Klaus' reservemor i barndommen Else Kreutzmann blev 80 år i går. Elses børn havde arrangeret fest og vi var så heldige, at være inviteret med. Og dermed fandt det store sjal sin ejer - Else blev heldigvis glad for det - hun havde jo luret lidt på det, her på bloggen :-)
Else er trods sine 80 år fit for fight og er helt med på noderne, også med internet på computer og Ipad.
En lykke, at være så smuk og frisk og rørig, som 80 årig. |
Foruden børn, børnebørn oldebørn var også Elses lillesøster og lillebror med. |
Børnene havde arrangeret et lyn-latterkursus for alle os gæster. Det var Hanne Gottlieb, Præsident for den internationale latterklub i Danmark, som kom og fik endorfinerne til at spæne rundt i vores krop. Jeg bliver helt glad bare ved at Tænke på oplevelsen. En smule grænseoverskridende at stille sig op og så bare LE - le ad absolut ingenting. Utroligt, at det kan lade sig gøre, og utroligt at det virker. Læs bl.a. om de helbredsgavnlige virkninger på hjemmesiden angivet nedenfor (dæmpning af smerter, angst og nervøsitet, styrkelse af immunforsvaret, modvirker stress, sænker blodtrykket og meget, meget mere...) Jeg kan skrive under på, at de par trælse ting, som rodede rundt i min hjerne, absolut ingen betydning har i dag - de er sluppet fri.
Hanne Gotlieb får endorfinerne til at indtage vores kroppe. |
Når du sammen med en uddannet lattercoach ler specefikt af ting i dit liv som ikke er særligt sjove, får du forløst følelssesmæssige spændinger omkring bekymringer og problemer. At give slip på spændingerne med latter sætter dig i stand til at bruge den nyvundne energi til at gøre det du virkelig har lyst til.
Det er imens vi ler at løsningerne til problemerne dukker op og det er imens vi ler at vi indser at vores bekymringer måske aldrig bliver til virkelighed".
10 kommentarer:
hihi - vi har gået rundt og små- og storgrinet i dag... men nu skal jeg så til at gøre rent, så må vi se om det holder ;) Kh Marianne
Det lyder som en dejlig fest, med alternative indslag - det gør den jo kun bedre!
Du har ret hun er en smuk 80 årig ;O)
Det lyder som en rigtig god og hyggelig fest.
Dejligt med sjove indslag.
God og dejlig dag til dig.
Klem Lonni
Happy birthday! I wish all the best.
Greetings
Anke
Det er nogle dejlige billeder, du har taget, og også af de flotte kager. Sikke en fantastisk fødselsdag - det var spændende at læse om, hvad latter betyder for os
Dejligt med sådan en livsglæde :o)
og tænk at være i sådan en vigør som 80 årig !
og få sådan en go fødselsdagsfest.
Tillykke til fødselaren :o)
Hvor er hun smuk og ser så hjertevarm ud.
Det er skønt, når mennesker har livsmod og humør i den alder. Det er virkelig værd at fejre! Og det gjorde I flot!
Tænk hvis man får lov til, at være SÅ smuk og frisk når(hvis) man bliver 80 år. Smuk kvinde, smukt sjal, dejlige festindslag. Det lyder som en rigtig dejlig dag.
Tusind tak for de pæne ord, jeg havde en uforglemmelig dag, og fik det skønneste sjal af Dorit.
Venlig hilsen, Fødselaren
Send en kommentar