fredag den 9. september 2011

At være klædt på

Hvorfor er det lige, at hundene altid har GOOOD tid, når det regner og vi er ude på tur??

"Først skal jeg liiige finde det rette sted at tisse". 

Og dét er åbenbart ikke sådan lige. Det skal udvælges med omhu! Og der skal drejes tre gange om egen akse, for så at fortryde og finde et nyt sted, at forsøge...

De skal snuse heeer og deeer... "Hvem har været her siden sidst? Snnnnniif... Jo, det er ham det sorte gespenst oppe fra hjørnet. Og her henne...? Snnniif... Årh, det er hende den langbenede, med de smukke ører... Og hvad skal dén ravn her?? Åhh, og her har ligget et kødben, hvor er det nu... Og her?? Det må være en kat!!!"

Eller hvad er det, deres næser fortæller dem?

Ét er sikkert: når det regner og alt i fjeldet er vådt, så tager turen dobbelt så lang tid. Det må være fugten, som får alle duftene frem. Og dér står man selv i vinden og skutter sig, mens fingrene bliver mere og mere blåfrosne. Man veeenter, tre skridt til og man veeenter igen... Deres hørelse bliver selektiv og ordet "Kom" bliver ganske ignoreret. "Vi kommer, når vi er færdige - man ér vel en gravhund!!"

De er selvfølgelig dyndvåde, når de kommer ind. Og det ÉR altså ikke Ronjas kop te, at blive tørret. Se bare her - hvor kan du nænne det? Hun bryder sig ikke om, når pelsen kommer i uorden.

Men nu er min egen "pels" heldigvis i orden.

Disse gummistøvler købte jeg fornylig - det er de bedste gummistøvler jeg har haft til dato. Jeg har aldrig forstået, hvorfor gummistøvler ikke bliver formgivet og kælet for, ligesom så meget andet fodtøj. Her hos Ilse Jacobsen er der ikke sparet på pasformen og comforten. At man så også betaler for det, ja, det er naturligt. Måske sker den dårlige formgivning fordi folk ikke vil betale for et par ordentlige gummistøvler, fordi regnvejr er så udskældt?? Men det ér da skønt, at kunne trampe og plaske afsted, selv i de dybeste og mest plørede vandhuller, uden at kunne mærke hver en sten pga. den tynde sål, føle varmen og at støvlen sidder godt.

En anorak magen til denne så jeg en dag på en kvinde i byen.

Den er så flot og smart, synes jeg, med lynlåsene i siderne (lynes fra midt under ærmerne og ned langs siderne). Og så er den vindtæt, vandafvisende (se bare hvordan regnen perler), lavet i uld og super praktisk. Bl.a. har den vindfang med hul til tommelen i ærmeåbningen. Hætten kan reguleres på flere måder, og lynlåsene er skjult, så de ikke er utætte. Alt i alt: gennemtænkt.

For ikke at tale om udsmykningen i form af et isbjørnebroderi...

Sådan én MÅTTE jeg bare eje. Jeg fik luret fabrikatet og så gik jagten ellers ind. Internettet har jo alt...

Men selvfølgelig kunne jeg ikke finde den på nettet, ligemeget hvor jeg søgte. Så skrev jeg til Dale of Norway. De svarede promte, og minsandten om ikke de havde 3 stk tilbage, og den ene i netop min størrelse. De sendte den straks, og da den var sidste års model, var den sat betragteligt ned (billig var den jo ikke :) Hertil blev momsen trukket fra - hvor heldig har man lov, at være!!

Så er det egentlig okay, at turen tager tid 
dejligt at mærke vejret på sin krop 
- jeg lever!

4 kommentarer:

Mette Lykke sagde ...

Mine hunde gider ikke at gå ud i regnvejr, de sniger sig langs husmurene..

Sej anorak og lige dig,

Hanne sagde ...

Haha den beskrivelse kan jeg tilslutte mig.
Bortset fra at Luka eeeelsker at blive møflet med et håndklæde når vi kommer hjem.
Lige for tiden er jeg nedgraderet til noget der holder irriterende fast forenden af en snor. Hormonerne driver hende afsted på jagt efter noget maskulint;)))

Anita Tørmoen sagde ...

Flott innlegg. Været er ingen hindring for hverken deg eller Ronja forstår jeg:) Kjenner til det der med snusende gravhund:))

Kirsten Søeballe sagde ...

Øv at det skal tage så lang tid at få luftet hund.
Skøn trøje.

Her er link til en som er ret dygtig til at lave collagraph, Det ser ud som om det ER papcollager der bruges til at lave tryk med.

http://cobeau.weebly.com/collagraphs.html