Ved synet af de mange lækre tomater og æbler, der er i butikkerne for tiden, kom jeg i tanke om min svigermors dejlige marmelade, som hun altid lavede på denne tid af året. Den har kun én fejl: den spises alt for hurtigt!! Men så behøver man ikke konservere den - dog skyllede jeg glassene i atamon.
Ser det ikke lækkert ud?
1/2 kg æbler
1/2 kg tomater
250 g sukker
1/2 vanillestang
2 spsk citronsaft
en smule rød melatin
Tomater og æbler skylles.
Æblerne skrælles evt. og kernehuset fjernes. Begge dele skæres i bittesmå tern.
Skær den halve vanillestang op, tag kornene ud og kom begge dele i gryden sammen med æbler, tomater, citronsaft og halvdelen af sukkeret.
Koges 15-20 min. eller til æblerne er møre.
Resten af sukkeret blandet grundigt med melatin (følg mængdevejledningen på pakken) og røres i den kogende marmelade. Kog 2 min under omrøring og fyldes i varme atamonskyllede glas, der lukkes til med det samme.
(Jeg fisker lige vanillestangen op inden og skraber indholdet ud en ekstra gang inden det hældes på glas).
I Føtex fandt jeg 0,5 ltr. marmeladeglas med plastiklåg til 10 kr. pr. stk. Jeg fyldte 3 af disse med denne portion.
God fornøjelse!
9 kommentarer:
Uhmm du har ret, det ser da forrygende lækkert ud.
Jeg må ud og samle en baljefuld æbler sammen.
Tomater er jeg ikke selvforsynende med, men grønttorvet bugner.
Tak for inspiration.
Mmmmm.... vi kommer gerne forbi til et blogtræf og en lille smagsprøve.
Det ser super lækkert ud.
Tak for opskriften.
Den må prøves
Dette så virkelig godt ut. Idag skal jeg kjøpe tomater og epler og prøve. :))
Det var noe nytt for meg - eple og tomat sammen. Dette må prøves:)
Ja, jeg tænkte nok det var nyt for de fleste. Håber I vil kunne lide det, alle sammen.
God fornøjelse.
...Og sådan kan man få helt nye indput en helt almindelig torsdag. Æble og Tomat...det har jeg ALDRIG hørt om før...ej heller smagt. Det skal prøves.
Det lyder godt og tomater og æbler er lige ved hånden.. Tak for det.
Tak for den opskrift...den skal prøves pronto, aj jeg venter til imorgen...Jeg har både æbler og tomater stående på køkkenbordet...
Sikke lækkert det ser ud! YUMS!!! :)
Send en kommentar