Nogen af jer husker måske, at jeg skrev om noget tyndt moskusgarn i mørk turkis og noget spættet naturfarvet/turkis, som hver for sig var rigtig smukt. Men hvis jeg satte det sammen, "dræbte" de hinandens farver?? Siden har det bare ligget...
Men nu er garnet altså lagt sammen, så det bliver dobbelt og handskerne har fået det smukkeste farvespil. De er hæklede i fastmasker og ret faste. Det er helt med vilje, da jeg hader strikkede handsker - det blæser altid igennem. Disse er tætte, og alligevel bløde.
De er lavet på gehør og passer som "hånd i handske" (hø, hø...), så for at kunne lave dem ens, skrev jeg ned undervejs, hvad jeg gjorde. I kan ligeså godt få opskriften, hvis nogen har lyst til at kaste sig ud i sådan et par. Man kan jo bruge mange andre slags garn, bare det passer til nål nr. 3. Hvis du laver dem, så lad os se det, hvis du har en blog :-)
Bemærk, at du altså skal kunne hækle i forvejen. Kan du det, vil jeg tro, at de er nemme at lave,
hvis du altså kan forstå min måde at skrive opskrift på :-)
|
Hvis nogen af jer uden for Grønland gerne vil købe noget af garnet, køber jeg det gerne for jer, og sender. I kan se noget af det her. Et andet sted i byen kan jeg få det smukke mørke turkise, flot koboltblå og noget meget smukt dybt cherise - det er en anelse dyrere.
50 g en-trådet koster 375-400 kr. alt efter, hvor man køber det.
11 kommentarer:
Hej med dig oppe nordpå(O; Hvor er det altså smarte og tusinde tak for opskriften. Jeg har endnu ingen blog, men vil forsøge mig med handskerne og sender dig nok et billede af dem - håber det er ok! De bedste hilsner Sille, Odense.
Nej - hvor er de altså flotte! Fuldstændig fantastiske - og i en vildt flot farve:-)
De ser godt noget meget skønne ud, dine handsker. Flot
Det er da den herligste opskrift.
Tusind tak for den
Du er fantastisk til håndarbejde, Dorit! Hvor er de dog lækre dine handsker af moskusgarn.
Jeg havde desværre en skrækkelig håndarbejdslærer i skolen, der ødelagde min glæde ved nål, pinde og tråd. Kun da sønnike var baby, lykkedes det at genfinde lidt glæde ved håndarbejde - at 'bygge rede' sad alligevel dybt :-)
Superlækre og smukke. Hvor er det garn dog blevet smukt nu du har lagt det sammen - underligt med farver som de kan ændre sig alt efter hvordan de holdes til hinanden.
Opskriften skal gemmes - helt sikkert - måske får jeg en dag købt mig lidt moskusgarn ;0))
Tusind tak for opskrift. Den vil jeg bestemt prøve ved lejlighed.
Jeg kan næsten mærke, hvor bløde de er
Så fine de er! Disse må prøves - og takk for at du deler oppskriften:)
Jeg kan ikke hækle - men hvor ser det sjovt ud!
Tusind tak for opskriften. Den er printet ud.
Jeg har lidt tilbage af det sorte, så jeg må nok prøve, om jeg kan indstille mine fingre til at hækle 'så småt'.
Det skal prøves.
Mange tak for opskriften. Jeg har netop afsluttet arbejdet og sender hermed link til et foto af det færdige resultat.
http://www.lisbeth-b.dk/?page_id=3404
Opskriften var nem at følge og med et par mindre justeringer, passer de nu som hånd i handske til mig ;)
God sommer ...
Send en kommentar