mandag den 21. november 2011

Tiden er cirkulær - rumlig og favnende

Søndagens grå, disede, fugtige og tunge vejr var heldigvis ikke nogen hindring for en god oplevelse. Klaus og jeg tog i Dyrehaven for at gå tur - jeg trængte til at komme ud at fotografere. Men ved Peder Lieps hus stod den smukkeste hest med vogn, klar til at tage os på tur!

Åh, den fornemmelse af at synke ned
synke ind i tid og rum
tiden er ikke lineær
tiden er faktisk cirkulær
NUet er NU
at være til stede - lige her
ikke lige før
ikke lige om lidt
men NU - favnende og rumlig

Bare være til - åbne for alle sanser
klippe, klappe, klippe, klappe.... 
den meditative rytmik i hestens hove
varmen fra tæppet som hesten har haft på
duften af hest - trygt og godt
stilheden blandt træerne 
deres forunderlige, fortryllende former 
skabt gennem hundreder af år
sort mod en hvid himmel - grafiske smukkerier

ROen føles helt ind i det inderste af mave og knogler
Dådyrene, sikaerne, kronhjortene
gumlende på roer
den fredfyldte gumlende lyd er øredøvende i stilheden
hannerne gør udfald mod hinanden
passer på haremmet
ænser os ellers ikke
harmonien er fuldendt
- en oplevelse jeg kan hente ro og glæde i meget længe...


At eftermiddagsskumring og hestevognens rystende bevægelser så ikke er de bedste betingelser for fotografering, ja, det blev underordnet!

De store kreating bliver det ikke til her i København - et par "kedelige" sokker og et tørklæde, som I kan se en anden dag. Og i dag skulle jeg gerne få besked på MR scanningen...

I morgen kommer Gitte fra huskebloggen.blogspot.com på besøg her på Ragna - det glæder jeg mig til. Det er dejligt, at møde ens blogvenner "in real" - og jeg har efterhånden haft den glæde, at møde en hel del.

5 kommentarer:

Madame sagde ...

Sikke en dejlig oplevelse I havde i Dyrehaven og et vidunderligt digt, du har skrevet om at synke ned i tid og rum.

Jeg glæder mig til i morgen, Dorit - tak fordi jeg må kigge forbi!

Og så krydser jeg fingre for resultatet af din MR-scanning, og at der nemt kan gøres noget for dig.

Marianne sagde ...

Hvor smukt et digt - håber de kan gøre noget for dit knæ.

Rigtig god fornøjelse til dig og Gitte :)

Frøskuffen sagde ...

Så går snakken sikkert lystigt, når madame kommer på besøg.

Det skal nok gå godt med scanningen, for nu krydser jeg også fingre og sender dig gode tanker.

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

I må have en rigtig god dag! Og alt godt med undersøgelserne!

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Dejlige betragtninger Dorit, du beskriver atmosfæren i dyrehaven ganske fortræffeligt, billedet er nu også meget godt, håber beskeden på MR scanningen faldt godt ud.
Håber at dig og Gitte må få en rigtig hyggelig aften i morgen, du må ihvertfald hilse Madame.
I kærlige tanker, god Mandag aften.