdelen er tung som et ondt år, og vistnok noget fra et hjul ?? "Hatten" har været toppen på en petroleumsovn, tror jeg, og nogen har brugt den til at skyde til måls efter!

Udfordringen var at få delene samlet, så det kan holde til en efterårsstorm. Efter flere forsøg knækkede jeg koden - den underste ring er boltet fast på træpladen. Ned i hullet har jeg presset en bund af gummi, skåret lidt for stor ud af en gammel spand. I gummipladen har jeg lavet tre huller, hvori toppen er fastgjort med ståltråd. Siddepinden er monteret på træpladen, som foreløbig har fået grunder, og det hele er sat op på gelænderet med en hvid hyldeknægt.

Restauranten er mere sjælden end køn, men den er original !! Og jeg elsker patinaen.
Nu er der serveret og jeg venter bare på fuglene...

OPDATERING: Jaaahhh, de første gæster er dukket op :-)

I husker måske denne smukke turkise messing vandhane, som Klaus og jeg fandt på et marked i Barcelona? Vi får ikke lagt ude-vand ind i år, og den skal ikke bare ligge og rode i en skuffe vinteren over. Så jeg fandt dette lille stykke drivtømmer i kælderen. Det er slebet og jeg har nu monteret vandhanen på træet. Nu kan den hænge vinteren over, og jeg kan glæde mig over den, hver gang jeg går forbi.

Men jeg må nok hellere hænge den indenfor, så ikke der er nogen der "hapser" den...

Jeg havde engang en stor smuk, sort sten med mange granater liggende udenfor i rækken af sten rundt om bedene. Den fik åbenbart ben at gå på en dag, i hvert fald var den pludselig væk... og anden her skulle nødig få vinger lige pludselig... :-)