onsdag den 23. november 2011

Besøg af blogven og jul i Tivoli

Dagen i går bød på besøg af Gitte, som har bloggen http://huskebloggen.blogspot.com. Det var rigtig hyggeligt og dejligt, at få ansigt på en af de bloggere, som jeg kender fra den virtuelle verden. Gitte havde sin mand Uffe med, og efter besøget på Ragna skulle de ud at opleve et julepyntet København.


Julen har ikke rigtig indfundet sig hos mig, men julelys ér der da kommet op udenfor. Så fungerer det også som finde-nøglen-frem-lys om aftenen, for en lampe har vi endnu ikke efter 2 år fået op...

Lyset er et træ fra Sirius pyntet med turkise kugler i trådnet.

Mandag aften gik vi en tur i Tivoli med Sara og kæresten Klaus. Det var en rigtig god idé, at vælge en mandag - vi havde det stort set for os selv. Temaet i år er Russisk Jul. Det ser rigtig flot ud, men jeg synes ikke, at der er meget oplevelse i det - især ikke for børn.


Der er mange boder, hvor man kan købe julepynt, men kors, hvor ér der altså meget CRAP: plastik og glimmer, plastik og glimmer... Og meget importeret direkte fra Kina. Hvor er alle de smukke håndlavede ting, som jeg ved findes? Det behøves ikke være dyrt, bare lidt mere kvalitet. Jeg er ked af, at det er dette, som turisten ser i Danmark. En stor skuffelse. Jeg fandt få ting, som jeg syntes om. Bl.a. var et helt træ smukt pyntet med disse glasting (Arh, måske er det plastik, men fine var de :-)


Lysene, og haven som helhed - ja, det er jo bare smukt.
Pagoden og et stort lyspyntet træ spejler sig i søen.

Sara og Klaus er meget passende fotograferet foran hjertetræet.

Sara var oppe at prøve Snuppetoppen med hendes fra, ligesom for 22 år siden: "Faaar, det er en fuld mand der kører!"

Her ses hun, agerende som da hun var lille og ikke nåede højdegrænsen på 140 cm.

11 kommentarer:

Madame sagde ...

Hej Dorit, mange tak for i går - det var rigtig dejligt at se jeres smukke husbåd og at møde dig i virkeligheden.

Sikke nogle smukke billeder fra Tivoli! Jeg glæder mig til at besøge den gamle have i december, hvor jeg får besøg af familie fra England. Træet ved Tivoli-søen er bare så flot!

Kisser Laptern sagde ...

Nu du er derovre, kan du så ikke tage en snak med Tivoli-folkene om de grimme plastikting?
For du har da ret i, at det ikke er det smukkeste og kvalitetsmæssigt bedste Danmark og Tivoli kan sælge.

Glædelig onsdag :)

Mette Lykke sagde ...

Hyggeligt at du har haft besøg..
Dejlige billeder fra Tivoli.
Hun ser dejlig ud din datter..
Knus fra Ærø.

Jeg har stadigvæk ikke fundet ud af hvad vi lige gør med det armbånd.

Frøskuffen sagde ...

Sikke nogle skønne stemningsfulde billeder.

Jeg bliver mere og mere nysgerrig omkring den husbåd, så ni går jeg ud på bloggen og ser, om jeg kan få min nysgerrighed styret - ellers så tag og lav et indslag med den. Hvorfor, hvordan, hvornår, hvem, etc :)

Elfepigen sagde ...

Uha Dorit...Tivoli så smukt som det kan blive med julelys:) Det oplevede vi,sammen med hele familien for nogle år tilbage...før børnebørnene kom til...og sikke en oplevelse, det glemmer en ikke foreløbig....
Smukt,smukt billede af Sara og kæresten ved hjertetræet...et godt minde de får der :D
Skønt Gitte og dig kunne mødes....Det er SÅ sjovt at kunne sætte en levende person på det blog man læser med på:)
Håber du har fået noget at vide med dit knæ!!!

Rigtig mange knus og kram herfra

KirstenK sagde ...

Hmm plastic direkte importeret fra Kina...du har ret i at det ikke er godt at det lige netop det turisten i DK ser...når vi nu alle i dette forum ved at der findes langt smukkere og håndlavede ting at få...men smuk er den da i december, den gamle have, mht den russiske jul så kan der da godt være noget om at det måske ikke er den helt store oplevelse for børn... god tirdag aften til dig!

Frujensensunikum sagde ...

Skønne billeder fra et julepyntet Tivoli ....jeg er lidt af samme mening som du ...synes også julen er blevet så plastik/made in china- agtig .....hvis der er noget der hedder sådan !!!

Hvad er der blevet af vores skønne træpynt ???

Dejligt med besøg af en anden blogger.

Så sødt et foto af "ungdommen" foran kærlighedstræet :-)

kh Jane

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Vi var i Tivoli i sidste uge - du har ret, der er ikke meget at købe i boderne. Det er meget bedre i Liseberg i Göteborg. Men Tivoli er altid smuk - og vi var i "Den flyvende kuffert", datterbarnet gav!

dqpage sagde ...

Flotte fotos fra Tivoli
Men jeg kan forstå at jeg ikke går glip af noget ved ikke at nå omkring, som jeg egentlig havde overvejet ?
For flot ser det ud - men hvis det hele bare er staffage, så er der knap så meget ved det.
Var selv inde at se Titanic udstillingen sidst jeg var i kbh. Interessant, men heller ikke mange originale ting.
mvh Mona

Marianne sagde ...

Flotte billeder fra Tivoli - heldigvis kan man ikke på billederne se om det er plastik eller ægte ;0)

Ja, at få besøg af en blogven er så dejligt og givende.

Her hos mig sidder jeg og kan se på noget ægte - to stk. Helt præcist og jeg glæder mig over dem dagligt :) - endnu en gang tak

Kærlige tanker fra Marianne

Elisabeth sagde ...

Julepyntet Tivoli er spesielt vakkert. Var der i 1999 og opplevde det, samt København i førjulstiden. Det er noe helt eget.

Fint bilde av Gitte og mann. Min erfaring, er at det er så hyggelig å treffe bloggvenner "på ordentlig".
Kontakten videre blir litt annerledes etter det.