fredag den 10. februar 2012

På rejse - 1. stop: Kangerlussuaq

Netop ankommet fra et snestormsramt Nuuk sidder jeg nu i Kangerlussuaq 400 km nordpå i dejlig sol og stille vejr.

I Nuuk stod sneen ind i hovederne på os, da døren blev åbnet - snart kunne vi se flyet ude på landingsbanen, snart kunne vi ikke! Og vi kunne nemt være faret vild på vej ud til flyet. 
Vi ventede ude for enden af landingsbanen i mere end 20 minutter, da vi kun havde 50 m sigtbarhed og han skulle bruge 400 m for at lette. Forventningerne til turen var ikke de bedste, især ikke når flyet står og hopper og danser, men lige pludselig tog fanden ved piloten - wrooom og så var vi i luften. Og turen gik fint! Og som sagt er det skønt vejr her. 

Afgangen lyder som noget særligt, men de af jer, der har prøvet det, vil vide, at det er dagligdag her, og helt normalt. Var vi blevet sendt ind igen, ja, så har vi prøvet det før! Det er moder natur, der regerer her. Og vi kan da godt brokke os, men det går kun ud over os selv, og hjælper ikke det mindste. Så vi tager det som det kommer.

Dash 8'eren er netop landet - den skal tilbage til Nuuk efter flere passagerer, 
så Atlantflyet bliver nok forsinket. 

"Norsaq", airbus'en, som bringer os knap 4.000 km sydøstover nordatlanten.

Indflyvningen til Kangerlussuaq - her er det havnen 15 km vest for lufthavnen.

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Flotte billeder - ja, naturen er herre på på en helt anden måde i Grønland. Rigtig god tur, Dorit!

Stella Dea sagde ...

God rejse.

Stella Dea sagde ...

God rejse.

Elfepigen sagde ...

Sikke nogle smukke billeder,som altid:)
Ja ja og vi brokker os over en lille smule kulde herhjemme...vi ville nok koge over hvis vi ikke kunne flyve det vi vil,når vi vil :)
Rigtig god rejse,glæder mig til at høre mere:)

Knus og kram herfra

dqpage sagde ...

hej Dorit
Imponerende hvad de Grønlandspiloter kan klare at flyve i ! og at der stort set aldrig sker ulykker med helikoptere og fly.
I må have en fortsat god tur hjemover. Det var da heldigt at I ikke blev vildt meget forsinkede - navnlig når jeg ved I har yderligere planer sydover :o)
hilsen Mona

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Det lyder vildt - men det er da for sejt med sådan en pilot!