Flyet de kalder hest

Idag var det en af de tre tilbageværende arbejdsheste jeg skulle med. En DASH 7. Et fly som gennem 25 år har været en stor del af mit liv, og som plejer at svare mig. De er en af vores livsnerver her i det arktiske område. Jeg føler mig tryg, når jeg kommer ind i sådan en. Trods det faktum at HAVDE det været en hest, var den blevet aflivet pga. Alderdom. Air Greenland er ved at udfase dem, til fordel for den nyere DASH 8 - det er bare ikke det samme. Mangen en gang har jeg siddet og hoppet og danset i 7eren pga. dårligt vejr, og jeg ved den kan klare det.
Jeg husker en gang vi skulle hjem fra Canada. De fleste sæder var taget ud, vi var kun 6 passagerer, og kabinen var omdannet til lastrum. Der lå en last på gulvet i midten dækket af presenning og spændt fast. Ind kommet en amerikansk kvinde. Hun kigger sig skeptisk omkring, og udbryder med stor vantro i stemmen "Can this one fly?" Ja, overordentligt godt endda!!
Flyet er et STOL fly og det har ikke noget at gøre med, om man kan sidde ned eller ej. Short Take Off and Landing. Og det giver jo mening, vores landingsbaner er ikke lange. Flyet tager 50 passagerer, klarer 450 km i timen og flyver typisk i 4000 meters højde. Det et 28 m langt og 24 m bredt. Så er det på plads :-)
Nu sidder jeg 400 km nord for Nuuk og jeg vil gå ud og se om de har noget spændende garn i moskusuld, her på moskusoksens hjemegn.