Vi er jo naboer med svoger Mads og Helle, og vores nuværende nabobænk er lavet af træstubbe og en stor flad sten. Klaus og jeg har fortalt Mads og Helle, at vi havde en ny bænk på vej, men vi ville ikke fortælle hvad det er. De har gættet, gættet og gættet...
Vi har kun sagt, at den var STOR, TUNG, ikke lavet af "Man-made" materiale, at vi havde fundet den i Skagen og at den var nødt til at ankomme med skib.
Her bliver den hentet på kajen af en lastbil.
Her er den blevet placeret ved siden af den nuværende nabobænk. Vi skal nu have en tømrer til at lave noget stativ-værk til den, så den kommer lidt op i højden. Og jeg vil gerne have lagt lidt sten som en lille plads mellem bænkene.
Det er den ene halvdel af underkæben fra en blåhval strandet i Skagen i juni 1936. Blåhvalen er verdens største dyr nogensinde - den kan blive op til 33 m lang og veje mere end 100 tons.
Faktisk er det vores gode ven Martin Mörch, der har sørget for, at vi fik kæben. Egentlig ville han selv have haft den, men hvor placerer man den lige, når man bor i en lejlighed på Christianshavn? Til gengæld har jeg lovet Martin, at der skal graveres (eller sættes et skilt på): "Martins Plads". Så skal vi sidde her og nyde en drink, når Martin kommer igen i september.
Martin er gravør og har graveret rigtig mange af de grønlandske og danske frimærker samt frimærker i en lang række andre lande. Han har lavet alverdens illustrationer og det er forresten også ham, der har graveret motiverne på de nye danske pengesedler. Martin er utrolig dygtig - og ligesom blåhvalen en truet art :-) hans fag er simpelthen ved at uddø. Så det er godt, at han lige nu er ved at uddanne en flok unge mennesker til gravører ude i Kina.
Vi har bl.a. denne havkat, som Martin har lavet.
8 kommentarer:
Hold da op hvor er den stor...jeg synes nu den er vældig køn at se på og historien gør den da bare endnu kønnere...
Hold da op !!. Det er da noget som man ikke lige finder i enhverv have. Fantastisk historie Dorit !. Den passer jo perfekt ind i jeres natur. Tillykke med den :-)
En blåhval som bænk... sejt!!!! Blåhvalen er mit yndlingsdyr uden sammenligning!
Altså Dorit - din hittepåsomhed kender ingen grænser. Du er simpelthen for sej.....en blåhvalsknogle som bænk.
Ja undskyld, her var det mig det tabte underkæben;)
- "ikke særlig køn" - jo, såvist er den da så! I har det helt rigtige sted til den og nu må I jo igang med at bygge et bord der passer dertil. Eller en grill?
Tak for kaffe, hvis jeg altså drak kaffe. Du er altså altid god for en fantastisk beretning. Jeg syntes (lige som taxastrikkeren) også den er flot og jeg har helt lyst til at høre mere om hvordan man for en hvalkæbe fra Skagen til Nuuk og om hvordan den blev Martins - hvordan for man sådan en op under neglene... hmm der er mange flere historier i den (halve) hvalkæbe. Rigtig god dag...
Jeg starter altid med at skrive WAU, når jeg skriver til dig ;O) I dag er ingen undtagelse - WAU hvor er den flot og STOR!
Tillykke med "fangsten", den skal nok gøre lykke i mange år!
Gir´du en kop kaffe på hjørnetanden ;))
Nøj hvor er den flot. Fantastisk form og forrygende som den passer ind i landskabet.
Send en kommentar