søndag den 10. juli 2011

Humor og leg i maleriet

I har ikke hørt og set så meget til mig rundt omkring i blogland på det sidste. Og det har sine grunde. 
Og en hel weekend uden at være på internettet!! Kan I forestille jer det?

Jeg ville have forsvoret, at det ville ske for mig, men det er egentlig gået udmærket - og jeg har jo gjort det frivilligt - jeg maler nemlig. Udstillingen her i byen nærmer sig med raske skridt, så jeg knokler for at blive færdig. Derfor trængte jeg i dag til lidt leg og humor i mit maleri.

Fik malet 2 grunde på 40 x 40 cm og så legede jeg ellers med Posca tusserne :-)
Motivet er forårets stenbidere - eller rettere kvabsøerne, når de tunge af æg suger sig fast på havbundens sten. Det er en fisk, som i sin form inviterer til humoren - den er sådan lidt klovneagtig. Og det er altså skønt, at gi' los og så bare lade tusserne bestemme...



Det ses ikke så godt på fotoet, men der er meget struktur i billederne lavet ved at duppe krammet papir i de tykke underste lag af våd maling. Det ses måske bedre på dette udsnit?

Jeg tager en ordentlig rundtur hos jer alle sammen, når jeg efter fredag kan lægge maleriet lidt fra mig.
Glæder mig til at se, hvad I laver derude.

12 kommentarer:

Elfepigen sagde ...

Mundlam...det er vist det jeg er,endnu engang;)
Hold op hvor er de flotte...og glade;)

Knus og kram herfra

Marianne sagde ...

Humor og leg skriver du, og det lyser ud af billederne.
De er fantastiske, anderledes og glade.
Havde jeg råd skulle de bo hos mig. De skulle hænge på mit nye værksted og smile til mig :)
Rigtig god fornøjelse med udstillingen.

Strikkeheksen sagde ...

Jamen for pokker da, Dorit, det kommer der da også nogle helt fantastiske malerier ud af. Sikke vidunderlige farver og struktur - jeg håber på en gang at få råd til at købe et af dine billeder - de er helt utrolige :-)

Hilsen Lene, der er på vej til i hvert fald 5 dage uden opkobling ;-)

Anonym sagde ...

Hvor er de dog skønne. Farverne og motiverne er glade og smukke.

Jeg bliver så glad, når jeg ser dine smukke malerier!

Unknown sagde ...

Dette var noen nydelig malereier.:))

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Det er sådan en sjov fisk - og det ses tydeligt på dine skønne billeder. Fortsat god arbejdslyst!

Hanne sagde ...

Glade kvabsøer med glimt i øjet.
Hvor er de skønne.
Farverne er fantastiske.

Anita Tørmoen sagde ...

Kjempeflotte fisker:)

Helle sagde ...

Jeg gir meg over fargebruken og dybden i bildene dine. De er lyse og litt mørke eller dystre på samme tid. Du har et talent som du må dyrke videre, det er det ingen tvil om!

Fluesvampen sagde ...

Jeg kommer til at trække lidt på smilebåndet - de gør en i godt humør de fisk. Dejligt at du giver dig tid til at male.

2ne sagde ...

Disse fiskene var helt herlige :-)

Kristine sagde ...

Oh wauw!

Dorit! De er simpelthen skønne. Super lækkert farvevalg.

Hils hende den skønne ;)
kh
Kristine