For en måneds tid siden fik jeg fra den ene dag til den anden en højst mystisk metalsmag i munden. Den kom ligeså snart jeg puttede noget i munden - at mad og drikke smagte simpelthen af metal og intet andet. Meget ubehageligt. Det varede i knap 14 dage.
Hvad sker der lige? Jeg googlede og googlede og kom forbi alverdens sygdomme, som alle kunne give metalsmag i munden, og selvfølgelig fejlede jeg dem alle sammen på skift :-) Aj, jeg kunne jo godt se, at jeg nok ikke havde sukkersyge eller akut nyresvigt, så HVAD var det? En sen aften-googling gav svaret: PINJEMUND. Dét havde jeg aldrig hørt om før. Men det gav mening. Vi havde nemlig været til fest dagen før det startede, hvor vi selv havde medbragt en salat med rigelig mængder pinjekerner, købt i Brugsen.
Pinus Armandii
Jeg fandt svaret hos Fødevarestyrelsen. De skriver bl.a.:
Pinjemund er relateret til visse pinjekernearter fra Kina (pinus armandii og pinus massoniana – også kendt som chinese white pine og chinese red pine), som er meget små og runde/trekantede. Disse arter har været solgt som pinjekerner og har også været blandet med ’ægte’ pinjekerner for at imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel på pinjekerner.
Flere leverandører, bl.a. Urtekram har haft falske pinjekerner i deres produkter. I kan læse mere om pinjekernerne, og se hvordan I kender forskel på kernerne her eller på Fødevarekontrollens blog. Det skal lige siges, at det ikke er alle, der spiser de falske kerner, som udvikler pinjemund - hvorfor ved ingen.
5 kommentarer:
Ok, det er pinjemund.
Godt det ikke var hønserøv, for det er vist ret tilbagevendende :)
Tak for god info ;O) PINJEMUND sjovt ord til kedelig oplevelse og så i 14 dage - uff!
Vi lærer, så længe vi lever - ret sjovt ord - Pinjemund
Har heller aldrig hørt det før, nu har jeg lært 2 nye ting i dag :0))
Uha, det er da lidt uhyggeligt - jeg har aldrig hørt om de falske pinjekerner før nu.
Send en kommentar