mandag den 7. oktober 2013

Flammende efterår og hvid vinter på samme tid - en tid med drivtømmerfangst

Efterårets farvepalette er til stor inspiration, hvad enten det gælder farver til maleri, strik eller glas.
I får her lidt billeder fra den forgangne weekend, hvor vi oplever både efterår og vinter alt efter, hvilken højde vi befinder os i.
Smukke farver med Sermitsiaq i baggrunden.
Kvanfrø (angelika)
Og så et billede fra jagtturen i 7-800 meters højde, hvor Kong Vinter regerer.
Klaus var på jagt med vores ven Martin Mörck og en gæst Puk fra Foreningen for grønlandske børn.
(Martin er kunstner og gravør og jeg har i øvrigt layoutet denne bog om Martins arbejde i Grønland).


Søndag tog vi alle sammen med vennerne Lisbeth og Bjarne på drivtømmerjagt, så jeg har nok til den lange vinters kreationer. Vi kender et sted, hvor fangsten altid er god, og hvor der findes mange fine, runde havslebne sten til at male på. Martin påtog sig opgaven med at bære på stativet og vi andre havde favnene fulde. Skønt, at have et helt hold til hjælp :-)


Vi skulle have sejlet i vores egen båd, men da Klaus ville tage nøglen til båden, som ligger i bilen, var den væk. Han havde glemt at låse bilen, da de tog afsted fredag og så var fristelsen for stor for nogen af dem, der ikke kan kende forskel på dit og mit. Klaus er rejst her til morgen, men Bjarne har været så sød at skifte låsen, så tyven ikke kan sejle båden ud på kysten eller hvad planen nu var.

Og så skal det ud i båden... og det er kun det ene læs...
Billeder fra skibskirkegården ude på øerne.




3 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Dejligt med hjælpende hænder!
Tak for skønne billeder - sikke smukke farver du fanger ;O))

Sylvia sagde ...

For et nydelig landskap du har fanget med kamera.
Og uten at du vet det, har du hjulpet meg videre med et maleri, som jeg ikke ble helt ferdig med, siden det stoppet helt opp. Du vet hva jeg mener når du ser maleriet.
Det var trist at noen hadde tatt nøklene til deres venns båt. De kan jo aldri bli brukt igjen ( heldigvis) siden låsen er skiftet.

GitteBlinkilde sagde ...

Smukke og vilde billeder :-)