lørdag den 28. august 2010

Frihækling - jubiii

Inspireret af LisBethLys, som er i gang med et fantastisk tæppe i frihækling er jeg gået i gang med alle resterne af bomuldsgarn - det er bare SÅ fint at sidde med - at lade tankerne flyde og fantasien råde...

Og så mangler man jo lige pludseligt lidt mere turkis, så må det lige anskaffes. Så er der flere rester, som skal bruges, hvilket foranlediger, at en ánden farve mangler, og så må man jo købe endnu et nøgle, osv... :-) Kender I det?

Det lykkedes mig at finde en af de bøger, som LisBethLys anbefaler på hendes blog, på nettet hos Fyns Antikvariat. Det er Lis Paludans bog "Frihækling" - den glæder jeg mig til at modtage. Lige nu bruger jeg bare fantasien...

I dag går turen til København - der er hele 5 1/2 time i fly at fordrive, så håndbagagen indeholder garn og hæklenål.

Vi skal ned at tage imod husbåden Ragna, som gerne skulle være kommet tilbage fra 6 ugers værftsophold. Hun har fået skiftet 14 m2 stål i bunden, er aquablastet (sandblæst) og malet samt har fået skiftet kloakføring.

Jeg lægger lidt billeder ind senere. Den ældste datter Sara og hendes kæreste Klaus flytter ind og skal bo der det næste års tid, foreløbig.



3 kommentarer:

Anita Tørmoen sagde ...

Frihekling er kjempeflott. Nydelige farger du jobber med der:)

Kristine sagde ...

Kære Dorit!

1000 tak for igår.
det var dejligt du orkede det, trods en hård dag i lørdags.
Håber du havde en lige så hyggelig dag, som jeg ;)

Super super lækkert tæppe du har gang i.
Heldig er den, som ender med at eje det.

Nyd ferien.
kh
kristine

LisBethLys... sagde ...

Hej Dorit!
Nej, hvor er det altså sjovt, det her... Jeg lavede en Google billedsøgning på "frihækling" bare for at se, hvad der kom frem. Og det gjorde bl.a. dit fine tæppe her, som jeg naturligvis klikkede mig ind på omgående... For dernæst at se, at du er gået i gang efter at være blevet inspireret hos MIG! WOW! HURRA! Blogging virker - er det da ikke skønt?! Jeg er vild med at vi kan inspirere hinanden frem og tilbage. Se bare, hvor fint et tæppe, der nu ser dagens lys. Det er dejligt at arbejde med, ikk'?!
Hav en fortsat dejlig søndag aften!
-LisBeth.