I går blev det tid at høste kartoflerne i haven. Svoger Mads og Helle inde ved siden af har i et par år dyrket kartofler i mistbænke og lidt på friland. Sidste år gav det 42 kg, men sommeren har i sandhed været kort og kold i år - det gav "kun" 18 kg.
Læg mærke til Ronja - hun skal altid være med, hvor det sker...
De smagte utrolig godt - vi spiste lidt af dem i går. Helle & Mads havde stegt nogle af de små i ovnen, lavet rensdyrbøffer med en stegt blanding af ingefær og løg samt ovnbagte gulerødder til.
Gulerødderne kom også fra haven...
Nogle af kartoflerne er røde...
Ligesom buskene har iklædt sig de røde efterårsfarver...
Nattens frost bliver til vanddråber på bladene.
På Restaurant PIP på terrassen venter i dag en større rengøring. Har sjældent mødt værre svin end snespurvene.
På fjeldene ligger sneen nu fast. Det har sneet hernede hos os et par gange, men det forsvinder heldigvis meget hurtigt igen.
6 kommentarer:
Whau.
Hernede har vi morgendug og -tåge samt meget varme dage.
Hvor er det nogle fine kartofler - Ronja må da også være god til at grave :-)
Tak for opskriften - nu må jeg se at komme videre.
Knus.
Sikket smukt efterår ;-)
Mine svigere havde også kartofler i deres drivhus, deroppe, men ikke i så store mængder.
Rensdyrsbøffer lyder lækkert, det er jo ikke noget man får så tit hernede i det sydlige DK.
Åh så smukt et land, I bor i.
For leden talte vi om, hvad vi ville nå, hvis vi fik at vide, at vi havde et år tilbage at leve i, og så sagde jeg, uden at tænke nærmere over det: Så ville jeg gerne nå at opleve Grønland! Måske skulle man bare tage sig sammen og komme ad sted!
Dejlige billeder, Dorit! Jeg kan tænke mig, at hjemmedyrkede kartofler og gulerødder påskønnes endnu mere i Grønland end her.
Skønne billeder! Det ser også ud som om kartoffelhøsten var god, selvom den var lidt mindre ;)
Send en kommentar