Frihækling - hvad skal det blive til?

Frihækling - jeg elsker det. Det er skønt, at sidde med, når der skal slappes af og dét skal der ind imellem  - kroppen kræver det simpelthen. Der skabes og kreeres og det sker helt i fred og ro. Tankerne falder på plads og jeg skal liiige nå den næste række...

Men hvad skal det blive til? Jeg ved det simpelthen ikke. Foreløbig er det i ca. barnevognstæppe-størrelse. Sagen er bare, at der ingen barnevogn er (endnu)? Den yngste datter Nûno siger et sengetæppe til hendes dobbeltseng, men kan I lige forestille dig hvad det vil veje i bomuldsgarn? 5 kg.?

Hvad siger I?

Denne ferie på husbåden her i København er ikke blevet helt så afslappende, som jeg havde håbet. Ikke en eneste dag har været helt ledig. Senest har jeg malet alle vægge i stuen nedenunder - det trængte! Og det er nu lyst og hvidt. Der er syet gardiner i tyndt turkist stof, hvad ellers ;-) og ordnet alskens småting, så nu kan vi vist godt tage hjem til Nuuk i morgen, og overlade båden til ældste-tøsen Sara og kæresten Klaus. Så må de selv klare resten. Nu skal det være deres hjem det næste stykke tid, så der er nok lavet helt om, når vi kommer igen. Og selvfølgelig er der det, det skal jo føles som deres hjem, og jeg håber de finder sig til rette.

I får lige et billede af en stuens ene ende, hvor der leves...