onsdag den 7. september 2011

Hjemme igen til efterår og Restaurant PIP

Dejligt, at være hjemme i Nuuk igen - Ronja lagde villigt krop til lidt pelsterapi :-)
Knap så dejligt er det, at det allerede er efterår. Omvendt har det også sin charme - luften er KLAR og kølig, fjeldet er ved at skifte klædedragtens farver ud til smukke røde og gule nuancer og sommerens dufte har fået en egen intensitet, som om vi skal indprente os dem nu her, hvor de synger på sidste vers.

Sneen har været første gang på toppen af byens fjelde og inden for 14 dage vil den sædvanligvis også falde hernede. I Qaannaaq mod nord er den første sne faldet og har lagt sig tungt over bygden.

Snespurvene har samlet sig derude i store flokke og Restaurant PIP ude på terrassen er igen åben, så fuglene kan få lidt reservehuld på kroppen inden de drager af på deres lange rejse mod sydvest. Spurvenes sommerophold i fjeldlandets indre dale, har dog ikke gjort dem bedre til at enes om maden.


Øhmm, undskyld men... kunne man forestille sig den mulighed, at jeg også kunne få noget??

Hva' vil du?? Kan du ikke se, at her er optaget??

Undskyld, hvad er det lige du ikke forstår? Jeg sagde, at her er OPTAGET! Jeg så det først!!

Det var dog utroligt, så tungnem du er!! 
Skal det virkelig være nødvendigt at give dig et par på bærret?!

Så kan du lære det! Kend din plads og vent til jeg er færdig!

Okay, okay, hvis det skal være på dén måde, så kan jeg da bare også sætte mig til at vente lidt.

Så kan jeg jo passende få lavet min morgengymnastik imens.

Og få passet min personlige morgentoilette.

Så er det nok ikke idag, at Ravn får lov, at komme ud. 

Da han kom hjem til Grønland efter at have fået stoppet en masse fyld i kroppen i Danmark, synes jeg, at han skulle have lov at komme udenfor, så han kunne se, at han var kommet hjem igen. Så jeg satte ham ud på bordet på terrassen. Men så fik jeg pænt af vide, af svoger Mads, at ham kunne jeg godt tage ind igen!! Han holdt småfuglene på restauranten væk. Der var ikke en småfugl, at se i miles omkreds.


Så jeg er ked af det Ravn, men idag bliver du inde!








11 kommentarer:

Frøskuffen sagde ...

De er super lækre de fugle billeder !!

Hvor underligt at høre med den snarlige sne. Her har vi knap nok fattet, at der vitterligt ingen sommer kom i år.

Anita Tørmoen sagde ...

Haha, så koselige bilder. Du må nok sette ut skåler til hver og en av dem:)

Unknown sagde ...

Velkommen hjem.

Dejlige billeder - håber at de begge blev mætte.

Sne - uha, jeg håber godtnok det varer længe inden den falder her i Nordjylland - ja, i år må den næsten blive væk, for min skyld.'
Idag har vi regn og blæst, men i weekenden lover de 22 grader.

Kisser Laptern sagde ...

Tegneserie med ægte fotografier. Sejt!

Pia sagde ...

Dejlige billeder, og skøn fortælling :-)
Det er ikke mange sommermåneder I har, og vi FIK slet ingen sommer i år

Bettina Holst - om kunst, indretning, kreative ideer o.ma. sagde ...

Feeeede billeder Dorit !! - og skønne kommentarer :-)

Fluesvampen/Lærke sagde ...

Smukke fotos, dejligt lige at få en indsprøjtning "Natur" - tak

Strikkeheksen sagde ...

:-) Det er så hyggeligt at se på fugle, men det ser da ud til, der mangler borde i restauranten ;-) Gode billeder og en fin lille fortælling :-)

Hanne sagde ...

Skønne billeder.
Jeg har et slæng solsorte-teenagere der hænger ud i baghaven.
De spiller også lidt med musklerne overfor hinanden:))

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Super flotte billeder!
Og ja, det er lidt sørgeligt, at sneen allerede falder og vinteren er på vej. Her er det efterår for fuld udblæsning i dag!

Bettina sagde ...

Smukke, smukke billeder. Tak for at du deler dem med os andre ;o)