onsdag den 5. oktober 2011

Om at prioritere - læs det og sig, hvad du synes...

Der er mange af jer søde "kommentatorer", der har spurgt, hvordan jeg dog når alt det kreative jeg når?!

Svaret er såre simpelt: fordi jeg PRIORITERER at være kreativ.

For mig er det at skabe ikke bare en fritidsbeskæftigelse - det er LIV. Det er LIV der LEVES. Jeg kan ikke eksistere uden.

Og så har jeg fundet ud af - og nu kommer måske noget provokerende - at JEG er den vigtigste person i mit liv!! Hvis ikke jeg har det godt, hvordan kan jeg så være noget for andre?? For min mand, for mine børn, for min familie, mine venner og kolleger? Jeg har lært på den hårde måde, at lytte til mig selv og gøre noget godt for mig selv. Hvis ikke jeg gør det, hvem gør så? Flinkeskolen? Jeg har glemt, hvad det er!!

Til gengæld er jeg hver dag uhyre bevidst om, hvad mine værdier er. Det skal være glæden og lysten, der styrer mit liv. Det er mig, der kører bussen! Det kan godt være, at Sure Sofie, Negative Nille og Desillutionerede Dorthe er med, men det er MIG, der styrer!!


For 3-4 år siden tog jeg konsekvensen og gik på deltid (= 32 timer/uge). "Gik" og "gik"... jeg måtte kæmpe for det, men havde besluttet mig for, at hvis ikke jeg fik lov, så skulle jeg "ud at bestyre en campingplads" = lave noget helt andet. Så jeg fik lov, da de fandt ud af, at jeg mente det. Livet er for kort til at blive slidt ned, og lægge al min energi på arbejdspladsen. Get a life!! Og det er provokerende - jeg ved det. Og jeg er pinligt bevidst om, hvor priviligeret jeg er, at jeg kan.

Hertil skal siges, at livet på en måde er mere enkelt i Grønland. Her i Nuuk har vi vel sådan ca. 150 km vej, og 5-10 min til arbejde, så vi skal ikke hænge på en landevej i timevis hver dag. Jeg har heller ikke små børn mere - døtrene bor 4.000 km væk og dét er et savn!!! Men så bliver rejser prioriteret.
Vi går heller ikke til 117 arrangementer i byen, ej heller på evindelige familiebesøg for familien er langt væk (det er også er et savn). Vi har mere tid til vores rådighed. Og vi lever ikke bare med naturen, vi lever i den - det er mentalt utroligt givende.

For år tilbage læste jeg hele tiden - læste 1-2 bøger om ugen - skønlitteratur, biografier, bøger om kunst, psykologi og parapsykologi, fagbøger - slugte simpelthen bøger. Jeg elsker stadig bøger, køber bøger og min bogsamling er (for) stor. Men jeg kan ikke læse på samme måde mere, formentlig pga. skader jeg har pådraget mig i forbindelse med stress og depression for 5 år siden. Men på en eller anden måde er det kreative så vokset. Eller måske har jeg bare fået mod til at tage imod, og tro på mig selv?!
Og her har I, kære blogvenner en stor del af æren!

23 kommentarer:

RAV OG KRAT sagde ...

Det er helt i orden at sige det højt. Jeg foretog selv en uvending sidste år og har ikke fortrudt et sekund. Livet kommer ikke i replay og den tid man får skal man værne om. En dejlig dag til dig og tak for de skønne indlæg ;-)

Elfepigen sagde ...

Godt Dorit...skide godt(undskyld sproget) Jeg kan ikke være mere enig med dig...jeg gjorde det bare alt for sent..arbejdsmarkedet kom mig i forkøbet...men vi SKAL tænke på os selv og prioritere...Jeg syns det er super flot at du siger det højt..hatten af for dig...igen,igen :)

Rigtig mange knus og kram herfra

Kisser Laptern sagde ...

Ja, jeg kan kun side: Ja!

Min historie er stort set den samme som din.

Nu med nedsat tid og en del kreativitet, men vinduerne er sjældent velpudsede.
Det er en prioritering af personen mig!

Ingerlise sagde ...

Hvor er det godt at læse dit indlæg. Det er godt at beslutte sig for at gøre det bedste for sig selv, det er såmænd ikke så svært - altså at beslutte det. Det er meget værre at gennemføre, at prioritere det. At tage det alvorligt!! Du giver mod og lyst til fortsat at finde den rigtige vej.
Lige nu synes jeg at jeg står på en ø. Jeg har muligheder for at vælge lige præcis den retning jeg ønsker, men jeg synes farvandet er fyldt med hajer.
Men i dag har jeg fået lidt mere mod til at springe i!

Tak for dit mod og dine ord.

PS glæder mig til at bære mit grønne armbånd.

June sagde ...

Dejligt indlæg!

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Hvor er det flot at du skriver og siger det højt.
Og er ovenud, fuld af beundring for folk, som "tager livet i hånderne" og former det, så det passer dem og ikke samfundet eller alle andres forventinger til hvordan man skal være, hvordan man skal leve.
Smukt

stine:)

strikkeentusiasten sagde ...

Hvor kan jeg kun være enig med dig hvis ikke DU skal være den bedste til varetage dine egne interesser og dyrke dine passioner.....hvem skulle så.....du gør jo noget du er bragende god til ;-)

Jeg løfter på hatten og sender et lille klap på skulderen til en kvinde med sine meningers mod.

kh Jane

Sylke sagde ...

Det er godt at du har funnet en balanse i ditt liv. Kreativitet betyr mye for livskvaliteten :)

Anette sagde ...

Du har så evig ret, hvis man ikke er noget for sig selv, kan man ikke være noget for andre. Man er nødt til at prioritere sig selv højt/højst.

Jeg har også altid været kreativ og haft gang i et eller andet.
Men som ene med to teenagedrenge, må det holdes til fritiden, men der prioriterer jeg det også højt, ellers bliver jeg restløs.

Lige nu er det mine fotografier og om sommeren min mc, der tager min tid - nogen mener det også tager tid fra drengene, men de er så store nu og må gerne opleve at deres mor også har et liv (og så har de også en far).
Der er ikke nogen af deres klassekammeraters mor der kører mc i weekenden eller er væk en hel dag for at fotografere. Men de lærer til gengæld, at det er ok ikke at være som alle andre, og at man skal holde fast i sig selv og sine drømme.
KH Anette

Michael sagde ...

Jeg sidder med en følelse af vild begejstring Dorit, fantastisk vending dit liv har taget, vel at mærke med den rigtige pilot bag styrepinden, nemlig dig selv, dit indlæg her oser af selvudvikling på bedste vis, du er din egen diamant og det er dit eget ansvar at slibe den til så den funkler, det gør du på alle måder, kreativt udnytter du dit kald, samtidig med at du har formået at hvile i dig selv i pagt med naturen, herligt.
I kærlige tanker, god Onsdag aften.

Mariannel sagde ...

Ja- også jeg er enig med dig. Har enda selv været på 28- 32. Timer de sidste 32 år - et bevidst valg. Et valg der gav mig tid til børn, bagning krea og meget mere. Mit arbejde ville, hvis jeg var fuldtid, fylde dagligt fra 09.30 - 17.30 plus hveranden lørdag - pyhaa.
Mange spurgte, da børnene flyttede hjemmefra om jeg så ikke skulle op i tid - øhh hvorfor skulle jeg det. Vi trivedes og trives med at jeg har deltid.
At jeg lige nu så slet ikke arbejder p.g.a. Depression og angst ja , det er jo en anden sag.
Vi fistre heller ikke rundt og jeg har masser af tid til det jeg gerne vil og det jeg er god til.
Der ligger nullermænd i hjørnerne, vinduerne pudses når vi har lyst- ja lyst og hvis de trænger.
En meget læst blogs indehaver svarede på et tidspunkt en læser: når jeg strikker pudser jeg ikke vinduer, når jeg strikker støvsuger jeg ikke o.s.v. Jamen det er en prioritering- og det er kun og selv der kan slå bremsen i. Jamen så tjener vi jo ikke mange penge, nej det gør vi ikke men vi har sgu bedre.

Tak fordi du lige huskede mig på det :) - det er mig der bestemmer hvad det er godt for mig - nemlig.
Knus til dig

Tina Dalbøge sagde ...

Sikke en fin fortælling. Jeg sidder med dyb respekt over dine valg og kan naturligvis kun tilslutte mig at det er vigtigt at skabe og bruge hænderne, fantasien og kreativiteten. kh Tina

monaelisabeth sagde ...

jeg tror du har fat i noget af det rigtige: det er meget vigtigt at prioritere sig selv og det kreative (=det livgivende). Ingen har glæde af at man går ned med stress.
mvh Mona

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

At komme hjem til sig selv, er det vigtigste, vi kan gøre. Og man skal lære, ikke bare at kende sine grænser, men at elske dem! Til lykke med din kreativitet - tegnet på at du trives!

Balles Bazaar sagde ...

Godt brølt, Dorit.
Dine prioriteringer giver respekt og inspiration, tak for det.
Kram her fra.

Hanne sagde ...

Skabekraft og livskraft strømmer ud af dine ting og dine ord.
Tak for inspiration og ledetråde.

KirstenK sagde ...

Godt brølt Dorit...synes nu ikke det er så provokerende det med at det er dig der styrer bussen...Kierkegård sagde at man må have orden i eget hus inden man kan begynde at ordne i andres huse...og det har han jo evig ret i. For mig er det desværre ikke muligt at gå ned i tid...men på den anden side er det også godt at have noget a rive i...

KIRKEBY sagde ...

Hej Dorit.
Jeg vil bare sige at jeg stadig læser og kigger med.
Det jeg læser og ser er godt :-)
Kh maria

Lydert sagde ...

Hvor er det bare godt gået

Anonym sagde ...

Jeg savner dig <3 <3
-Troldetøsen

Taxastrikkeren sagde ...

Det er ligegodt pusseløjerligt hvad der provokerer folk! Måske mest at "nogen" gør det "folk" inderst inde også gerne vil - men ikke tør?
Da jeg var ung var mit hår mørkt brun. Nu tillader jeg mig at lade mit hår være som det nu engang er - og det er ved at blive hvidt, meget hvidt! Hvad jeg har måttet høre om ikke jeg skal farves, gøre noget ved det hår og hvad ved jeg, det er ikke småting. Kan heldigvis give svar på tiltale - alt efter mit forhåndenværende humør;-)

Kirsten sagde ...

Hatten af for dig - jeg er vild med beslutsomme piger, der gør noget ved sagen (jeg er desværre ikke rigtig god til det selv) ;O(

Ulla-Bella sagde ...

Flott å lese ditt innlegg. Det er så viktig å forstå at man må ta avgjørelser som kan være både upopulære og vanskelige. Men, trivselen med seg selv kommer først.