mandag den 28. juni 2010

Kunst af drivtømmer

Brugte dagen i går på at rode med drivtømmer eller strandingstræ, som jeg også kalder det.

Som jeg tidligere har skrevet, er der vist ikke så mange, der forstår mig, men nu har jeg besluttet, at det jo også er ligemeget - jeg laver det bare for min egen skyld! Og jeg HYGGER mig!!

Se bare havfruen her... er hun ikke skøn?

Hun er lavet af en gren fundet på stranden, som er slebet lidt. Kan godt lide sammenblandingen rå og usleben, sammen med slibningen. Hun har fået hoved af et stykke rensdyrtak påsat en skive fra et moskusoksehorn (som jeg i øvrigt selv har savet af dyret (jo, det var dødt :-)).

Derefter har hun fået en stålstang "op i måsen" og er sat på en sten (jeg opdagede til min store fryd, at svoger Mads har en borehammer, så den fik ikke for lidt med at bore huller i sten, forleden. Måske er det derfor han ikke har fortalt det. Nå, men hvis jeg slider boret op, må jeg jo købe ham et nyt!)






Det blev også til et par fisk. Den ene har påklistret et turkist øje af en sten fundet her. Jeg klippede blot et lille stykke af den - jeg tror det er et stykke feldspat, det er nemlig lidt sprødt.



Klaus riggede et bord til til mig nede under terrassen - her havde jeg strøm fra kælderen. Og det er tilladt at rode og svine...

Denne mand forærede jeg Mads, som tak for lån af borehammer. Hovedet er et stykke af en rod, kroppen et stykke strandet, forarbejdet træ. Håret er beviklinger af gammelt selvbindergarn fundet i en grøft (og vasket!). Øjet er et stykke feldspat. Og knapper af skruer og rustent søm. Foden en sten fra stranden.

Her har I kæresteparret. Kroppen er to rødder sat på stenen med to stålstænger. "Armene" er lavet af gammelt reb, som jeg har splittet op og samlet med en jernskive.


Her ser i ansigterne - den ene er lavet af en rod med rustne søm som øjne, den anden er at stykke bemalet og forarbejdet træ, med knast og sømhuller, hvorpå jeg har klistret en slidt slibeskive. Hatten - eller glorien om I vil - er en skive moskushorn.


Denne sten havde et naturligt hul - og hvad er mere naturligt end at sætte den op på en pind?


Så matcher den denne "totempæl"...



På vores tur fandt vi disse bøjer svejst sammen - jeg har tænkt mig at plante en blomst i den. Jeg er helt vild med disse runder bøjer.

Se, det var, hvordan jeg skabte en god dag!!

14 kommentarer:

RODErier sagde ...

Hold da op - sikke en kreativitet og energi du lige fik lagt for dagen :-)

garn og glas sagde ...

Wauh - jeg er helt væk i dine drivtømmer-kunstværker.

FLOT !!

Dortheivalo sagde ...

Feeeedt.. og jeg forstår dig udemærket..:-)

KIRKEBY sagde ...

De er så smukke dine figurer. Som tidligere skrevet, er jeg en af den der forstår dig ganske udmærket!
Mvh, Og god sommer, Maria

Mette Lykke sagde ...

Dine skulpturer er fuldstændigt vidunderlige..
Hvis du ikke ved det er du super dygtig og jeg syntes det er kunst.

Fru Olsen sagde ...

Tusind TAK alle sammen !! Dejligt at høre, at nogen kan lide det. Det er helt sikkert noget jeg vil arbejde videre med, når vejret byder sig - jeg er nødt til at stå udenfor, da det sviner så meget - og når mit lager bliver fyldt op.

Julie sagde ...

Hej ;0)
Så din kommentar mht syrenblomstsaft.
Det må da give en rigtig flot lilla farve,jeg skal ihvertfald prøve på at huske det til næste år.
Hvor er jeg da vild med dine drivtømmer figurer;0)
Julie

Strikkeheksen sagde ...

Jo, hun er skøn din havfrue - jeg taber helt pusten af al den kreativitet :-)

Jeg nød meget dine betragtninger om at være "inde" i naturen - jeg kan ikke leve uden mine vandringer (selvom det ikke er dem, jeg blogger om - min blog er jo en strikkeblog;-)) Det behøver ikke være i "breathtaking" natur som på Grønland, min sjæl kan sagtens suge til sig i de danske skove og ved de danske kyster. Men engang: Så vil jeg til Island og Grønland :-)

Fru Olsen sagde ...

Strikkeheksen: du har helt ret - den danske natur kan også være skøn og mentalt rensende. Der er mange skønne steder - bl.a. brugte vi en del tid på cykelture på Amager.

Og ude på landet - jamen, det er super beroligende ved en mark, hvor køerne går gumlende omkring og bierne summer? Eller en tur i skoven, eller ved havet, eller på heden...

Og så alt det grønne, der er at glædes over.

Men alt fremmed kan jo nemt blive "eksotisk" - for os er det jo hverdag, ligesom din skønne natur er. Og vandre, ja, det må man!

Det er her min kreativitet dukker op - lige for tiden, så meget, at jeg næsten ikke kan have det inde i hovedet :-)

Michael sagde ...

Hvordan du får de ideer er mig en gåde Dorit, men fantastisk det er det.

Fru Olsen sagde ...

Michael, hmmm, idéerne ér der bare - men måske er det fordi jeg kigger på MULIGHEDER i materialet?? Kan huske dengang jeg var barn, hvilken fryd det var at ligge i græsset og kigge på skyer - her er der en ko, dér en bjørn og dén sky der, den ligner et højhus osv. Skøn beskæftigelse og det er vel den evne, der hænger ved. Og så ligger det måske i generne? Min farfar var kunstmaler i Vejen og min far er en gammel original, der også går og "roder" med ting.

Fru E sagde ...

Wauw, er vild med din havfrue. Fantastisk flot. Bliv endelig ved med det :-)

God weekend :o)

Fluesvampen sagde ...

Drivtømmer er bare smukt og spændende. Mit (altså de stykker jeg har fundet) ligger bare og "taler" i vindueskarmene herhjemme :-)

Mivs sagde ...

smukt :) så enkelt kan det siges