tirsdag den 19. oktober 2010

Syet strikkekurv med det sjove, men umulige materiale...

Jeg skulle bruge en værtindegave og ville gerne gøre den personlig. Det var Alberts mor, som skulle have en værtindegave, og da hun strikker ville jeg gerne lave en strikkekurv. Og som I måske ved kæmper jeg for tiden med ideen om, at bruge personlige billeder i det syede arbejde.

En metode, som jeg eksperimenterer med, er et printet billede på almindeligt papir, 
hvorpå der stryges stof på bagsiden ved hjælp af vlisofix. Forsiden beklædes med klart, 
selvklæbende bogbind. Det har voldt mig lidt problemer - det er OK at få det lavet og syet, 
men når tingene så skal vendes, fordi jeg godt kan lide skjulte sømme, så kommer balladen. 
Papiret krøller jo, og det kan ikke stryges ud igen pga. plasten.
Så her nøjedes jeg med en indsats i materialet og resten er stofrester fra skabet. 
Den er foret med tyndt fiber-vliseline, så den får lidt fasthed.


Faktisk er jeg stødt på en teknik med rammelim på Mette B's blog - produktet hedder også: Transfer- og folielim. Jeg kunne jo sige mig selv, at noget sådant fandtes... hmmm... det er måske den vej jeg skal gå?

Faktisk bruger jeg ofte teknikken i mine malerier - et print "pålimes" lærredet med et medium, 
tørrer og papiret nulres forsigtigt af med vand (opløses). Billedet er nu overført (spejlvendt) til maleriet 
og det kan bearbejdes yderligere med akryl eller lignende. 
En fortræffelig teknik, som giver mange spændende resultater.

5 kommentarer:

Birthe sagde ...

Super flot gave :-))

Randi sagde ...

Hvor er hun heldig, der får så fin en strikkekurv. Jeg ville blive lykkelig, hvis det var mig :o)

Kh Randi

KirstenK sagde ...

Nej hvor er den fin...god ide med personlige fotos på gaver!

Lydert sagde ...

Det er da en supergod idé, hvor er den flot

Elise sagde ...

Så flott strikkekurv. Eg har laget ett handlenett (veske) der eg har brukt servietter som en del av veska. Da har eg brukt decopagelim for stoff. Stryker limen først på stoffet, legger servietten (kan også bruke bilde)på stoffet og har lim på servietten. Så stryker eg med strykejern oppå limen og fikserer det og veska kan vaskes på 40 grader i maskinen etterpå. Resultatet blei ganske bra synes eg:) Decupagelimen fås kjøpt på panduro.