onsdag den 27. juli 2011

INGEN garnbutik???

På Island havde jeg 40 minutter (!) til at shoppe i inden vi skulle med flyet hjem fra Reykjavik til Nuuk kl. 12. Dét var sgi en udfordring! 

Butikkerne åbner først kl. 11, hvor vi skulle være i lufthavnen, men Kringlan - det store shoppingcenter - åbnede kl. 10. Så jeg måtte på forhånd beslutte, hvad jeg ville gå efter og det blev selvfølgelig garn. Men vil I tro det? Ingen garnbutik?! 


Men en sød dame, ku' så fortælle mig, at det store supermarked Hagkaup havde garn. Py ha...

Og de havde faktisk en ganske fin garnafdeling, men tiden var knap, så jeg fandt kun lidt kamgarn fra Lopi i sort og hvid, som jeg vil bruge til Taygete af Rosemary Hill (på Ravelry). Noget ganske tyndt uld fra Istex i sort og turkisgrøn til .... ja, til lageret :-) Og så et stort nøgle tykt lækkert strømpegarn i flotte farver. Og en strikkebog. Så var det ud igen...

Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang med Taygete, men lige nu er jeg i gang med en uldsweater til yngstetøsen Nûno. Garnet er Lima fra Hjertegarn i en smuk, lettere meleret marineblå.
Mangler kun det øverste af begge ærmer (jeg strikker på begge ærmer på samme tid, da jeg laver den "ud af hovedet". Dvs. at jeg ingen opskrift har, og så er det svært at huske ærme nr. 2, når nr. 1 er færdig).
Den får gule knapper ved håndleddene og et par stykker på kraven, hvor jeg har lavet en retstribe til dem.
Sweateren skal være færdig inden torsdag i næste uge, hvor Nûno igen sætter kursen mod Århus og endnu et studieår.


På Island nåede vi lige forbi en planteskole på vej hjem fra elven, så jeg kunne få lidt planter med hjem til mit nye bed langs det nye stengærde. Fik 2 spireabuske og en lille fyr (som ikke er på billedet). Nu håber jeg de overlever møgvejret vi har lige nu.

PS: Selv om det er møgvejr, er der altid en smuk udsigt fra stuen.

12 kommentarer:

Kisser Laptern sagde ...

Ligger i sofaen og bliver helt forpustet af at læse dit indlæg.

Har du ikke nogen garnbutikker i Nuuk?

Glædelig onsdag.

Fru Olsen sagde ...

Jo, heldigvis har jeg 2 garnbutikker i Nuuk, men jeg ville bare gerne have noget islandsk - noget som man ikke kan få her.

Kirsten Søeballe sagde ...

Sådan en møgvejrsudsigt ville jeg også gerne se på fra mit vindue :-)

Frujensensunikum sagde ...

Puha det kræver sin kvinde at handle garn med den fart på Island - der er ikke meget tid til ubeslutsomhed ;(

Håber i snart får noget sol og varme deroppe.

Yngstetøsen´s trøje ser vældig lækker ud og jeg er sikker på de gule knapper vil gøre lige det de skal.

kh Jane

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Hvor er det en skøn trøje, du strikker ud af hovedet:-)
Og din have - ja, den er jeg vild med!

Marianne sagde ...

Uhmm Island. Mindes .
At købe garn i den fart - pyramiderne hvor ville det stresse mig. Godt du kunneholde hovedet koldt. :)

Britta Svanborg sagde ...

Enig med Kirsten Søeballe.
Møgvejrsudsigten er der ikke noget i vejen med.
Smukt billede, smukt lys.
Klem

Strikkefuglen sagde ...

Godt du fandt noget garn;-) selvom det skulle gå så stærkt.
Det er en fantastisk udsigt du har fra stuen også i møgvejr.
God dag
MAjbritt

Strikkeheksen sagde ...

Selvfølgelig skal man da ha´ islandsk garn, når man er på Island - godt, at du fandt en smule, selvom jeg får helt ondt af dig, at du ikke havde mere tid!

Trøjen til din datter ser rigtig fin ud, den bliver da fuldstændig fantastisk med et par gule knapper :-)
Med den udsigt, kan man næsten ikke klage over vejret ;-)

Anita Tørmoen sagde ...

Forstår godt at du måtte ha litt garn med hjem. Nydelig genser du strikker:)

Helle sagde ...

Selvfølgelig må man handle med seg islandsk garn når man først er på de kanter. Genseren ser ut til å bli lekker. Litt av et tidspress du har på deg.

Anonym sagde ...

Hej fru olsen, hvad hedder de to garnbutikker i Nuuk, og hvilken er bedst?
Mvh sofie