Rypejagt - hvem ejer byttet?

Er du ikke til en lille jagt historie, så er det ikke nu, du skal blive hængende. 

Og er du ikke til billedtunge indlæg, så skip dette indlæg.

Eller bliv lidt og nyd billederne fra en aktiv og skøn lørdag 

 på jagt i fjeldets pragtfulde, healende natur.

Frosten er kommet, og der ligger nyis flere steder, bl.a. dér, hvor vi ankrede op, så åren skulle SLÅES ned gennem isen og hives op igen til næste tag. Issplinterne flyver omkring.

Vi tog på rensdyrjagt og havde Klaus' bror Mads med. Der var ikke så meget som skyggen af rensdyr, så vi måtte nøjes med det, der var, nemlig ryper. Det er endnu alt for varmt for rensdyrene herude og -nede ved kysten. De går inde ved indlandsisen, siges der.

Her ses fjeldet i al sin "kedelige" pragt. Der er rimfrost i skyggerne og når solen rammer, har den ikke rigtig magt til at smelte den - det er koldt! Det er nok svært at forestille sig, hvor vederkvægende det er at færdes her - det sér jo kedeligt ud; der er ikke mange farver tilbage. Der er en del blåbær, men de er bløde og smattede. Til gengæld er sortebærrene søde og lækre.

Når man, som gravhunden Ronja er vildtfarvet, er man svær at se. Kan du se hende? (Hun er lige akkurat i centrum af billedet ovenfor). Heldigvis er hun rimeligt følgetro, så hun kan godt løbe løs, bare hun ikke krydser et rype- eller harespor. Kan du forestille dig, at hun blev væk, og vi skulle finde hende????

Til gengæld er ryperne nemme at se - de har skiftet til vinterdragt. De følger jo bare tiden og lige nu er tiden kommet, hvor vi skulle have haft sne. Blot har vejrguderne svigtet os, og sneen er ikke faldet endnu. Alt er brunt og gråt, så ryperne er nemme at se - de ved det bare ikke, og bliver troskyldigt siddende trods vores nærhed.

På dette billede er der 5 ryper - kan du se dem?

Her er den ene - øverst på spidsen af klippen sidder den i solen og fordøjer alle de blåbær den har spist.
Men siestaen varede ikke længe...

Klaus klatrer op og henter fuglen - den var, ligesom i en anden tegnefilm, drattet direkte om på ryggen og lå med benene i vejret på den lille hylde bagved.

Fin, fin fugl. den skal blive god i gryden. Her i Grønland spiser mange dem til jul, men vi får altså rensdyrryg juleaften, og vé den, som forsøger at lave det om! Tøserne SKAL have rensdyrryg, så disse ryper bliver til en almindelig aften.

Det kostede en mindre kontrovers med lille Ronja om hvem, der ejer fuglen. Hun var bestemt ikke enig i, at det var "min"! Vores lille blide engel var pludselig ikke så blid længere!

Stadig ikke enig.

Uhm, hvem, der bare måtte få den. Læg lige mærke til Ronja.

Senere så vi lidt flere.

Den ene døde dog ikke helt i skuddet, og den fløj lidt væk og satte sig. Den sad ikke længe førend Ronja havde fundet den og gjort det af med den. Den forsøger at flygte, men det lykkes ikke.
Så var det med at være over hende, inden hun fik den helt splittet ad. Igen en lille diskussion!!

Vidste I godt at hunde kan flyve?

I går ryddede Klaus jagtudstyret væk og tog ryperne ind, så vi kunne plukke dem og få dem i fryseren. Ronja fulgte naturligvis interesseret med - og sådan så hun ud, da hun kom ind.

"Ryper? Hvilke ryper? Hvem, mig? 

Neeej, jeg har ikk' set noget!!" 

Gad vide om der er noget til fryseren?

Hvis ikke der er noget til fryseren ;-) så reddede jeg dog rypekroen fra en af ryperne. Den er fuld af små blade og bær. Blæren/kroen pustes op og hænges til tørre. Når den er tør bruges indholdet til kryddersnaps til julefrokosten. Eller hænger og er dekorativ.