Syet strikkekurv med det sjove, men umulige materiale...

Jeg skulle bruge en værtindegave og ville gerne gøre den personlig. Det var Alberts mor, som skulle have en værtindegave, og da hun strikker ville jeg gerne lave en strikkekurv. Og som I måske ved kæmper jeg for tiden med ideen om, at bruge personlige billeder i det syede arbejde.

En metode, som jeg eksperimenterer med, er et printet billede på almindeligt papir, 

hvorpå der stryges stof på bagsiden ved hjælp af vlisofix. Forsiden beklædes med klart, 

selvklæbende bogbind. Det har voldt mig lidt problemer - det er OK at få det lavet og syet, 

men når tingene så skal vendes, fordi jeg godt kan lide skjulte sømme, så kommer balladen. 

Papiret krøller jo, og det kan ikke stryges ud igen pga. plasten.

Så her nøjedes jeg med en indsats i materialet og resten er stofrester fra skabet. 

Den er foret med tyndt fiber-vliseline, så den får lidt fasthed.

Faktisk er jeg stødt på en teknik med rammelim på Mette B's blog - produktet hedder også: Transfer- og folielim. Jeg kunne jo sige mig selv, at noget sådant fandtes... hmmm... det er måske den vej jeg skal gå?

Faktisk bruger jeg ofte teknikken i mine malerier - et print "pålimes" lærredet med et medium, 

tørrer og papiret nulres forsigtigt af med vand (opløses). Billedet er nu overført (spejlvendt) til maleriet 

og det kan bearbejdes yderligere med akryl eller lignende. 

En fortræffelig teknik, som giver mange spændende resultater.