Jeg synes det kunne være rigtig sjovt, at få bloggen ud som bog, også for eftertiden. Hvem ved hvor længe det bliver liggende i cyberspace. Her er jeg nok lidt gammeldags - der er intet som at få en rigtig bog i hånden. (Jeg er ellers meget til gadgets og den slags ting, men e-bøger? Ja, det varer længe inden de får mig på dén limpind :-)
Nu har jeg researchet lidt og fandt bl.a. en hjemmeside "Make your own book" på www.blurb.com. Her skal man downloade et program, hvori man så kan importere bloggens template. Lidt ligesom når man laver en fotobog. Det gik også fint, men det svarede aldeles ikke til de forventninger jeg som grafiker, stiller til den slags. Ganske vist kan man selv lave designet om, men det tager en krig - især, når det er et helt års blog vi taler om.
Dernæst fandt jeg (og det er måske kendt stof for nogen, men jeg har altså ikke opdaget det før nu) www.Blog2print.com, hvor man blot angiver bloggens navn, foretager forskellige indstillinger, fx. om kommentarer skal med og hvilket omslag man ønsker… så står computeren og snurrer, og vupti har du den fineste bog, som du kan kontrollere ved at bladre i den. Man kan efterfølgende gå ind og ændre på ex. forsidefoto.
Man får valget: få den trykt (printet) i farver med omslag, trykt i sort/hvid med omslag eller som PDF til download. Printet er rimeligt dyrt - min ville koste USD 163 i farver, men det er også mange sider (458), fordi jeg valgte at få kommentarerne med.
Jeg er så heldig, at jeg selv kan printe i pæn kvalitet, og også selv binde den ind, så jeg valgte PDF til USD 7,95. Da jeg havde betalt med min Paypal konto, kom bogen promte på mailen.
Beklager billedkvaliteten - det er mørkt i stuen nu.
PS:
Så har vi ellers fået rigtig vinter med masser af sne og i nat havde vi orkan/storm - vinden var oppe på 47,6 m/s!!
Men jeg skal ikke klage, trods det faktum, at jeg ikke kan komme ud af mit hus uden at gå en omvej omkring anboen for at bruge deres trappe. Husbonden er ikke den flittigste med skovlen - og jeg heller ikke.
