torsdag den 5. april 2012

Påske, alder og rejse - hvad har det med hinanden at gøre?

Ingenting, men I får det hele i ét indlæg :-)

Som jeg skrev i et tidligere indlæg vil jeg have lidt anderledes påskepynt. Disse påskekyllinger har jeg fundet inspiration til hos Randi, som har et billede af nogle der ligner, på hendes topbanner. Her er det, at restekassen kommer i brug.
(Efter at jeg havde lavet dem, fandt jeg ud af, at Randi faktisk har en DIY på hendes blog).




I dag skærtorsdag fylder svoger Mads 60 år!!

60 år er sådan noget kun forældre og onkler og tanter bliver - det er virkelig surrealistisk, at tiden nu er kommet til os. Jeg ved godt, at i dag er 60 ingen alder, men jeg er vokset op i en tid, hvor man var gammel, når man nåede de 60. Alder er virkelig noget underligt noget...

Og selv om vi bliver ældre, og børnene voksne, bliver børnene ved med at være vores "små pus".
Den ældste troldeunge Sara og hendes kæreste Klaus har i dag sat kursen mod Sydamerika i 6 uger.
Selv om Sara er 27 år, er det stadig min lille pige, og dét her med, at hun rejser ud i verden med rygsæk, og at vi måske, måske ikke, hører fra hende i lang tid, huer mig ikke. Men sådan er livet og vi har jo selv lært pigerne at rejse ud... (Jeg tror de har været i omkring 25-30 lande begge to).

Jeg har besluttet mig for, ikke at bekymre mig, for jeg kan jo alligevel ikke gøre noget. Rejsen går sin gang og jeg håber de nyder det og får en på opleveren!!!

De flyver via Amsterdam til Lima i Peru, hvor de bl.a. skal trekke i Cuzco regionen i Andesbjergene. De kommer op i 4.200 m højde og kommer bl.a. til Machu Picchu - en gammel incaby i 2.400 m højde.
Fra Peru går turen til Buenos Aires i Argentina.
Herfra videre til Pantanal i Brasilien. Pantanal er et kæmpe, kæmpe vådområde som strækker sig ind i både Bolivia og Paraguay. Området er unikt på den måde, at det menes at være verdens mest tætte flora og fauna økosystem.
Fra Pantanal går turen via Campo Grande til verdens kraftigste vandfald Iguazu på grænsen mellem Argentina og Brasilien.
De flyver derefter til Rio de Janeiro, hvor Sara har været før, via hovedstaden Brasilia.

Fra Rio tager de 14 dage til Natal i Rio de Norte i det nordøstligste hjørne af Brasilien. Sara har boet i området i 2 år, og hun blev gift her i 2008 med en engelsk/brasiliansk kæreste (skilt igen, mens de boede her i Nuuk). Vi besøgte hende 3 gange, bl.a. holdt jeg min 50 års fødselsdag dernede. Vi har i alt opholdt os på stedet i 7-8 uger - det er et sted vi holder utroligt meget af - det rene bountyland. Så vi er da ikke spor misundelige, nahaj, slet ikke!! De flyver via Rio og Paris hjem, og lander i København igen d. 20. maj.

11 kommentarer:

Elfepigen sagde ...

Hvor bliver det en spændende rejser Dorit:) Det bliver en oplevelse for livet,men jeg kan sagtens følge dig...de bliver jo altid vores "små" det er de for livet:)
Glæder mig til at høre mere fra den tur.

JA det med alderen føler jeg på samme måde....nu er det vores tur at blive "ældre" :D jeg vælger at sige at nu er det mig der skal sætte mig ned og kigge over min flok og nyde det gode arbejde jeg har udført:D

Sikke nogle smukke kyllinger du fik lavet der.sååå søde.

Knus og kram herfra

Elfepigen sagde ...

Hvor bliver det en spændende rejser Dorit:) Det bliver en oplevelse for livet,men jeg kan sagtens følge dig...de bliver jo altid vores "små" det er de for livet:)
Glæder mig til at høre mere fra den tur.

JA det med alderen føler jeg på samme måde....nu er det vores tur at blive "ældre" :D jeg vælger at sige at nu er det mig der skal sætte mig ned og kigge over min flok og nyde det gode arbejde jeg har udført:D

Sikke nogle smukke kyllinger du fik lavet der.sååå søde.

Knus og kram herfra

alejandra sagde ...

Love these cut hens, love the colors, Happy Easter.

Lydert sagde ...

Sikke da en tur, jeg bliver helt misundelig

Marianne sagde ...

Pragtfulde små kyllinger , man blir da helt glad i låget af at se på dem :)

Tillykke med svoger Mads i går - ja vi kommer jo derop ad - godt for det :)

Og lad du bare som om du ikke bekymre dig om Sara - som om du kan lade være ;0))

Dejlig påske

dqpage sagde ...

Jeg er vild med de kyllinger !
glade og farverige - og meget specielle.
Og sikken en rejse de unge skal på ! man bliver jo helt misundelig. Tænk at skulle ud at opleve verden på den måde. Og heldigvis for idag er der internet de fleste steder, så mon ikke de lader høre fra sig ?
Det bliver spændende.
Machu Pichu ? wow !
hilsen Mona

dqpage sagde ...

ps. alder ?
du er da stadig en vårhare ;o)

Helle sagde ...

For en tur, Ikke det minste misunnelig...

Kjenner igjen det med å bekymre seg for barna selv om de blir større og egentlig per definisjon voksne. Spiller som du sier ingen rolle da de uansett er våre barn.

Vi har dratt med oss barna rundt omkring nettopp med håp om å gjøre dem nysgjerrige på livet. Litt paradoksalt at man da sitter med hjertet i halsen når de drar av sted på nye eventyr uten moro og far.

Skal huske på det neste gang en av de "søte små" skal ut på tur, at det ikke gjør noen forskjell på hva som skjer enten jeg bekymrer meg eller ikke.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Ja tiden går stærkt Dorit når vi ikke keder os men vores børn bliver altså hurtigt voksne og selvom de længe har kunnet klare sig selv er vi jo lidt betænkelige ved at de sådan tager af sted i lang tid, men som du selv er inde på giver vi dem jo også appetitten på oplevelser.
God påske.

Bärbel Rücker | Tanzbar sagde ...

Husk også at besøge nogle praktikaer (øvesteder for tango dansere) og milongaer (danseaftener), når I er i Buenos Aires. Her findes videoer fra 3 praktikaer fra min ophold i Buenos Aires i 2009. God fornøjelse!
/

Madame sagde ...

Hvor er det spændende for Sara og Klaus, at de skal opleve Sydamerika i 6 uger! Men jeg kan også godt forstå dig - at det ikke huer dig, at hun rejser langt væk og i lang tid. Pøj pøj til de unge mennesker!